Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Tropical house-stjerne leverer mere et portfolio end et kunstværk

Den unge norske producer Kygo har styr på sin karriere. Men der er ikke en gennemgående idé på hans nye plade. Tværtimod virker den mest som en demonstration af hans kompetencer.
Uden marimbaerne har Kygo ikke rigtigt nogen signatur tilbage, skriver Informations anmelder om den norske producers nye plade.  

Uden marimbaerne har Kygo ikke rigtigt nogen signatur tilbage, skriver Informations anmelder om den norske producers nye plade.  

Scott Roth

Kultur
10. november 2017

Stjerner kan fødes på mange måder, og da den unge norske producer Kygo lagde et marimbaspækket remix af Ed Sheeran-sangen »I See Fire« op på sin Soundcloud-profil, gik der ikke længe før internettet havde suget ham ind og spyttet ham ud igen som galionsfigur for den såkaldte tropical house-genre. En genre kendetegnet ved en semitung puls toppet med akustisk guitar, marimba og panfløjte.

Siden er det kun gået én vej for Kygo: Han har været afgørende for, at tropical house er blevet allemandseje, og er begyndt at arbejde sammen med popstjerner som Selena Gomez og Ellie Goulding. Han optrådte til OL-afslutningsceremonien i Rio sidste år og var i 2015 den første elektroniske dance-musiker ved Nobels fredsprisfest.

Karrieren kører altså på skinner, og han burde ikke mangle nye samarbejdspartnere. Men hans nye album, Kids in Love, fremstår alligevel mere som et portfolio over, hvad han kan som producer, end som et kunstværk i sin egen ret.

Mindre tropisk

Kygo forsøger faktisk at bevæge sig væk fra troperne på Kids in Love (selvom der da er en panfløjte hist og her) og i retning af køligere elektronisk dansemusik. Indimellem med country-undertoner, som moden i øjeblikket foreskriver.

Men uden marimbaerne har han ikke rigtigt nogen signatur tilbage. Den overordnede kunstneriske idé på pladen, hvis der reelt set er en, synes at være, at livet først og fremmest skal være lækkert. Også selvom det nu er lidt mindre tropisk.

Der er heller ikke den store dybde eller finesse i hans produktioner. Som producer er hans største styrke egentlig, at han er god til at få de forskellige vokalister til at træde frem. Det mestrer han til gengæld. Alle de ret forskellige vokalister på pladen synes at føle sig hjemme i hans lydkulisser. Ligesom de letbenede, men indimellem også fine kompositioner er designet, så de får den enkelte sanger til at shine.

Kids in Love er dermed et acceptabelt producer-portfolio, og det kommer helt sikkert ikke til at spænde ben for Kygos videre stjernefærd. Men noget spændende værk er det altså ikke.

Kygo: ’Kids in Love’ (Sony/Ultra Records). Kygo spiller i Royal Arena den 11. februar næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her