Læsetid: 2 min.

Treårige Finn om Ramasjang: Det bedste er bamser og superkræfter

Finn Havmand på tre år er en Ramasjang-kerneseer. Både på grund af de mere pædagogiske formater og den rene underholdning
1. december 2017

Finn Havmand er med sine knap fire år nok i den laveste ende af DR’s målgruppebarometer over seere, der kan formulere en vurdering af DR’s programmer. De fleste kvalificeringer af et synspunkt lyder sådan her:

»Sådan har jeg det bare.«

Men han er en af de mest trofaste seere, og mens tjenester som Netflix, Viaplay og HBO’s nye Toonix tilbyder serieformater, der ret præcist indfanger børnene med en lidt kynisk blanding af bamser, dyr, brandfolk, politimænd, store biler, tempo og farver, er der også ret stor åbenhed for Ramasjangs langsommere formater.

Uanset om det er de mere eftertænksomme hjemmeproducerede programmer eller intermezzoerne, hvor kanalens faste stab af overkvalificerede pædagogmedhjælpere sidder i studiet og klipper noget ud af toiletruller og snakker, snakker, snakker.

Ramasjangs udvalg er en blanding af indslag, som de blev pædagogisk knæsat af DR’s B&U-afdeling, og mere generiske internationale serier, der lige så godt kunne have kørt hos en af de kommercielle udbydere. Og Finns favoritter afspejler det:

»De bedste er Sprinter Galore og Robin Hood,« siger han.

»Det er fordi, der er bamser, og der er superkræfter med,« siger han om den første, der handler om et giftiggrønt rumvæsen med blå maske, der dumper ned i Magnus’ baghave og flytter ind i familiens hus, hvor de må holde det pelsede rumvæsen, der løber hurtigere end øjet kan se, skjult for resten af verden. Undervejs undrer han sig så over menneskets vaner. Den anden får ikke så mange ord med på vejen, men det giver også sig selv med riddere og røvere, buer og pile, prinsesser og guldskatte.

Forrige måneds favorit, Peter Kanin, er til gengæld ikke populær længere. »Den er for babyer,« siger han, mens en anden serie, Prinsesse Sofia, »er for piger«. Egentlig er der en del ting for større børn, Tintin på Ultra, og film som Harry Potter og Star Wars, der trækker mere og mere.

Alligevel er det tydeligt, at Ramasjang kan noget, de andre ikke kan.

Når vi kører gennem byen, er der tit et eller andet, der bliver fortolket gennem Ramasjang Mysteriet, Lillefinger eller Emil fra Lønneberg, små leveregler, der rækker ud i virkeligheden, og der lyder da også et hyl og en indigneret protest ved tanken om, at Ramasjang skulle lukke.

Serie

Public service-eftersyn af DR-kanalerne

Kulturredaktionen kaster sig hver uge over en af Danmarks Radios tv-kanaler op til næste års medieforhandlinger.

Hvad kunne de engang, hvad kan de nu og hvad bidrager de til?

Seneste artikler

  • DR Ultra er både moralsk og umoralsk

    22. december 2017
    På DR Ultra er der både præstationssamfundsfremmende og -nedbrydende programmer. Når det er værst tales der ned til målgruppen på de 7-12 årige, når det er bedst tales der med dem – og det gør der for det meste. I kulturredaktionens gennemgang af DR’s kanaler er vi nået til DR Ultra
  • En 8-årig anmelder: ’Ultras Sorte Kageshow er nok mit yndlingsprogram’

    22. december 2017
    Eva Brask Thormann ser kun DR Ultra på iPad, for dér kan hun selv bestemme, hvad hun vil se. Hun elsker Klassen og DR Ultras dramaserier generelt, men kan ikke lide, når de bander
  • DR Ultra er en lille hovedkanal

    22. december 2017
    DR Ultra er god til at tilbyde noget forskelligt og noget udfordrende til deres seere, der ikke nødvendigvis har andet end deres alder til fælles. Det skal de ikke være bange for at blive ved med, når de ikke længere laver flow-tv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Det sidste, jeg gad se, før jeg endelig tog mig sammen og forærede mit fjernsyn væk, var faktisk børneprogrammerne. Selv om børn er små af statur, blev der jo ikke talt ned til dem, som der hele tiden gøres til de voksne.