Læsetid: 3 min.

Bedst fra tv –dårligst til rim

Jeg har ikke lyst til at læse Christian Graus alfabetrim højt for noget barn, men som en, der skiftevis elsker rimsmede og får rimlede, kan jeg bruge den til at blive klar over, hvad gode rim og rytmer faktisk er
Christian Grau er bil-og livsstilsekspert og har blandt andet optrådt i tv-programmet Kender du typen på DR. Nu har han skrevet en børnebog – men vi vil huske ham bedst fra tv.

Christian Grau er bil-og livsstilsekspert og har blandt andet optrådt i tv-programmet Kender du typen på DR. Nu har han skrevet en børnebog – men vi vil huske ham bedst fra tv.

Peter Mydske

9. december 2017

Da TV 2 begyndte at sende i 1988, var en af de første reklamer Kellogg’s Coco Pops med aben, der sang:

»Her hænger der bananer i træernes tops/men jeg vil hellere ha’ Kellogg’s Coco Pops – åh, yeah!«

Jeg har ikke gjort noget for at huske det rim, men det gør jeg alligevel. Det er heller ikke noget dårligt rim. Det der ’s’ bag på »top« er godt fundet på.

Halfdans ABC kan jeg ligesom mange andre udenad fra A til Å. Igen ikke fordi jeg har anstrengt mig for det, men fordi rimene er så originale – »rav« og »mjav« f.eks. M-digtet om »Maj måneds katte …« – og fordi versene har tydelige rytmer.

Strid har også en lille kat i Min mormors gebis, som jeg altid kan huske. Enderimene i det digt overrasker ikke som hos Halfdan, »nat« rimer på »kat«, og »sang« på »gang« f.eks., men bogstavrimene kan noget, og rytmen, den er god:

»Vinden blæste fra nord en nat –
se, hvad den blæste med
En lille lådden forkølet kat
fra et fjernt og underligt sted

Jeg gav den et kys og en kop med kakao
og sang en godnat-katte-sang
Og tænkte – gu ved hvad vinden har med
når den blæser næste gang«.

Digtet har rytme, som havets bølger har rytme, som pulsen har. Man behøver ikke at kunne kende forskel på en jambe og en trokæ og at kunne sin metrik, rytmerne i sproget kan man mærke alligevel. 

Christian Grau: ’Alfreds autoalfabet’.

Ingen puls

Prøv så at lytte til Christian Graus G-rim i Alfreds autoalfabet:

»Golf er bilen, som alle kan li’.
Især selvfølgelig hvis der er GT i.
Golf er kommet i flere generationer.
Og har solgt langt over 30 millioner.
Ja, det er den mest solgte VW i dag.
Og du kan også få den helt uden tag.

Du kan få den med tre og fem døre.
Plus Variant, hvis den skal være større.
Du kan få den med diesel, benzin og med strøm.
Du kan få en hybrid, hvis det er din drøm.
Spørg Alfred om Golf, han ved en hel masse.
Man skulle tro, han gik i skolens Golf-klasse.«

Rimer gør det jo, men der er stor forvirring omkring tryksvage og trykstærke stavelser, og hvad sker der så? Det går ud over rytmen, og det bliver meget tydeligt, at det, der går så godt hos Halfdan og Strid og det, som går så grueligt galt hos Grau, handler om, at rim og rytmer opleves med flere sanser. Rimede digte hænger ikke bare i øret, de skal sætte sig i hele kroppen.

Sammenligningen gør det også klart, at gode digte lever lige der mellem ordenes betydninger og deres lyde. Rim og rytme udvider digtets mening, og meningen med digtet er dets rim og rytme. Store og små mennesker er sansende væsener i verden, så hvis et digt udelukkende interesserer sig for at videregive information (f.eks. antallet af døre i en Golf), så er der slet ikke noget til kroppen, ikke noget at mærke – ingen puls, ingen bølger.

Og så har jeg ikke engang sammenlignet Alfreds autoalfabet med den kultbog, der lige har haft tiårs fødselsdag, nemlig Axel elsker biler, som Graus bog er en kriminel dårlig efterligning af. Axel elsker biler er skrevet af Marianne Iben Hansen. Hun har rytme og sans for bogstavernes lyde:

»Brandbiler, kranbiler, gamle veteranbiler …«.

Bilmærkerne nørder hun også med, men her er bilernes navne en fryd for øret (de samme navne som Grau kløjes i). Axel elsker biler kan rappes (søg bare på Youtube!) – selvfølgelig kan den det, Axel er jo faktisk en and. Hanne Bartholins billeder i Axel elsker biler er den slags, man vil eje og hænge op på væggen. Det er alt for sørgeligt at sammenligne Peter Heydenreichs upersonlige stil med Bartholin, så det undlader jeg. Det har været trist nok indtil videre med Graus tekst.

Bag på bogen står der:

»Christian Grau er bedst kendt som bil- og livsstilsekspert på tv, hvor han blandt andet har optrådt i Kender du typen på DR1 samt i Vi Elsker Biler på TV 2«.

Sådan bliver det nok ved med at være, Grau husker vi bedst fra tv, Halfdan, Strid og Hansen bedst på deres sans for rim og rytme.

Christian Grau: ’Alfreds autoalfabet’, Illustreret af Peter Heydenreich, Politikens Forlag, 64 sider, 150 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu