Gør det selv: trin for trin-manual til udvikling af brætspil

Hvis man går med planer om at udvikle brætspil, er man ikke alene her i landet. Der findes brætspilnørder nok i Danmark til at udgøre et decideret miljø, som blandt andet mødes på det årligt tilbagevendende træf for alle mulige slags spil, Fastaval, og afprøver hinandens prototyper på brætspil.

På blogs som papskubber.dk og i facebookgruppen ’Spildesign’ kan man læse om og diskutere brætspil, og i facebookgruppen ’Prototypedage i København’ koordinerer spiludviklere møder, hvor hjemmelavede prototypespil bliver spillet og ændret og spillet igen.

Men først skal man i gang. Spiludviklerne Kasper Lapp, Mads Brynnum og Asger Harding Granerud har stillet erfaring til rådighed for denne trin for trin-guide til brætspilsdesign. 

1. Få dig en idé

Eller rettere: få en masse ideer. Skriv dem ned. I en pærevælling eller en ad gangen efter temperament. Elementer fra forskellige halvbagte, ufærdige ideer til brætspil kan vise sig at passe godt sammen og sammen udgøre en slags Frankensteins monster af ideer, der vil frem i verden (hvad med at lave et brætspil om Frankensteins monster, tænker jeg og føler mig genial. Så googler jeg det og finder ud af, at det spil allerede er opfundet i forskellige udgaver. Den slags hører nok også med til processen). 

Nogle spiludviklere begynder med en historie, de gerne vil fortælle, andre med en stemning, de gerne vil fremkalde, eller en spilmekanik (som f.eks. kort, brikker eller terninger), de gerne vil bruge på en ny måde. Det kan også være et allerede eksisterende brætspil, man vil videreudvikle.

Mads Brynnums spil ’Madness after Midnight’ er eksempelvis inspireret af et af hans favoritspil, ’Arkham Horror’, hvor man inspireret af horrorforfatteren H.P. Lovecraft skal bekæmpe nogle monstre. I Brynnums spil indtager man monstrenes perspektiv. 

2. Bestem, hvem der spiller

Hvis spillet er af den type, der skal fortælle en historie eller imitere en aktivitet (som boligspekulation eller diamantjagt), skal man finde ud af, hvilken rolle spillerne skal spille. Om det kan være konkurrerende cykelhold som i Asger Harding Graneruds ’Flamme Rouge’ eller forskellige højtstående politikere og militærfolk som i det klassiske strategispil ’Junta’. Hvis det er bestemte færdigheder, man skal dyste i, skal man beslutte sig for, om man spiller på hold eller mod hinanden.     

3. Definér målet

Helt centralt er det selvfølgelig, hvad der skal til for at vinde. Her skelner man i brætspilsdesign mellem den amerikanskdominerede genre ameritrash, hvor spillerne bekæmper hinanden direkte, og eurogames, som har mindre konfliktpotentiale, fordi spillerne bare skal realisere deres egne projekter på spillebrættet og så se, hvem det lykkes bedst for. I førstnævnte kategori finder man krigsspillet Risk, i sidstnævnte er det tyske spil Settlers præmieeksemplet.

Herudover kan man nævne færdighedsspil, hvor man skal tegne, mime eller vide ting, og mere komplekse samarbejdsspil, hvor al modstanden kommer fra spillet frem for ens medspillere. I kortspillet Flux ændrer målet sig løbende, alt efter hvilke kort der bliver spillet.

4. Definér midlerne

Beslut dig for, hvilke handlinger, spilmekanikker og fysiske komponenter, spillet skal bestå af. Spilmekanikker er de handlinger, der driver spillet. Det kan være det at slå med en terning, trække kort og opbygge en god hånd, at opkøbe ejendomme på en spilleplade og tjene penge på udlejning eller placering af brikker på spillepladens felter. Der kan med fordel være en grænse for, hvor meget man kan foretage sig i løbet af en tur.

5. Gør det svært: Vælg forhindringer

Gode spil har både elementer af tilfældighed og færdighed. Sørg for, at man hverken kan være for overlegen eller for heldig, ved at finde på forhindringer, der eksempelvis kan udligne store forspring.

6. Lav en prototype og test den

Tegn spillepladen op, skriv og tegn kort, og byg primitive udgaver af de fysiske objekter, der hører til spillet. Formuler også et regelsæt (hvor mange kan være med, hvem starter, hvad gør man, hvad kan de forskellige objekter, og hvordan vinder man?), og find nogle prøvekaniner at spille det med. Se, om de kan forstå reglerne, og læg mærke til, hvad der fungerer og ikke fungerer.  

7. Gør det igen

Ret prototypen til og test den igen. Og igen. Det er vigtigt, at prototypen ikke bliver så pæn, at man bliver øm over den. Den skal ændres mange gange.

8. Lav en flot prototype

Når spillet er begyndt at virke efter hensigten, laver man en (flot) prototype og kontakter et brætspilsforlag for et møde. Her kan man med fordel spørge sig for blandt andre brætspilnørder, som kan fortælle, hvilke forlag ens spil ville passe til.