Min kollega Anna von Sperling skrev den 29. september en klumme om, hvordan MobilePay har udvisket en usynlig troskabskontrakt, som opstår ved, at venner »har noget på hinanden«: Giver du en øl, så giver jeg den næste. Jeg følte mig lidt ramt.
Jeg bruger MobilePay og søstertjenesten WeShare, beregnet til at dele udlæg i større grupper, hele tiden. Og jeg elsker det. Med fare for at lyde gnierisk eller som en omvandrende reklame for diverse betalingstjenester kommer her en lille kærlighedserklæring til de pengeløse venskaber:
Forrige weekend var jeg i sommerhus med fem venner. Allerede på vej i bilen derop blev vi enige om at lave et WeShare-regnskab for weekendens udgifter. Det betød, at det var fint, at det var den samme morgenfriske gut, der hver morgen cyklede efter (og betalte for) morgenbrød, at vi ikke skulle kæmpe for at få lov at lægge dankort til i Brugsen, og at vi ikke skulle sætte en ellers hyggelig time af til at sidde og plusse 39,95’er med 119,95’er ved weekendens afslutning.
Selv om der ikke er penge mellem os, er vi fedtet ind i hinandens liv allerede og skylder hinanden i en anden forstand, end man skylder en håndlun bajer eller en middag.
For et par måneder siden så jeg en reklame for WeShare. En gruppe venner sidder i rundkreds, badet i solskin. De griner og griner. I panden på dem står skrevet tal. -44 og -310 med rødt i panden på to af dem og +354 med grønt i panden på den sidste.
Men for mig sletter tjenesten netop mit eget (typisk røde) tal i panden, så jeg kun behøver at tænke på penge i de sekunder, det tager at swipe mig fra min weekendgæld.
Redaktionen elsker
Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.
Seneste artikler
Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt
23. februar 2018Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energiTyler Cowen lefler aldrig for publikum
23. februar 2018Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verdenVillaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!
23. februar 2018Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af