Læsetid: 2 min.

Det engelske Monteverdi Kor er musikanmelderens julefavorit

Den mesterligt kontrollerede blanding af lovsang og inderlighed, humor og julesorg, højtidelighed og leg gør albummet ’Once as I remember’ til julepladen over dem alle, mener vores klassisk-anmelder, Valdemar Lønsted
15. december 2017

Nogle år før pladen blev udgivet, mødte jeg dirigenten John Eliot Gardiner en skærtorsdag eftermiddag på en engelsk kostskole et godt stykke øst for Bimingham. Han var i fuld sving med at prøve Mahler med det britiske ungdomssymfoniorkester og havde i en times pause fået tid til et interview i skolens imposante bibliotek.

Mit første spørgsmål gik på min formodning om, at musikken for ham begyndte med forældrenes engagement i Rudolf Steiner-bevægelsen – faren var en foregangsmand for økologisk landbrug i England, og sønnen har for længst overtaget bedriften i Dorset på fritidsbasis. Det var slående, at trætheden med ét slag forsvandt fra Gardiners ansigt, og han gav sig straks til at fortælle løs om barndommens oplevelser med musik, sang, drama, mime og dans.

I 1998 vendte Gardiner tilbage til et af disse familieritualer, nemlig julespillet med oplæsning og kortere musikalske satser fra middelalder til nutid, for at indspille en på flere måder ekspanderet version med sit fantastiske Monteverdi Kor.

Disse stykker af komponister som Palestrina, Walther, Schütz og Sweelinck hånd i hånd med engelske, tyske, østrigske, franske, baskiske og mexicanske julesange kom som en gedigen åbenbaring for mig, og de har fulgt mig siden som den foretrukne julemusik i de stille stunder i årets sidste uger.

En flok bonderøve med blokfløjte og tromme

For den nogenlunde velinformerede klassiske lytter vil Monteverdi Koret ikke være et ukendt navn. Det er et enestående godt vokalensemble grundlagt af Gardiner i 1964 med nogle af de bedste freelancekorsangere i London og kun under hans ledelse i de forløbne 53 år. Der er Monteverdi Koret, og så er der de andre britiske elitekor, som en af korets veteraner, Suzanne Flowers, fortalte mig et par dage før mødet med Gardiner. »Men det er ikke os, der gør forskellen. Det er John Eliot.«

Anmeldernes juleplayliste

Hvad skal man lytte til i denne følsomme juletid?

Vores anmeldere løfter sløret for deres personlige julefavoritter. Læs Camilla Marie Dahlgreens personlige julefavorit her:

"Klassisk juleplayliste: Så er der vist heller ikke mere portvin tilbage"

 

Ja mon ikke, og hør det selv på utallige plader med Händels oratorier, Verdis, Brahms’ og Mozarts rekvier, Bachs kantater og passioner, Monteverdis Mariavesper, Haydns, Beethovens og Schuberts messer, Berlioz’ Trojanerne, Stravinskijs salmesymfoni, Lehárs Glade Enke og meget mere.

Det, som griber mig særligt ved albummet Once as I remember, er den mesterligt kontrollerede blanding af lovsang og inderlighed, humor og julesorg, højtidelighed og leg, den voksnes og barnets glæde ved at genfortælle den gamle historie. Og som der synges i disse 30 satser!

En renæssancemotet for dobbeltkor og instrumenter af Giovanni Bassano fulgt af en merry kanon for en flok bonderøve med blokfløjte og tromme. Et romantiseret carol-anthem af vor tids Herbert Howells fulgt af »O Magnum Mysterium« af Shakespeares samtidige William Byrd. »En rose så jeg skyde« på tysk ved siden af den engelske carol »There is no rose of such virtu«. For mig julepladen over dem alle.

’Once as I remember’. Julefortælling med Christmas carols og klassisk kormusik. Monteverdi Koret under John Eliot Gardiner. Udgivet i 1998 på Philips. Kan streames på Spotify.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu