Læsetid: 4 min.

DR2 rundt: Analoge ferrarier, hyperintense bonderøvstyper og lidt for meget Agger

I kulturredaktionens gennemgang af DR’s kanaler er vi nu nået til DR2, vores allesammens Kanal Klog. De har droppet den røde, nørdede tråd, men til gengæld sørget for, at der i rodebutikken er lidt for enhver smag
I kulturredaktionens gennemgang af DR’s kanaler er vi nu nået til DR2, vores allesammens Kanal Klog. De har droppet den røde, nørdede tråd, men til gengæld sørget for, at der i rodebutikken er lidt for enhver smag
29. december 2017

Nak & Æd

Livsstilsprogram, søndage 20.30

En hornfisk på Orø, en impala i Zambia og en kortnæbbet gås i Thy. Der nakkes og ædes vildt og bredt i ottende sæson af det succesfulde jagt- og madprogram, Nak & Æd. Her møder vi den jordnære Jørgen Skouboe og den utrolig friske Nikolaj Kirk, der har dannet parløb på DR2 siden 2010. Rollerne er fordelt sådan, at Skouboe står for jagten og udnævnelsen af »taberdyret« (det dyr, de skal spise, hvis de ikke nakker som planlagt).

Kirk er ham, der »flipper fuldstændig i mel og pastinakker«, han tilbereder dyret og popper anekdoter om naturens overflod af urter og grønt og diverse (u)spiselige sager. Makkerparrets – især Kirks – hyperentusiasme og slåen-sig-på-brystet kammer nogle gange (ofte) over, især når makkerparrets selvopfundne rim og remser bobler over i sang. Her kan man med fordel skrue ned for lyden og blot nyde billedsidens flotte natur- og landskabspanoreringer i stilhed.

Anna Raaby Ravn

En kernefamilie satser alt

Reportagesserie i tre afsnit, mandage 21.30

Familiefaren Glenn er overbevist om, at verden kollapser inden for de næste fem år, så han beslutter sig for at rykke sin familie op med rode og ud i junglen i Nicaragua, så de tre unger kan »blive klar til de problemstillinger, verden står over for«. De skal lære at forsyne sig selv med mad, vand og strøm. Glenn er en slags kaospilotuddannet sammensætning af Captain Fantastic og Bonderøven på speed, han slynger om sig med diverse teknologikritiske samtidsdiagnoser og kompetenceudviklingskrav, det handler om proces, proces, proces.

Og det er egentlig temmelig anstrengende. Men storebror Villums uendeligt fine, velartikulerede og reflekterede udlægninger af, hvordan både verden og far Glenn hænger sammen, redder reportageserien. Han leverer den måske skarpeste og vigtigste kritik, når han insisterer på, at komfortzoner altså også er gode nok, at voldsomme satsninger ikke altid er at foretrække, at spansk er for svært, og iPad’en altså ikke er samfundets største trussel.

Anna Raaby Ravn

Deadline

Nyhedsprogram, alle dage 22.30

Vært Niels Krause Kjær har engang kaldt Deadline for »DR2’s Ferrari.« Men Deadline er dansk fjernsyns absolut langsomste nyheds- og aktualitetsprogram. Her er ingen gule bjælker eller interaktive hologrammer som på TV 2 News, og rammen om programmet er helt igennem analog: forstandige mennesker, der taler omkring et bord.

Mens det øvrige Mediedanmark er ved at kløjs i sportsmetaforer om finanslovsforhandlingerne, bruger Deadline 11 minutter på at diskutere, hvorvidt situationen i Syrien faktisk er sikker nok til at sende flygtninge hjem, som DF angiveligt foreslog.

Deadline kan være et ganske kedeligt program, der er stærkt afhængig af, om gæsterne siger noget reelt indsigtsfuldt. Det er ikke altid tilfældet, og så er 11 minutter lang tid. Programmet er væsentligt, men kunne næppe eksistere på markedsvilkår. Det er et koncentrat af DR2 og et aldeles fremragende argument for public service og tv, der tør tage sig tid.

Mathias Sindberg

Indefra med Anders Agger

Dokumentarserie

Der er så mange facetter af Indefra med Anders Agger, jeg normalt ville finde corny: Anders Aggers evindelige roden i sit hår. Hans langsomme, malende speaks. Bilturene, som altid bliver rum for refleksion. Men det fungerer faktisk i kombination med de indblik i statsministeren, nonnen eller den uhelbredeligt kræftsyges hverdag, der er programmets omdrejningspunkt, og som jeg nødigt ville være foruden.

Derfor ser jeg stadig med på femte sæson. Udsendelserne er bedst, når Anders Agger træder i baggrunden, så der bliver plads til kildernes hverdagsliv, og de får betænkningstid til hans store spørgsmål om misbrug, tilgivelse eller død. Men de gange, hvor kameraet forbliver på Anders Agger, og han bliver mere analytisk kommenterende end nysgerrigt spørgende, bliver programmet for lidt Indefra og for meget ’med Anders Agger’.

Louise Schou Drivsholm

Vi ses hos Clement

Talkshow, søndage 21.30

Clement Kjersgaards helt eget aften-talkshow er decideret rundtossende. Han vil være som sine store amerikanske kolleger og insisterer derfor på en ikke-fungerende stand-up-rutine om ugens begivenheder. Herefter skal eventuelle politikere brankes, og tænkerne skal levere ’meningen med livet er’ og alle udfordringer i moderniteten. 

Den kendte entertainergæst, der fungerer som desserten, skal udsættes for et hyperintenst eksistensinterview, der sjældent resulterer i synderlig indsigt. 

Læs også

Clement serverer altid alle spørgsmål som små overraskelsesmissilangreb og med et intensitetsniveau, der gør, at han nok kunne interviewe en brosten uden store problemer. Er gæsterne helt rigtige, kan denne søndag aften-kompressor dog føre til små stærke øjeblikke og menneskelige møder. Resten af tiden føles det bare sådan.

Katrine Hornstrup Yde

Bertelsen på Shikoku 88

Reportageserie i 10 afsnit

Den smukke Radio24syv-kanalchef Mikael Bertelsen, der på (arbejds)ferier giver den som slow-tv stjerne, er ikke længere den underspillede prankster, han var i sine unge år som DR-talent. Når han løsner slipseknuden en milimeter fra sine dyre skjorter, så er det nu for med gemytlig ro at udleve den moderne arbejdshests længsel efter fordybelse. Først gik han Caminoen, nu besøger han 88 templer på en japansk ø.

Det er åbenlyst ironisk at koble af med et kamera i nakken og et produktionskrav om at levere ti afsnits ferieunderholdning. »Det er, når jeg arbejder for meget, at jeg mister lugtesansen«, siger han og aner nu duften af blåbær i bambustræerne på sin rute. Bertelsens underfundigheder flugter altid med det lammende banale, men den elegante mand har også en magisk evne til at få seeren helt. ned. i. gear. Fra sofaen aner man bambustræernes rislen.

Katrine Hornstrup Yde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Kristensen

jeg synes klart, at DR2 er den bedste DR kanal, men rigtigt den er blevet noget mere rodet, natur, mad og oplevelser synes, at fylde sendefladen. hvor dokumentar og skæve satireprogrammen synes færre - Deadline har jeg været storforbruger af, men noget er sket med Deadline, Sørine Godfredsen synes, at have VIP billet som paneldeltager, og så slukker jeg - brug gerne Lone Frank noget mere, hvis i har problemer med, at opfylde 50% af hver køn - er heller ikke sikker på, at Deadline skal gå forrest i kønsdebatten - Deadline skal vel dække dybden af dagens aktualitet - ihvertfald ser jeg færre og færre Deadline programmer, og det er jeg egentligt ked af.

Hans Larsen, ingemaje lange og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Deadline har mistet lidt kvalitet over de seneste år, men jeg synes egentlig ikke at det er på grund af hverken Sørine Godfredsen eller kønsdebatten. Sørine Gotfredsen har, som jeg husker det, i mange år værret relativt fast inventar i Deadline, hvilket man da i øvrigt også kan sige om mange venstreorienterede debattører. Hun bringer ofte et meget abstrakt teologisk-filosofisk argument, der sjældent ses af lignende på højrefløjen. Jeg er derfor glad for hendes hyppige tilstedeværelse, selvom det da altid afføder trusler om boycot fra venstrefløjen.

Kønsdebatten dækkes også meget ligeligt, som jeg ser det. I går havde Sigge eksempelvis tre mænd inde og diskutere et alternativt perspektiv på de feministiske bølger i 2017.

Deadline's fald i kvalitet stammer i mine øjne fra et gradvis skift af værter. Krasnik og Adam Holm var stærke værter med en meget klar og kritisk profil, hvilket man da heldigvis også kan sige om Niels Krause-Kjær, som gerne går i kødet på politikere og skærer gennem deres retoriske floskler.

De nyere værter er også fine men de har ikke samme klare profil, som tidligere værter.