Læsetid: 6 min.

Hvem i ’The Voyeur’ ved overhovedet, hvad de selv har gang i?

Netflix-dokumentaren ’The Voyeur’ følger den legendariske amerikanske reporter Gay Taleses arbejde med at skrive historien om en motelejer, der gennem årtier systematisk overvågede sine gæster. Dokumentaren er ikke som sådan vellykket, men en interessant dokumentation af, hvordan historier kan glide deres kronikører af hænde
Motelejer Gerald Foos købte i slutningen af 1960’erne Manor House Motel i Colorado med det ene formål at belure gæsterne.

Motelejer Gerald Foos købte i slutningen af 1960’erne Manor House Motel i Colorado med det ene formål at belure gæsterne.

Cris Moris/Netflix

8. december 2017

Et filmhold følger den legendariske amerikanske journalist Gay Talese, som siden 1980 har fulgt en skruppelløs motelejer, som siden slutningen af 1960’erne har udspioneret sine gæster gennem strategisk placerede ventilationsskakter. Det er, hvad den nye Netflix-dokumentar Voyeur går ud på. 

Motelejeren Gerald Foos købte Manor House Motel i Colorado med det ene formål at belure gæsterne. Siden han som 14-årig første gang belurede sin flot fregnede, storbarmede moster har han været en voyeur, det er han afklaret med, og det har først hans afdøde kone og nu hans nuværende kone også været.

Foos er tilsyneladende blottet for tvivl om sit forehavende. Denne skruppelløse, ureflekterede afklaring og selvaccept grænsende til stolthed er det mest påtrængende mysterium i såvel Voyeur som i den historie, The Voyeur’s Motel, som Gay Talese skriver om Foos til The New Yorker og senere udgiver i bogform. I artiklen forklarer Foos, at han betragter sin voyeurisme som en forbrydelse uden ofre, så længe hans gæster ikke ved, de er blevet beluret.

Man skal være godt klædt på

Voyeur er splittet mellem to projekter. På den ene side er instruktørerne Myles Kane og Josh Koury optaget af den samme historie som Gay Talese og interesserede i at se ham over skulderen, mens han udfolder Foos’ karriere som voyeur. På den anden side er de optaget af Gay Talese selv og bruger adskillige scener på at portrættere den navnkundige journalist, som siden starten af 1960’erne har spillet en central rolle i udviklingen af nonfiktion som litterær genre med sine lange, innovative magasinartikler og bøger.

Gay Talese introducerer i Voyeur sig selv med en monolog om vigtigheden af at være klædt ordentligt på. Som søn af en skrædder har han altid været velklædt, og man ser ham få taget mål hos sin skrædder i New York. Talese viser rundt i sit fashionable murstenshus og kameraet følger ham ned i husets gamle vinkælder, der nu fungerer som hjemmekontor og arkiv over alt, hvad Talese har skrevet og researchet til.  

Det var i forbindelse med bogen Thy Neighbor’s Wife (1981) om seksualkultur i 1970’ernes USA, at Gay Talese første gang hørte fra Gerald Foos, som skrev til ham og fortalte, at han havde nogle enestående erfaringer at bidrage med. På det tidspunkt er Foos stadig aktiv som lurer og vil ikke stå frem med navns nævnelse, så Talese vil ikke skrive om ham. Han vil dog godt vide mere og besøger Foos på motellet, hvor Foos viser sin beluringsplatform på loftet frem.

Talese præsenterer sig som en reporter, for hvem nysgerrighed over for den menneskelige natur vejer tungere end moralske principper, og fortæller som en kuriøs detalje, at hans røde silkeslips på et tidspunkt hang ned fra loftet ud af den ventilationsskakt, hvorigennem han så et par have sex. Gennem årene sender Foos regelmæssigt håndskrevne, daterede og ganske nøgterne optegnelser over sine iagttagelser på hotellet. Foos så – og ser filmen igennem – sig selv som en blanding af en videnskabsmand og en vovehals. Hans stolthed over alt det, han har set på motellet, bliver fremført med en saglig klang. Når han taler om det, han har turdet og indtil videre er sluppet godt fra, er det med en nærmest sportslig stolthed. 

Når Gay Talese siger, det er vigtigt at være klædt ordentligt på, er det både i bogstavelig og overført betydning. Han er mere end villig til at fortælle sine yngre dokumentaristkolleger bag kameraet om journalistisk integritet og kriterier for ordentlig nonfiktion. Anonymitet duer ikke, de medvirkende er nødt til at stå frem. Man skal helst have flere kilder, og man må ikke sjuske med kendsgerningerne. Hvad hans interesse for Gerald Foos angår forklarer Gay Talese, at han som et menneske, der har viet sit liv til at iagttage andre mennesker, har en snert af identifikation med sin hovedperson.   

Trailer til Netflix-dokumentaren The Voyeur.

Historien kommer ud

Først da forældelsesfristen for det, Gerald Foos godt ved er strafbart, for nogle år siden blev overskredet, turde han stå frem med sin historie. Myles Kane og Josh Koury filmer en række af Taleses møder med Foos, der i begyndelsen af filmen er henholdsvis 81 og 78 år gamle. Man kan godt mærke, at tanken om et eftermæle spiller en rolle. Foos fortæller om sin voyeuristiske metode, Talese fortæller om sin journalistiske. Som dækbilleder har man filmet en dukkehusudgave af Manor House Motel, hvor taget kan løftes, og hænder flytter rundt på små dukkemøbler, og rekonstrueret nogle sexscener (plus en mordscene, gud hjælpe mig), som Foos så dem gennem ventilationsskaktens gitter. 

Man følger Taleses arbejde med at skrive The Voyeur’s Motel; møderne med redaktører, kontakten med faktatjekkere, som har dårligt nyt om nøjagtigheden af de oplysninger, Gerald Foos har givet Gay Talese. Taleses datter maler et billede af motellet og finder ud af, at det er blevet revet ned. Filmholdet, Gay Talese, Gerald Foos og hans temmeligt upåvirkede kone Annie tager hen og ser på grunden. Flere dukkehusscener. Flere rekonstruktioner af anonyme kroppe, der bevæger sig i det, de tror er privatlivets fred. 

Her midtvejs bliver dobbeltportrættet af interviewer og interviewperson mere og mere sløret. Journalisten prøver at genvinde grebet om sin historie og dens kendsgerninger, mens voyeuren viser sig som en mere og mere skør kugle. Foos viser rundt i sit hus, der er fyldt med samlinger af diverse genstande, som han har anskaffet sig og knapt gidet åbne. Ikke desto mindre finder han et særligt baseballkort frem og fortæller, at det er mellem 200 dollar og en million dollar værd. I forbifarten nævnes det, at Foos’ familieliv har været hårdt ramt med børn, der er døde eller stofmisbrugere, men filmen er hurtigt videre, for det er ikke dét, det skal handle om. Det skal handle om en Foos’ historie og Taleses forsøg på at få greb om den. 

Forskellige magtkampe

Myles Kane og Josh Kourys forsøg på at få greb om Taleses forsøg på at få greb om Foos bliver mere og mere famlende. Man aner nogle komplekse magtkampe mellem Foos, der fisker efter sin kronikørs anerkendelse, og Talese, der gerne vil anerkendes som en stor, standardsættende kronikør. Talese præsenterer sit projekt som et samarbejde for Foos (»Det er mit job at beskrive det, du har gjort, og dit job at leve med det«), og skal samtidig slå nogle roller fast. Foos får ikke lov til at læse manuskriptet, før det udkommer – og han skal (hvad der morede mig) være pæn i tøjet, når Talese er på besøg.   

Da historien kommer ud i The New Yorker, er situationen pludselig en anden. Gerald Foos fordømmes og trues på livet af vrede amerikanere. I begyndelsen af filmen siger Talese, at »mange reportere tror, at deres historie slutter, når de har skrevet den. Det gør den ikke. Nogle gange er det først der, den begynder«. Den historie, der følger offentliggørelsen, er endnu mere rodet end den, der går forud. Også fordi Voyeur-filmen begynder at bære præg af en magtkamp mellem dens skabere og Talese, der får sin journalistiske troværdighed beklikket af en journalist, der har faktatjekket historien grundigere end ham selv.  

Sidste ord får Tay Galese, der undrer sig over, at Gerald Foos blev ekstra meddelsom i det øjeblik, der kom kamera på interviewene: »Ved han, hvad han har gang i?«

Det spørgsmål forbliver ubesvaret.

’Voyeur’. Instruktion: Myles Kane og Josh Koury. Kan ses på Netflix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu