Læsetid: 3 min.

Elegant og stærk historisk roman

Anita Furu lykkes i sin debut med den svære kunst at skrive en historisk roman, som er nærværende uden at eksotisere fortiden
Hovedpersonen, Ruth Ballin, i Anita Furus roman er inspireret af forfatterens egen farmor.

Hovedpersonen, Ruth Ballin, i Anita Furus roman er inspireret af forfatterens egen farmor.

Mads Holm

2. december 2017

Det er en kunst at skrive en god historisk roman, uden at siderne bliver overfyldt med historisk kuriosa. Der er så mange detaljer, lugte og eksotiske genstande, som kan krydre fortællingen om livet i en tid, vi kun kan se afbildet på sort-hvide fotografier.

Ofte kan man få fornemmelsen af, at beklædningsgenstandene i sådanne historiske romaner er vigtigere end de personer, som har dem på, eller at hovedpersonen ikke kan få lov at ryge en cigaret uden også at nævne mærket. Det modsatte er tilfældet i Anita Furus debutroman Mit halve liv, som følger en kvindes liv i første halvdel af det 20. århundrede.

Verden er her ikke en researchet kulisse, men et faktisk sted. Flere gange mens jeg læste, fik jeg følelsen af, at romanen, ikke i sit sprog men i de afslappede og elegante miljøbeskrivelser, næsten kunne være skrevet i den tid, den udspiller sig i – forstået på den måde, at beskrivelserne af de historiske rammer er balancerede uden at være påtrængende.

Mit halve liv handler om en seksårig pige, som rejser alene fra Rusland til København i begyndelsen af 1900-tallet for at blive plejedatter hos den velhavende, ugifte Sophie Ballin. Hendes forældre er døde i de russiske pogromer og hendes søskende i den jødisk ortodokse familie bortadopteret til andre familier.

Få år senere dør Frøken Ballin, og barnet er moderløst for anden gang. Hun flytter ind hos sin nye tante og onkel, men føler sig aldrig hjemme, på trods af familiens mange bestræbelser på, at hun skal »assimileres« – helt glemme sit ophav.

Siden møder hun hos slægtninge i Berlin den norske forretningsmand Sigurd Linde, som hun gifter sig med, og fortællingen flytter med parret til hans base i den spanske by San Sebastián.

Anita Furu: Mit halve liv

Billeder på en vifte foldet ud

Det er Ruth Ballin selv, det navn den russiske pige får ved ankomsten til Danmark, som fortæller sin historie. I de første kapitler er det en tydelig barnestemme, der taler; hun ser små ting i rendestenen, som de voksne overser, og mærker sin onkels tunge hånd på sin skulder.

Siden bliver Ruth en moden og berejst kvinde, viljestærk og intelligent. Der er et højt tempo i romanen, livshistorien fortælles næsten i glimt eller billeder – som der står:

»Gaden er lige her, mere virkelig end noget andet og samtidig uvirkelig og drømmeagtig. Den trækker spor til minder, der skjuler sig som billeder på en sammenfoldet vifte. Men viften kan foldes ud.«

Læseren hvirvles fra barndommens tavse traumer til ungdommens rastløshed og længsel efter at slippe væk, og videre til voksenlivets kriser og omvæltninger. Ruth oplever moderskabets glæder og sorger, knytter tætte venindebånd og sørger livet igennem over den tabte storebror – ham, som lovede at tage hende med til Amerika. Og selvfølgelig er Ruth Ballins liv påvirket af historiens alvorlige gang.

Borgerkrigen i Spanien sender ægteparret til Danmark, under Anden Verdenskrig er de trygt tilbage i Baskerlandet, mens familien derhjemme må flygte til Sverige.

Anita Furus debutroman er velskrevet i et let og lydhørt sprog. Hør for eksempel, hvordan det tager sig ud, når Ruth bliver forlovet med sin nordmand:

»To dage efter at Sigurd er rejst, er der brev fra ham. Han vil forloves per brev. Det er lige hurtigt nok, tænker jeg. Det mener tante Henriette også. Bed ham komme en gang til, siger hun. Da han træder ud af toget, er jeg ikke i tvivl. Hatten, stokken, lakskoene. Det er ham. Han ser mig straks, smiler og kommer hen imod mig.«

Så enkelt kan det skrives! Romanens personer er levende på siderne; om det så er de to svenske sygeplejersker, som hjælper til under Ruths fødsler, stockholmeren og skåningen, eller den norske ægtemand med hans særegne gemyt.

Et gennemgående billede i Anita Furus roman er virkeligheden, som noget man, næsten, kan række ud og gribe efter. Der vil altid være en del af Ruths liv, som er lige udenfor rækkevidde, en del af hende, som er blevet fortrængt; undervejs viser det sig, at Ruths elskede plejemor måske har bidraget til at afskære kontakten til hendes russiske familie.

Jeg kan ikke andet end at blive dybt investeret i Ruth Ballins skæbne – som for øvrigt er inspireret af forfatterens farmor.

Stilen kan minde om Roy Jacobsens romaner om Ingrid Barrøy, som selvfølgelig finder sted i et helt andet miljø – det barske øsamfund ud for den nordnorske kyst – men som med sin fortælling om en enkelt kvindes liv i første halvdel af 1900-tallet på samme måde tegner et stærkt tidsbillede og en nærværende, personlig historie.

Anita Furu: ’Mit halve liv’, Gladiator, 256 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu