Læsetid: 3 min.

Den selvhøjtidelige, højkulturelle ronkedor kommer ikke til sin ret som nar

Filmatiseringen af den britiske komiker Stephen Frys roman ’The Hippopotamus’ træder aldrig ud af romanforlæggets skygge
Man aner en morsom roman bag filmen, nemlig ’The Hippopotamus’ af den britiske komiker og tv-vært Stephen Fry. Men som filmatisering frigør ’Kolos på lerfødder’ sig ikke fra den.

Man aner en morsom roman bag filmen, nemlig ’The Hippopotamus’ af den britiske komiker og tv-vært Stephen Fry. Men som filmatisering frigør ’Kolos på lerfødder’ sig ikke fra den.

Miracle Film

24. november 2017

Den britiske krimikomedie Kolos på lerfødder fangede min interesse allerede fra anslaget, hvor en prut bliver slået af en selvhøjtidelig, midaldrende teaterkritiker i et badekar på løvefødder.

Her ligger Ted Wallace (Roger Allam) og gasser sig som en anden flodhest med et glas whisky stående på kanten og et grundblasert ansigtsudtryk, imens hans fortællerstemme (som har ordet det meste af filmen) causerer over hans  kunstneriske og eksistentielle deroute: »T.S. Elliot sagde, at en digters lod er at forvandle blod til blæk. Jeg udgav fem digtsamlinger på otte år, og jeg styrtblødte.«

Ted Wallace har dog ikke udgivet en digtsamling siden 1978, og nu arbejder han med sine egne, omhyggeligt udvalgte og generøst doserede ord bare med at omsætte whisky til perfide teateranmeldelser. Roger Allam er fra start til slut glimrende i den parodiske rolle som resigneret ronkedor med et selvværd, der er lige så stort og spøjst som hans ordforråd. Han sutter på ordene, inden han spytter dem ud i lange snirklede guirlander, pyntede med bogstavrim og fikse metaforer. Hans blik på andre er nådesløst, samtidig med at han er notorisk ude af stand til at bebrejde sig selv noget som helst. 

Aldrig ud af romanens skygge

Det skal nok blive sjovt, tænkte jeg, men i længden blev det faktisk trættende. Man mere end aner en morsom roman omme bag filmen, The Hippopotamus af den britiske komiker og tv-vært Stephen Fry. Men som filmatisering frigør Kolos på lerfødder sig ikke fra den. Man har i store træk konverteret romanens jegfortælling til en voiceover og tilføjet levende billeder med dialoger hist og her.

Hvor gerne jeg end vil nyde udstillingen af hovedpersonen gennem hans måde at udstille andre på, så føles det utilfredsstillende nok, som om karakteren, teksten og historien ville gøre sig bedre i et andet medie end filmen. Filmen byder ikke på flere perfekt iscenesatte prutter, til gengæld foregår det meste af den i fotogene omgivelser hos den britiske landadel. Det er en formildende omstændighed. 

Ted Wallaces job som teateranmelder går også i vasken, da han i en løbsk brandert afbryder en forestilling og kommer op at slås med en skuespiller. Bedst som han skal til at accellerere sin undergang, kommer en ung og smuk kvinde hen til ham i baren. Jane (Emily Berrington) viser sig at være Teds guddatter, som han ikke har set, siden han ydmygede hendes mor for nogle årtier siden. Nu er hun – muligvis – døende af leukæmi, men noget mystisk skete på morbrorens gods Swafford Hall, og hvad det præcis var, vil hun gerne have Ted til at undersøge.     

Trailer til 'Kolos på lerfødder'.

Onelinerafhængig

Her hvor præmissen for den følgende handling skal slås fast, får man fornemmelsen af, at Blanche McIntyre og Tom Hodson ikke har fået al relevant information transporteret med over fra romanen. Men det er sikkert godt det samme, for den lette og lystige krimikomedie, der udfolder sig på det overdådige Swafford Hall er alligevel ikke ude på at raffinere krimigenren.

Den følger trin for trin en simpel Agatha Christie-skabelon og lader mysteriet om, hvorvidt Teds gudsøn, den irriterende flyvske teenager David (Tommy Knight) har særlige evner, danne afsæt for en masse pinlige optrin. Optrinnene er konsekvent stift spillet, som om skuespillerne var med i en sketch, hvor karaktertræk bare skal markeres, og ikke en komedie i spillefilmslængde, hvor de skal foldes ud.

Gennemgående er Kolos på lerfødder baseret på oneliners. Nogle bliver leveret af Teds voiceover, i hans afrapporteringer på Skype til Jane eller i dialogerne, der typisk handler om Teds yndlingsemner kunst, sex og moral. »Du skal ikke være melankolsk. Melankoli er noget, der hører til i skandinaviske film,« råder Ted David. »Det eneste, du nogensinde er nået til bunds i, er en whiskyflaske,« får han selv at vide af Janes mor. 

Selvom Roger Allam morer sig med sin rolle, stagnerer komikken i Kolos på lerfødder og lader den gamle ronkedor tusse lidt formålsløst rundt i parken med sine vittigheder.   

’Kolos på lerfødder’. Manuskript: Blanche McIntyre og Tom Hodson, baseret på romanen ’The Hippopotamus’ af Stephen Fry. Instruktion: John Jencks. Britisk. Biografer over hele landet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu