Læsetid: 4 min.

Der er meget at glæde sig over i Inger Christensens efterladte tekster

Udover alle Inger Christensens vidunderlige bøger findes der også på Det Kongelige Bibliotek en skatkiste af et arkiv, som Gyldendal nu med sin julebog giver læserne forsmag på
Fra gemmerne på Det Kongelige Bibliotek har man gravet endnu ikke udgivet Inger Christensen-materiale frem. Det udgiver Gyldendal i foråret 2018, og der er meget at glæde sig over.

Fra gemmerne på Det Kongelige Bibliotek har man gravet endnu ikke udgivet Inger Christensen-materiale frem. Det udgiver Gyldendal i foråret 2018, og der er meget at glæde sig over.

30. december 2017

Vi kunne vel have gættet det. Vi havde i hvert fald håbet det. Men nu ved vi det: at der, ved siden af Inger Christensens trykte forfatterskab, ved hendes død i 2009 også forelå en righoldig samling af fritstående og færdige digte, samt forarbejder, fragmenter og udkast, foruden løse bidrag i form af artikler og essays, som ingen af os havde overblik over.

Et fyldigt udvalg af dette materiale kan, fortæller Gyldendal, ventes i bogform i løbet af foråret 2018, men allerede nu foreligger en fornem appetitvækker i form af forlagets lille julebog, Som var mit sind lidt græs der blev fortalt. Tapaserne er sammenstillet af sønnen, litteraturforsker Peter Borum og Inger Christensens svenske oversætter Marie Silkeberg.

Man får, foruden digte og (kanongode) poesi-kladder, små tegninger, en radioanmeldelse, to tekster til udstillingskataloger, en billedrefleksion, og et radioessay samt en (smuk og personlig) efterskrift til Leonora Christines Jammers Minde – alt sammen skabt med Inger Christensens søvngængersikre sans for det på én gang skrøbelige og dødsens præcise udtryk.

Således siger hun et sted: »Man har aldrig rigtig set verden, hvis man ikke har drømt den.« Eller hun taler om, hvorledes vi vedbliver »med at være en tilfældigt forbipasserende menneskehed, der overfaldes af kærlighed og forstummer«.

Inger Christensen: Som var mit sind lidt græs der blev fortalt

Menneske/Natur

Størst indtryk på denne anmelder gør dog ikke de essayistiske stykker, hvorfra der her kort er citeret, men tre fuldkommen færdige og også i æstetisk forstand fuldendte digte fra arbejdet omkring samlingerne Brev i april (1979) og alfabet (1981), det vil sige den frugtbare periode, da digteren udvidede sin tænkning og skaben til en udforskning af menneskets forhold til naturen og i denne forbindelse blev ved og ved at undres over den gådefulde ligedannethed mellem kunstens formprincipper og de vækstsystemer, vi finder i planter og dyr, samtidig med at hun opdagede, med hvilken legende elegance hun i sprogets billeder som i fortællingens episke former så at sige selv kunne genskabe og tyde verden – som bogens titel i øvrigt så klogt indikerer, sidste linje i en sublim sonet, der magtfuldt sammenfatter hendes dennesidige metafysik.

Tindrende smuk er imidlertid også en anden fuldbåren sonet, skrevet samme år som Sommerfugledalen udkom, i 1991:

»I aften skriver rusens blå Diana / to tusind ord om månelysets vandring / fra glas til glas i helt abstrakt forandring / på et konkret cafébord midt i Lana. // Som æblet fra det tabte paradis / står månen over bjergets skrå plantage, / belyser det fortabte pars menage, / et rum for kærlighedens grå forlis. / Hvad kan Diana gøre i sin længsel? / gå på jagt i verdensrummets fængsel, / plukke månen som en bryllupsgave, // spise den så nattehimlen sortner / dele med sig selv, indtil det tordner / af ensomhed i paradisets have.«

Hvis ikke ordet blæret klang så skævt i sammenhæng med netop denne digter, kunne man godt kalde det blæret af lade så flot et digt forblive en hemmelighed! Nu står det heldigvis i en bog.

’Sneen tyder sit hjerte’

Og der er mere at glæde sig over, bl.a. et akrostikon over navnet Ludvig van Beethoven, altså et digt, hvori verslinjernes begyndelsesbogstaver læst lodret staver til komponisten. At denne blev døv, giver ekstra vægt til linjen »Een lyd i øret er bedre end ti i rummet«!

Blandt de ældste tekster i udvalget hæfter man sig med fascination ved ’Frostkrystal’, hvorom noterne bagi formoder, at det må stamme helt tilbage til før 1961, det vil sige være fra årene, da Inger Christensen endnu ikke havde debuteret i bogform, men bestemt da optrådt i ikke mindst tidsskriftet Hvedekorn: »Jeg: tydelig vinter // vinteren tyder sit hjerte / hjertet tyder sin sne / sneen tyder sin kulde / kulden tyder sin sol / solen tyder sin kulde / kulden tyder sin sne / sneen tyder sit hjerte / hjertet tyder sin vinter // vinter tydelig: jeg«.

Læs også

På én gang meget tidligtresseragtigt og meget Inger Christensen-typisk, dels ved sin lidt monotone mobile-struktur, dels ved sin målrettede bestræbelse på at lade et subjekt komme til verden og komme til sprog.

Senere kom der som ovenfor antydet en tænkning over naturen til, men også den dér myndige bekymring på klodens vegne, som bærer værkerne fra omkring 1980.

Tonen og den undrende omsorg fra digtkredsen Brev i april mærkes eksempelvis tydeligt i nedenstående titelløse digt, som skal afslutte anmeldelsen af en bog, der kommer som en gave og passende lader sig give som gave, fordi der står så mange ubegribeligt smukke ord i den, en bog om troen på det umulige, om menneskenes ’indfoldethed’ eller ’indfældethed’ i verden, et smugkig ind i en kommende og må vi formode, helt enestående bog:

 

Hvad findes der mere
hvad findes der mor
hvad findes der mer
mellem himmel og jord

 

du tror nok jeg mener
usynlige ting
som dem der engang
har sat verden i sving

 

Jeg mener de ting
i et menneskes hjerne
der gør vores jord
til en dødsmærket stjerne

 

Jeg mener de ting
der gør at vi tror,
vi aldrig bliver to
abrikostræer der tror

 

Hvad findes der ellers
hvad findes der mor
når bomben er faldet
her hvor vi bor

 

Det er enkelt, indsigtsfuldt og smukt. Lige til at klippe ud og klæbe op på et køleskab eller måske bare læse for et barn eller for en voksen, der ikke har glemt, at han eller hun også engang var et nysgerrigt og bange barn.

Inger Christensen: Som var mit sind lidt græs der blev fortalt. Et udvalg fra forfatterens papirer ved Marie Silkeberg og Peter Borum. 80 s. Kr. 149,95. Gyldendals Julebog 2017

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Jørgensen
Bjarne Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer