Læsetid 5 min.

DR’s ensembler gav en helstøbt, kammermusikalsk opførelse af Bachs mageløse ’Juleoratorium’

Der var fire fortræffelige sangsolister. Der var et fornemt syngende vokalensemble. Der var en udvalgt skare radiosymfonikere forvandlet til et sprødt barokband. Og der var en dirigent uden taktstok, men med en inspirerende autoritet
8. december 2017

Da Marcus Creed fremførte Händels Messias i Koncerthuset for fire år siden som en tyvstart på sit regime som chefdirigent for DR Vokalensemblet, skrev jeg efterfølgende her i avisen, at den usædvanligt gennemarbejdede opførelse lovede godt for fremtiden.

Nu har de 18 sangere været under hans vinger på 4. sæson, denne lidt tilknappede 66-årige englænder, som regnes blandt de fremmeste korledere i europæisk musikliv, og min profeti har holdt stik.

Vokalensemblet og Creed har givet udsøgt komponerede koncerter med en bred palet af klassisk og ny kormusik, de har modtaget en fornem fransk cd-pris med uhørt vanskelig musik af Olivier Messiaen, der har været vellykkede turnéer, og sidste uges opførelser af de tre første dele af Bachs Juleoratorium står ikke tilbage for alt dette. Fordi alt gik op i en højere åndelig enhed i fællesskabet med fire udenlandske solister og et radiosymfoniorkester forvandlet til et diskret klingende barokensemble på omkring 30 musikere.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu