Læsetid: 3 min.

’Songs of Experience’ virker som en sentimental og hyklerisk genopførsel af de gode intentioners teater

Informations musikredaktør læser både sin egen og Bonos biografi ind i U2’s nye plade ’Songs of Experience’. Det falder ikke ud til bandets fordel
Informations musikredaktør læser både sin egen og Bonos biografi ind i U2’s nye plade ’Songs of Experience’. Det falder ikke ud til bandets fordel

Anton Corbijn

1. december 2017

U2’s nye album Songs of Experience burde måske gøre mig ondt, men det bekræfter bare en snart gammel, kold erkendelse af, at vi alle kan falde – og aldrig rejse os igen.

Jeg elskede U2. Sanseløst. Jeg sang ikke, men råbte med på sangene i 1987, især dem på side to af The Joshua Tree – så entusiastisk, at jeg måtte købe en ny vinylkopi. Den første var blevet elsket op. Og jeg troede på Bono som verdensomvælter og skærebrænderstemme for svage og udstødte.

Kvitteringen for dét hysteri blev den modnende oplevelse af svigt. Et helt afgørende uskyldstab, der vel mere end noget andet har gjort mig skudklar til altid at forsage idolers mindre værdige udtryk, når de før eller siden måtte tabe sutten.

Uskyldstabet

Uskyldstabet i forbindelse med U2 har været i to tempi. Musikalsk/æstetisk med håbløse plader som All That You Can’t Leave Behind og How To Dismantle an Atomic Bomb. Og politisk/personligt, da Bono begyndte at forsøge at frelse verden med nogle ret så uheldige allierede. Snart kaldte han sig champagnesocialist og priste folk som George W. Bush og Robert Rubin, den tidligere Goldman Sachs-topmand, der sikrede, at Clinton ikke regulerede de komplicerede derivater tilbage i 1990’erne – altså startskuddet til fuskerfinansfesten, der gik rabundus på resten af verdens bekostning i 2007-2008.

Bono vælger tilsyneladende at ignorere det kontraproduktive i at skabe hvidvaskende PR for globale økonomiske interessenter, der giver spektakulære almisser, når de selvsamme interessenter har tjent og stadig tjener på den økonomiske ulighed, som Bono drømmer om at udligne.

Så det bliver unægtelig lidt ynkeligt at høre Bono synge om samhørighed og behov for forandring og kærlighed – nærmest over det hele – på U2’s nye album Songs of Experience.

»A baby cries on a doorstep
Love is all we have left,« lyder det for eksempel.

U2’s ’Songs of Experience’ drukner i tom musikalsk gestik, der perfekt matcher de udvandede, impotente tekstklicheer om kærlighed og politisk forandring.
Læs også

Hvilket kan kontrasteres af Bonos forsvar for at flytte hele U2’s sangkatalog i skattely i Holland i 2006:

»Fordi man er god til filantropi, og fordi jeg er en aktivist, så tror folk, at man skal være dum til forretning.«

Songs of Experience virker således som en sentimental og hyklerisk genopførsel af de gode intentioners teater. Men, vent, dét synes Bono også selv at berøre på »American Soul«:

»There’s a moment in our life where a soul can die«.

Er det Bono, der råber om hjælp og tilgivelse inde fra sin egen sang?

Måske alligevel ikke, for han fortsætter med, hvad der kunne lyde som et forsvar for egen anløbne realpolitik:

»There’s a promise in the heart of every good dream
It’s a call to action, not to fantasy
The end of a dream, the start of what’s real
Let it be unity, let it be community.«

Community? Fællesskab?

Inkluderer det ikke at betale den skat, som man moralsk set bør betale? Ikke i Bonos verden. »Darkness gathers around the light,« synger ireren på endnu en sang, der udgives fra hollandsk skattely. Til sidst kan mørket æde lyset.

Udgivelsen af Songs of Experience blev udskudt efter valget af Trump.

Bandet havde brug for at overveje en ny politisk situation, men angiveligt er forandringerne blevet ganske små – »kosmetisk kirurgi«, har bassisten Adam Clayton kaldt det.

Det er en skam. Fremfor at identificere sig selv som en del af problemet med sin frelste retorik og undersøge det politiske etablissements fallit, herunder hans egen, så fortsætter Bono fortrøstningsfuldt ud ad den grundigt udtrådte flosklernes sti, mens han danser revolutionsromantik-a-go-go.

I front for U2 står en mand, der har mistet enhver troværdighed som messiansk ikon, og det skygger for den eventuelle musikalske nydelse, der måtte gemme sig her på deres seneste album.

U2: ’Songs of Experience’ (Island Records/Universal) Udkommer i dag 1.12.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu