Læsetid: 3 min.

’Kryds fingre for Oliver Twist!’

Odense Teaters juleforestilling ’Oliver Twist’ er blevet en fin og følelsesladet Dickens-fortolkning om det barske liv som gadebarn
Peter Gilsfort lyser af stolthed og kynisme på samme tid i rollen som menneskehandleren og gadesvindleren, når han ser Oliver Twists blanke og aristokratiske kinder i Kristoffer Helmuths kække fortolkning af drengehelten.

Peter Gilsfort lyser af stolthed og kynisme på samme tid i rollen som menneskehandleren og gadesvindleren, når han ser Oliver Twists blanke og aristokratiske kinder i Kristoffer Helmuths kække fortolkning af drengehelten.

Emilia Therese

8. december 2017

Oliver Twist er sådan en hyggelig titel. Den emmer af jul og familieteater. Men når man kommer ind i teatersalen, bliver man hurtigt mindet om, hvor brutal Dickens’ historie faktisk er. Odense Teater har valgt at spille Neil Bartletts fine to-aktersversion af den lange roman – i Jesper Kjærs letforståelige oversættelse.

Ensemblet indleder godt nok med et halvhjertet sangnummer, som er lige ved at punktere forestillingen på forhånd. Men så folder hele dette barske eventyr sig ellers ud for øjnene af os: Historien om den forældreløse dreng Oliver Twist, der vokser op på et børnehjem, indtil han bliver solgt som billig arbejdskraft.

Her er hele galleriet af skurke, sådan som børn frygter dem mest. Her er børnemishandlere og bedemænd, tyveknægte og mordere. Alle er klædt i vekslende nuancer af gråt og ekstragråt på evig flugt fra politiet i Catia Hauberg Engels funktionelle, men ikke særlig harmoniske drejescenescenografi – tilsat skøn gøglermusik af kapelmester Hal Parfitt-Murray med banjo, harmonika og violin, der hjælper publikums voldsomme følelser videre, scene for scene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu