Læsetid: 3 min.

Roman om en fremtid uden kunst er lige så kontrolleret som den skrækvision der skildres

Det er umuligt at blive vred på så sympatisk og velment et værk, som Jeppe Krogsgaard Christensens roman ’April 2026’, men det er også svært at blive rigtig boblende begejstret
18. november 2017

Hører man til dem, for hvem 13 står som et ulykkestal, kan man få sit ubehag rigeligt bekræftet af kritikeren Jeppe Krogsgaard Christensens femte lille roman, en dystopisk fremtids- og samfundsskildring komponeret i just 13 nydeligt velskrevne afsnit.

Vi befinder os, som titlen indikerer, små ti år fremme i tiden, i perioden efter den store omstilling, det, som bogen kalder for Netovergangen, efter bøgernes, filmens, musikkens, ja, hele kunstens forsvinden.

Først – eller rettere nu, mens dette skrives – gik man over til at lagre og distribuere litteratur digitalt. Man flyttede filmene, musikken og malerierne over i elektroniske systemer og mente, at alt var såre godt. Men senere skete der det, at Nettet begyndte at danne bevidsthed og gav sig til at agere, uden ordrer fra menneskene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu