Læsetid: 4 min.

Tak til Netflix for at huske verdenslitteraturen

Den historiske roman ’Alias Grace’ kan alt, hvad stor romankunst skal kunne: gentænke vores syn på historien og understrege fortællingernes betydning for vores liv. Netflix’ næste tv-seriesatsning kaster endnu en klog og indlevelsesrig Margaret Atwood-genudgivelse af sig
Margaret Atwood er populær hos serieproducenterne: Efter successen med ’The Handmaids Tale’ er også romanen ’Alias Grace blevet til en tv-serie – og bogen oversat. Foto fra serien: Netflix

Margaret Atwood er populær hos serieproducenterne: Efter successen med ’The Handmaids Tale’ er også romanen ’Alias Grace blevet til en tv-serie – og bogen oversat. Foto fra serien: Netflix

4. november 2017

En af de mest sagnomspundne mordgåder i canadisk historie er mordene på mr. Thomas Kinnear og hans husholderske og elskerinde Nancy Montgomery i 1843. Husholdningens to tjenere, James McDermott og den kun 16-årige Grace Marks, dømmes til døden for mordene, men Grace bliver i sidste øjeblik benådet og i stedet dømt til at sidde i fængsel på livstid.

Mange spørgsmål interesserer nu den canadiske offentlighed angående Grace Marks’ mystiske person. For hvad var egentlig Graces rolle i mordene? Begik hun dem og i så fald hvorfor? Var hun forelsket i mr. Kinnear og misundelig på Nancy? Var hun i et erotisk forhold til James McDermott?

Kinnear-Montgomery mordene er omdrejningspunktet for Margaret Atwoods Alias Grace, der netop er blevet oversat til dansk, og som også snart udkommer som Netflix-serie. Men selv om det sensationelle ved mordgåden i sig selv kunne være brændstof nok til en hel roman, bruges det historiske udgangspunkt i Alias Grace til at udfolde flere og langt større spørgsmål: om undertrykkelsen af kvinder og de lavere klasser, om udviklingen af moderne videnskab og om forholdet mellem løgn og sandhed. Spørgsmålet om skyld forsvinder ikke, men findes i bogen som dens grundlæggende mysterium.

Trailer til Netflix' serieudgave af 'Alias Grace'.

Galskabens historie

I Alias Grace gives den fængslede tjenestepige Grace Marks sin egen stemme 16 år efter mordene. Hun beretter sin livshistorie til den unge psykiatrilæge Simon Jordan, en opfundet karakter, der i romanen interesserer sig for Grace som mentalt tilfælde. Grace kan nemlig efter sigende ikke huske, hvad der fandt sted på mordtidspunkterne, og den unge idealist Jordan ønsker at bevise, at dette ikke er løgn, men udtryk for en art hysteri eller personlighedsforstyrrelse.

På den måde tematiserer Alias Grace det 19. århundredes besættelse af psykiske diagnoser og behandlinger og forestillingen om at kunne definere et skel mellem forstand og galskab, »som om forstanden er et hus, man kan gå ind og ud af«, som Grace bemærker.

Lægen Simon Jordan udgør en narrativ modpol til Grace Marks: Han en mand af god familie, veluddannet, fortalt om i tredje person og tænker på sig selv som en slags progressivitetens og fornuftens stemme, når han f.eks. reflekterer over korsetter:

»Den almindeligt udbredte anskuelse, at kvinder er nærmest blottet for rygrad og geléagtige af naturen og ville klaske sammen på gulvet som smeltet ost, hvis de ikke blev strammet op, har han kun foragt til overs for.«

Men dr. Jordans moderne forestillinger om kvinder har også en overligger, når han overgiver sig til et »privat tankeeksperiment«, der går ud på at forestille sig de kvinder, han omgås med, som prostituerede. 1800-tallets både moralske og videnskabelige hykleri er skildret, så det giver genlyd hele vejen frem til i dag.

Romanen falder i 12 dele, der alle tager navn efter de quilte, som Grace syr, mens hun taler med dr. Jordan. Quiltene bliver et billede på romanens patchworkagtige form, som udover Graces og Jordans fortællinger også udgøres af brevudvekslinger, citater fra Dickinson og Brontë og uddrag fra de oprindelige vidneudsagn fra retssagerne. Det kludetæppeagtige ved Alias Graces form bliver dog også en refleksion over fortællinger som sådan, nemlig at begivenhederne først stykkes sammen til historier, når de fortælles. Som Grace også siger:

»Når man er midt i en historie, er det slet ikke en historie, men bare forvirring (…) måske en båd sønderslået mod isbjerge eller fejet ud over strømfaldene, mens alle om bord magtesløse må se til uden at kunne standse den. Det er først bagefter, der bliver noget som helst i retning af en historie. Når man fortæller den, til sig selv eller en anden.«

Margaret Atwood-år

I starten af november kan man streame den tv-serie, Netflix har skabt på baggrund af Alias Grace, og som nok er grunden til, romanen (som er fra 1996) nu genudgives dansk. I den forbindelse har forfatteren for nyligt udtalt: »Jeg tror ikke, der findes nogen, der er en troværdig fortæller – hverken i det virkelige liv eller noget andet sted.« 

Med Graces bådmetafor som kontekst er det en måde at sige på, at historier altid skabes retrospektivt og dermed altid er (re)konstruktioner. Uanset om det så er historier forstået som verdenshistorien, vidneudsagn eller vores private liv.

Dette år har været et sandt Margaret Atwood-år, først med Tjenerindens fortælling, nu Alias Grace, og det lader til, at den canadiske forfatter rammer en nerve i tidsånden med sine politisk ladede fortællinger om kvindeskæbner.

De to bøger er dog meget forskellige projekter. Hvor Tjenerindens fortælling brugte scifigenren til at tale om særligt misogyni og totalitarisme, er Alias Grace som historisk roman udfoldet i en helt anden grad: Den beskriver de socioøkonomiske forhold mellem klasserne, videnskabens indlejrede kvindehad og de triste mulighedsbetingelser for en forældreløs tjenestepige midt i 1800-tallet.

På den måde vil Alias Grace nok egne sig mindre godt til et debatindlæg, end Tjenerindens fortælling har gjort. Men det ændrer ikke på, at den er en stor og kraftfuld læseoplevelse, ikke blot på grund af dens vid og indlevelse, men fordi Atwood er i stand til at eskalere et plot, så man sidder med hjertet i halsen. Så et uironisk tak til streamingtjenesterne for ikke at glemme verdenslitteraturen.

Margaret Atwood: Alias Grace. På dansk ved Marit Lise Bøgh. Lindhardt og Ringhof. 550 sider, 300 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer