Læsetid: 4 min.

En bog om en udtalt dysfunktionel familie

Biografi om Thomas Mann har reelt hele otte hovedpersoner: far, mor og seks børn. Det er en bog om en udtalt dysfunktionel på en gang borgerlig og grænseoverskridende familie, hvor tragten efter faderlig anerkendelse er stor og ofte forgæves, og hvor tiltrækning og frastødning mellem medlemmerne er en evig neurose
Den eneste ufravigelige konstant i den tumultariske Mann-familie var faderens ubetingede og ubetinget respekterede arbejdsdisciplin. Ve den, der forstyrrede den skrivende Godfather!

Den eneste ufravigelige konstant i den tumultariske Mann-familie var faderens ubetingede og ubetinget respekterede arbejdsdisciplin. Ve den, der forstyrrede den skrivende Godfather!

AP/Ritzau Foto

30. december 2017

Buddenbrooks-huset i Mengstrasse i Lübeck forekommer en anelse støvet, måske fordi det har fået konkurrence dels af det nærliggende, spillevende og overmåde velbesøgte Willy Brandt-museum, dels af det endnu unge Günter Grass-hus i den nærliggende Glockengiesserstrasse, der iøvrigt bruges til alt muligt andet end Grass-relaterede arrangementer.

Måske skyldes det let indslumrede indtryk i det fine gamle hus lige over for Mariakirken, at man venter på en større restaurering og modernisering, som der er planer om.

På første sal, i montren med den unge Manns lekture, står stadig Jens Peter Jakobens Niels Lyhne og H. C. Andersens eventyr – ikke så mærkeligt var »Den standhaftige tinsoldat« Manns yndlingseventyr. Han forstod sig på at være hæmmet af en uhelbredelig skavank. Også anden skandinavisk digtning, som var hot i Tyskland omkring forrige århundredeskifte, figurerer. Dog ikke Herman Bang, den på alle måder yderliggående dansker, som Mann læste med glødende interesse, men jo ikke officielt! Han mangler endnu i montren.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

De omtalte tre museer i Lübeck har jeg netop besøgt - og oplevet på tilsvarende vis. Mann lidt støvet. Ikke noget nyt, men lyden af båndoptagne hestehove, hvis man nærmede sig vinduet. Manns bedstemor skulle have boet i bygningen ifølge kustoden. Hos Grass handlede det næsten mere om en marine?maler på førstesalen - man undskyldte den dårlige belysning. Derfor blev Willy Brandt-museet det mest interessante. Også der var en yderligere udstilling. Fotos fra DDR.