Læsetid: 5 min.

Skuffet Christian Monggaard: Hercule Poirots skæg er blevet latterligt

Agatha Christies berømte belgiske detektiv, Hercule Poirot, ligner slet ikke sig selv i Kenneth Branaghs nye filmatisering af ’Mordet i Orientekspressen’. Og det er ikke spor godt
Kenneth Branagh har i sin filmatisering af ’Mordet i Orientekspressen’ udstyret Hercule Poirot med et overskæg, der er en veritabel skulptur. Og fuldstændig latterligt.

Kenneth Branagh har i sin filmatisering af ’Mordet i Orientekspressen’ udstyret Hercule Poirot med et overskæg, der er en veritabel skulptur. Og fuldstændig latterligt.

Nordisk Film

24. november 2017

Der er ikke mange, der kan se lige så forurettede eller irriterede ud som Hercule Poirot. Den berømte, belgiske detektiv med det sirlige væsen og den velplejede moustache – og det ellers så elskværdige væsen – rynker sin pande, får et endog meget stramt drag om munden og stirrer stift på den eller de personer, som er genstanden for hans irritation.

Det gør han i hvert fald som skuespilleren David Suchets udgave af Poirot i ITV’s fantastiske tv-serie, der kørte fra 1989-2013 og dramatiserede næsten alle Agatha Christies historier om Poirot. Og det er sådan, jeg forestiller mig, at detektiven ville reagere, hvis han så den britiske skuespiller og instruktør Kenneth Branaghs nye indspilning af en af de mest berømte Poirot-historier, Mordet i Orientekspressen. Det var sådan, jeg reagerede.

For det er ved Gud ikke nogen vellykket film, og det er der flere grunde til – for ikke at sige mange – og jeg kan personligt ikke sige mig fri for at være temmelig skuffet over, at manden bag nogle af de seneste 30 års bedste Shakespeare-filmatiseringer ikke kan gøre det bedre, når det kommer til Agatha Christie.

Monumental moustache

Ligesom da Guy Ritchie for et lille årti siden greb fat i Sherlock Holmes og sammen med Robert Downey jr. forvandlede Arthur Conan Doyles brillante, rådgivende detektiv til en halvsjofel actionman, er Hercule Poirot i Kenneth Branaghs skikkelse – ja, han spiller også selv Poirot – en spændstig type, der både løber og slås. Og det har altså ikke spor med Christies Poirot at gøre: Han er derimod en trind, forfinet og velklædt herre, som helst ikke anstrenger sig for meget, og som bliver ganske forpustet, hvis han skal bevæge sig op ad for mange trapper, og som sukker dybt, hvis han får skidt på sine laksko.

Mordet i Orientekspressen, der foregår i de tidlige 1930’erebegynder i Kenneth Branaghs version ved Grædemuren i Jerusalem, der er ved at eksplodere i uroligheder pga. tyveriet af et værdifuldt relikvie. Men selvfølgelig får Hercule Poirot (Branagh) hurtigt løst den gåde og forsonet alle parter, og det på trods af, at de æg, han skal have til morgenmad, til hans store frustration ikke er lige store.

Her er det måske på sin plads at fortælle lidt mere om Poirots fysiske fremtoning i den nye film. Han er ikke en lille, pertentlig og pingvinformet belgier, der forsigtigt tripper afsted, men en ganske stor, stærk og bred mand med en moustache af en anden verden. Den moustache, som på ingen måder ligner David Suchets enkle og fine kunstværk i BBC-serien, er et monument – en rigt ornamenteret skulptur, der med alle sine snirkler og snørkler er ganske umuligt at tage øjnene fra.

Det bliver brugt som en art gag i filmen, men det er reelt et forstyrrende element, som unødigt karikerer Poirot som figur. Han er både i Christies bøger, tv-serien og andre filmudgaver en løjerlig, gammeldags skikkelse, som det, bevares, er nemt at lave sjov med. Men han er ikke latterlig, og det er Branaghs overskæg.

Trailer til ’Mordet i Orientekspressen’.

Visuelt energisk

Fra Jerusalem sejler Poirot videre til Istanbul, hvorfra han med luksustoget Orientekspressen skal rejse hjem til London. Toget er befolket af en broget skare af aristokrater, læger, missionærer, lærere, automobilforhandlere, forretningsmænd og tjenestefolk fra hele verden, og undervejs sker der et mystisk mord: Den usympatiske, amerikanske forretningsmand Ratchett (Johnny Depp) bliver myrdet med adskillige knivstik. Samtidig strander toget i en snedrive et sted i Serbien, og det er nu op til Poirot at finde morderen blandt de øvrige passagerer.

Så langt så godt og nogenlunde underholdende. Kenneth Branagh har haft et stort budget til denne udgave af Mordet i Orientekspressen, og det er resulteret i en stjernespækket – Michelle Pfeiffer, Judi Dench, Willem Dafoe, Penélope Cruz, Daisy Ridley, Derek Jacobi – og visuelt flot og energisk film, hvor der ikke er sparet på kulisser og effekter, og hvor kameraet hele tiden bevæger sig rundt i og omkring toget, mens det skærer sig gennem snelandskabet eller sidder fast.

Et tog, der er fuld af små kupeer, som hver bebos af et menneske, bliver en slags mikrokosmos. Det vidste Agatha Christie, der i sin originale historie legede med de forskellige typer og socialklasser, og det ved Branagh, som får meget ud af, hvor kupeerne er placeret i forhold til hinanden, og hvem der bor i dem. Han har endda gjort en af personerne til en sort mand, hvilket giver ham mulighed for at diskutere racisme. Det skal han have ros for.

Falder fra hinanden

Men efter denne udmærkede begyndelse og optakt til det bestialske mord – som trækker tråde tilbage til en gammel, forfærdelig kidnapnings- og mordsag – falder Mordet i Orientekspressen fra hinanden. Hvis ikke Poirot afhører passagerer eller gennemsøger de øvrige kuppeer, sidder han i sin egen kupé og længes efter sin elskede Katherine, som han bærer rundt på et indrammet fotografi af. Det er så ulig litteraturens Poirot at være så åbenlyst sentimental, at det næsten gør ondt at se på. Og da han så tilmed begynder at springe rundt som en anden stuntman og bruge sin elegante stok som våben, bliver det bare for meget.

Oven i alt det viser Kenneth Branaghs Poirot sig at være en middelmådig detektiv, hvis små grå først synes at virke til sidst. Jo jo, Poirot kan da godt være i tvivl, men hans geni er så markant, at han sjældent er det ret længe ad gangen. En af fornøjelserne ved Christies bøger er, når detektiven samler alle de mistænkte og fortæller, hvordan han er nået frem til løsningen på mysteriet.

Indtil da har man selv gætte med, og det er sjovt at finde ud af, hvor meget fejl man har taget. I Branaghs film bliver alt for meget afsløret undervejs – samtidig med at Poirot paradoksalt nok virker fortabt – og den store afsløring til sidst har slet ikke det moment af overraskelse eller følelsesmæssige punch, den skal have.

Sacré bleu! Jeg er ikke vred, men jeg er skuffet. Mordet i Orientekspressen bliver formentlig mange menneskers første møde med Hercule Poirot, og det har han altså ikke fortjent.

’Mordet i Orientekspressen’. Instruktion: Kenneth Branagh. Manuskript: Michael Green. Amerikansk-maltesisk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Skov
Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Hercule Poirot har altid været latterlig og historiens ringeste berømte detektiv. Jeg vil stærkt formode, at hans forvoksede overskæg er groet i erkendelse af dette faktum.

Niels Duus Nielsen

David Suchets udgave af Poirot er så meget en klassiker, at ingen vil kunne udfylde rollen efter ham. Hvis man er til kitsch kan BBCs serie stærkt anbefales!

Anne Koed Westergaard, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Da jeg første gang læste at Kenneth Branagh skulle spille Poirot rystede jeg på hovedet og ytrede mig negativt på Facebook. Den rolle passer ikke til Kenneth Branagh, som må ha' fået en slags hybris, da han også er instrutøren.

Når jeg ser trailerne står det klart, at det er blevet meget værre end jeg havde fantasi til at forestille mig.

Ulrik Gutt-Nielsen

Vil forsigtigt påpege det vigtige at Poirot blev sendt på ITV. Den britiske kommercielle kanal, der konkurrerer med BBC. Faktisk er det også fra den TV-kanal inspektør Barnaby, George Gentle, inspektør Morse og Lewis. Og mange flere. BBC har ofte haft deres dokumentarfilm og komedieserier på i Danmark.