Smuk norsk serie med forudsigelig tyk julemand

Bare de første scener af DR’s lille norske satsning Snefald vækker store forventninger. Symmetri og geometriske former i grå nuancer, store bygninger og tomme stille pladser.

En rødklædt pige med uregerligt hår, der bor hos en meget regelret grå dame, der lader sig diktere af et æggeur. Stilhed i denne næsten socialrealistiske verden, hvor forældreløse Selma er blevet glemt af systemet, og stemningsfuld eventyrfilmmusik af Henrik Skram i den anden verden, julemandens. Det her kommer til at handle om kontraster. Og visuelt, scenografisk og filmisk er det storslået lavet.

DR’s julekalender er i år hentet hjem fra søsterkanalen i Norge, NRK, der som mange ved fejrer den ene dramasucces for børn og unge efter den anden i disse år. Det er ikke til at vide, hvordan eller hvad de gør på NRK, men man må konstatere, at de lykkes med det som mange danske produktioner har svært ved: De får børn og unge til at spille virkelig godt. De lader kameraet blive på ansigtet, og de tør trække pauserne ud til det punkt, hvor udtryksløsheden udtrykker mere end 1.000 dårligt leverede replikker.

Siri Skjeggedal udstråler en enorm ro, sødme og troværdig magtesløshed i hovedrollen som niårige Selma. Hun ønsker sig brændende at få erstattet sin modvillige midlertidige pasningsløsning, Ruth, der nu på sjette år har Selma og hunden Kasper boende efter forældrenes død. Hun ønsker sig en familie. 

Noget tyder på, at julemanden måske vil lytte til hendes ønske. Julemanden Julius (Trond Høvik) finder vi i kontrasten til Selmas golde verden, og det er selvfølgelig deprimerende at sige det, men den lykkelige og lallede hverdag i juleland er på ingen måde lige så overbevisende som den grå beton. Skuespillet er mere forceret og smilene virker kunstige.

Kontrasten mellem Selmas og Julius’ verden slår altså ikke kun igennem i lyd og scenografi, men også originalitet. En lun og trallende alfaderlig patriark med lidt for mange klejner under vesten og en flok pruttende og fjollende nisser i sit følge er bare, hvad skal man sige? Set før.

Det er ikke hverken værre eller bedre end så mange andre afskygninger af modellen og vil sikkert vække julestemning og glæde i mange hjem, men forudsigeligheden virker meget påfaldende sammenlignet med al det imposante i Selmas verden. Men alt det kan nå at ændre sig endnu. Der er slanger og mørke kroge i juleland – det fornemmer man tydeligt.

Alt i alt kunne Snefald godt gå hen og blive en lige så stor succes blandt både børn, unge og voksne som den var det i sit hjemland sidste år. Hvis man kan læse undertekster, måske SKAM-længes efter det norske og fatter interesse for serien, så bør man selvfølgelig gøre sig selv den tjeneste at se serien på dr.dk, hvor den ligger med de originale norske stemmer.

’Snefald’ vises på DR1 hver dag kl. 19.30