Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En 8-årig anmelder: ’Ultras Sorte Kageshow er nok mit yndlingsprogram’

Eva Brask Thormann ser kun DR Ultra på iPad, for dér kan hun selv bestemme, hvad hun vil se. Hun elsker Klassen og DR Ultras dramaserier generelt, men kan ikke lide, når de bander
Kultur
22. december 2017

Fortalt til Anita Brask Rasmussen

»Jeg elsker ’Klassen’, fordi jeg synes, det er spændende, og det er med børn og ikke tegnefilm. De er sådan teenageragtige, så jeg kan ikke rigtig genkende det fra min egen klasse. De er meget ældre end mig og snakker om kærester. Det gør jeg ikke rigtig. Det synes jeg, jeg er for lille til, men det er alligevel spændende at se. Jeg synes også, de bander meget. Det gør de også i Kolonien og i Backstage. Jeg kan ikke lide, når der er nogen, der bander. Det lyder, som om de er sure, og man kan blive ked af det. Vi bander også meget henne i skolen. Det gør jeg også selv. Men jeg synes, det ville være rart, hvis man ikke gjorde det så meget.«

»Jeg ser kun Ultra på iPad, fordi jeg godt kan lide, at jeg selv kan bestemme, hvad jeg vil se. Ultra Nyt kan jeg rigtig godt lide at se, og det ser vi også nogle gange i skolen, hvis det er vores natur- og tekniklærer, der sidder hos os i klassen, når vi spiser madpakker. Vi har lige haft om Burkina Faso i skolen, og så så jeg, at der lå noget på Ultra om Burkina Faso. Jeg kan godt lide, når der er ting på Ultra, man kan tale om.«

»Ultras Sorte Kageshow er nok mit yndlingsprogram, men jeg synes, at det var sjovere, da Nikolaj (Stokholm, red.) var vært. Joakim (Ingversen, red.) er også god, men Nikolaj var mere sjov på den måde, som voksne er det, og det kunne jeg godt lide. Der er mange programmer om, hvem der kan designe det bedste tøj, og hvem der er bedst til at tegne eller sådan noget. Jeg synes, det er spændende, men jeg kan ikke lide, at de skal gøre det så hurtigt, som de kan, og bagefter, når de snakker om, hvem der har lavet det bedste, så tænker jeg tit på, hvordan jeg ville have det, hvis der var nogen, der stod i fjernsynet og sagde, om de synes min tegning var god eller dårlig. Det tror jeg ikke, jeg ville kunne lide. I Ultras Sorte Kageshow skal de også være hurtige, men dér betyder det ikke noget, om det er blevet en god kage. Det er faktisk sjovest, hvis den er dårlig. Men det er der ikke nogen, der blive kede af, at de siger.«

Eva Brask Thormann er 8 år (snart 9) og går i 2.v på Valby Skole. Hun er Anita Brask Rasmussens datter.

Serie

Public service-eftersyn af DR-kanalerne

Kulturredaktionen kaster sig hver uge over en af Danmarks Radios tv-kanaler op til næste års medieforhandlinger.

Hvad kunne de engang, hvad kan de nu og hvad bidrager de til?

Seneste artikler

  • DR Ultra er både moralsk og umoralsk

    22. december 2017
    På DR Ultra er der både præstationssamfundsfremmende og -nedbrydende programmer. Når det er værst tales der ned til målgruppen på de 7-12 årige, når det er bedst tales der med dem – og det gør der for det meste. I kulturredaktionens gennemgang af DR’s kanaler er vi nået til DR Ultra
  • DR Ultra er en lille hovedkanal

    22. december 2017
    DR Ultra er god til at tilbyde noget forskelligt og noget udfordrende til deres seere, der ikke nødvendigvis har andet end deres alder til fælles. Det skal de ikke være bange for at blive ved med, når de ikke længere laver flow-tv
  • DR K-seer: At genudsende ’Huset på Christianshavn’ er som at tro, at alle ældre hører Kandis

    8. december 2017
    Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her