Redaktionen elsker: Pengeløse venskaber

Min kollega Anna von Sperling skrev den 29. september en klumme om, hvordan MobilePay har udvisket en usynlig troskabskontrakt, som opstår ved, at venner »har noget på hinanden«: Giver du en øl, så giver jeg den næste. Jeg følte mig lidt ramt.

Jeg bruger MobilePay og søstertjenesten WeShare, beregnet til at dele udlæg i større grupper, hele tiden. Og jeg elsker det. Med fare for at lyde gnierisk eller som en omvandrende reklame for diverse betalingstjenester kommer her en lille kærlighedserklæring til de pengeløse venskaber:

Forrige weekend var jeg i sommerhus med fem venner. Allerede på vej i bilen derop blev vi enige om at lave et WeShare-regnskab for weekendens udgifter. Det betød, at det var fint, at det var den samme morgenfriske gut, der hver morgen cyklede efter (og betalte for) morgenbrød, at vi ikke skulle kæmpe for at få lov at lægge dankort til i Brugsen, og at vi ikke skulle sætte en ellers hyggelig time af til at sidde og plusse 39,95’er med 119,95’er ved weekendens afslutning.

Selv om der ikke er penge mellem os, er vi fedtet ind i hinandens liv allerede og skylder hinanden i en anden forstand, end man skylder en håndlun bajer eller en middag.

For et par måneder siden så jeg en reklame for WeShare. En gruppe venner sidder i rundkreds, badet i solskin. De griner og griner. I panden på dem står skrevet tal. -44 og -310 med rødt i panden på to af dem og +354 med grønt i panden på den sidste.

Men for mig sletter tjenesten netop mit eget (typisk røde) tal i panden, så jeg kun behøver at tænke på penge i de sekunder, det tager at swipe mig fra min weekendgæld.