Læsetid: 3 min.

Hudibras er stadig politisk ukorrekt og beklageligvis morsomt

Barndommens uartige vittighedsblad kommer – efter den seneste opmærksomhed om sexkrænkelser – til at fremstå i et tvetydigt skær. Men jo, det er beklageligvis morsomt
Billedtekst (til ill. fra side 18:) En betjent, der lader den yppige kvindelige passager ligge fartbøden af i skovbunden? Det er dog for galt! Tegning fra årets Hudibras – af den legendariske 89-årige Anni Lippert, der siden 1955 har tegnet frække Brigitte Bardot-lignende piger.

Billedtekst (til ill. fra side 18:) En betjent, der lader den yppige kvindelige passager ligge fartbøden af i skovbunden? Det er dog for galt! Tegning fra årets Hudibras – af den legendariske 89-årige Anni Lippert, der siden 1955 har tegnet frække Brigitte Bardot-lignende piger.

5. december 2017

1950’erne var ikke noget særligt sexet årti.

Kønslivet var stuvet ud i krogene, mens alle gode kræfter samledes om at genrejse landets økonomi efter krigen og besættelsen. Den Kolde Krigs iskulde og filmklip af atombombens paddehattesky var heller ikke noget, der stimulerede til seksuelle fantasier.

Men som nu mennesker er skruet sammen nord for kraveknappen og syd for bæltestedet, var der alligevel noget, der rumsterede. Endda så kraftigt, at selv et så godt som uskyldigt opvoksende barn ikke kunne undgå at bemærke det.

Fra min opvækst husker jeg nogle frække damer, der hang ud af vinduerne inde midt i København. Og så var der et uartigt vittighedsblad, som lå og flød, hvor der flokkedes midaldrende mænd, også på deres frisørsaloner.

Hudibras hed det, og det var kendt for sine tvetydige og nogle gange rent ud sjofle vittighedstegninger. Så kendt, at en kommunal vejarbejder i min hjemby, der mundtligt førte sig frem med samme repertoire, fik tilnavn efter bladet, i daglig tale dog kærligt forkortet til Hudi.

Og så kom selvfølgelig 1960’ernes og de følgende årtiers seksuelle frigørelse, og verden voksede fra den slags pubertære tegninger … Nej, den gjorde overhovedet ikke!

For Hudibras udkommer stadig alle disse mange år efter sin undfangelse i 1943. Ovenikøbet har en af bladets fermeste tegnere, Anni Lippert, nu 89 år gammel, været bidragyder siden 1955. Hun tegner letpåklædte piger med struttende barm og strittende pariserrøv og siger, at hun er inspireret af Brigitte Bardot, som Anni Lippert lignede som ung. Hun blev kåret som ’Frøken Lyngby’ i 1946, Anni Lippert, altså.

Efter #MeToo

Og så sidder man med årets Hudibras 2018 foran sig, og hvordan tager det sig ud i lyset af de seneste tiders kraftige fokus på seksuelle krænkelser, begået i ulige magtforhold?

Ikke så pynteligt, for temmelig mange af tegningerne spiller på, at nogen yder eller modtager kønslig stimulans i noget, der burde være et rent professionelt mellemværende.

Der er lægen, der med sin kvindelige patient skrævende på skødet siger:

»Det er vist på tide, vi holder lidt igen med hormonkuren, frk. Frederiksen.«

Og kvinden, der lader sig studiefotografere nøgen og stiller spørgsmålet:

»Er det virkelig nødvendigt for at få taget et pasfoto?«

Og kvinden, der iført en funklende ny pels udbryder:

»Åh, hvilken vidunderlig gave, hr. direktør. Hvordan kan jeg nogensinde takke Dem?« – alt imens direktøren står bagved og er ved at smøge sine bukser ned.

Op mod halvdelen af danskerne har haft en kæreste på jobbet, og flere virksomheder har en politik for kærlighed på jobbet. Men kan og skal man overhovedet regulere den slags? Ja, siger organisationspsykologen. Filosoffen mener, at det ville være forfærdeligt at styre erotik med retningslinjer
Læs også

Der er tandlægen, der med sugemærker over hele fjæset og tilsyneladende bukseløs byder sin patient farvel med ordene:

»Det kalder jeg en rodbehandling.«

Og der er den mandlige butiksekspedient, der til en barmfager rødtop falbyder en madras med ordvalget:

»Her i forretningen tilbyder vi altid en prøvetur før køb!«

Så skulle tendensen vist ligge nogenlunde klar: Sex bliver skubbet ind i omsætningen af vare- og tjenesteydelser.

Og hvad kan man mene? Jeg tog Hudibras 2018 med hjem til samlæsning i min husstand, og vi var enige om, at det var bedaget, umorsomt og nærmest kedeligt og måske lidt pinagtigt.

Beklagelig morskab

Nu har jeg læst bladet igennem – for mig selv – en gang til, og jeg er beklageligvis begyndt at more mig. Et eller andet sted er der en uskyldig grinagtighed.

Sex svæver hyppigt over mellemmenneskeligt samvær. Har man ikke lov til at gøre sig morsom over det? Tilmed på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved autoriteters hensigter. Er det så ikke tilladt os – der dagligt mobbes af autoritetsudstyrede plageånder – at le, fnise eller grynte eller hvilken svælglyd, de pikante tegninger nu udløser?

Noget, der er en harmløs spøg, kan komme til at fremstå dystert i en sammenhæng, som det ufortjent indfortolkes i.

Hudibras praler i sin markedsføring af at være »politisk ukorrekt«. Når bladet nu fremstår sådan, skyldes det, at det trodser tidernes tilhold og fastholder sin oprindelige udtryksform fra midten af forrige århundrede.

Ved at granske de nærmere omstændigheder omkring Hudibras har jeg fundet ud af, at bladets tegnere og redaktion ved lancering af udgivelser kan finde på at bryde ud i kampråbet:

»Hud, hud, Hudibras!«

Endvidere, at årets oplag er 14.000.

På Facebook har Hudibras 5.789 likes. En af dem, en kvindelig læser, understreger det nostalgiske i sin tilknytning. Hun skriver:

»Vi gav altid vores far Hudibras i julegave, og hele familien fik glæde af det. Nogle af pigerne blev lavet til påklædningsdukker.«

Hudibras. 73. samling. 185 vittighedstegninger. Udgiver: Odsgaard A/S. 60 kr. Kan købes hos bl.a. Arnold Busck og Bog og idé. Forsendelse koster ekstra 30 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Jonathan Larsen
  • Katrine Damm
Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Jonathan Larsen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, sådan er det med alt i øjeblikket. Sådan er det, når troldsplinten fjernes. Men vi ler stadig, bare på en anden måde.

Henrik Brøndum

Er det ikke pigen der udtaler replikken: "Du skal bare sige hvis du hellere vil betale bøden!" Det kan da ikke være betjenten, hans mund er lukket og han kigger ikke på chaufføren?

Janus Agerbo, Kurt Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Manden i bilen er tydeligvis pigens chef, som er kommet til at fortælle en "det sagde hun også i går..." joke ved fredagsrundstykkerne, og er blevet præsenteret for valget mellem at betale en frivillig erstatning på 2,3 mio. kr. eller en anklage for sexchikane.

Hun eskorteres væk under politieskorte, og politibetjenten er nødt til at støtte hende, fordi hun lider af alvorlig PTSD.

Som sædvanlig upåklagelig opførsel af ordensmagten.

Charlotte Obel, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar
christian christensen

Det er ofte ikke den samme person som har lavet tegningen, som finder på ordene. Derfor passer situationen ikke altid helt til teksten. Man kunne også finde på andre vittigheder til tegningen.

Hans Ditlev Nissen

Replikken skal læses med tryk på det andet "du". Manden sidder i passager-siden, det er altså kvinden der har været fører af pågældende køretøj. Men nu har betjenten lige oplyst at han er bisexuel, og derfor tilbyder hun manden at han jo kan "betale bøden". Alt det forstod vi Hudibras-læsere i de gode gamle dage, men i dag skal folk have alting ind med skeer. Eller det der er værre.