Læsetid 3 min.

’Kryds fingre for Oliver Twist!’

Odense Teaters juleforestilling ’Oliver Twist’ er blevet en fin og følelsesladet Dickens-fortolkning om det barske liv som gadebarn
Peter Gilsfort lyser af stolthed og kynisme på samme tid i rollen som menneskehandleren og gadesvindleren, når han ser Oliver Twists blanke og aristokratiske kinder i Kristoffer Helmuths kække fortolkning af drengehelten.

Peter Gilsfort lyser af stolthed og kynisme på samme tid i rollen som menneskehandleren og gadesvindleren, når han ser Oliver Twists blanke og aristokratiske kinder i Kristoffer Helmuths kække fortolkning af drengehelten.

Emilia Therese

8. december 2017

Oliver Twist er sådan en hyggelig titel. Den emmer af jul og familieteater. Men når man kommer ind i teatersalen, bliver man hurtigt mindet om, hvor brutal Dickens’ historie faktisk er. Odense Teater har valgt at spille Neil Bartletts fine to-aktersversion af den lange roman – i Jesper Kjærs letforståelige oversættelse.

Ensemblet indleder godt nok med et halvhjertet sangnummer, som er lige ved at punktere forestillingen på forhånd. Men så folder hele dette barske eventyr sig ellers ud for øjnene af os: Historien om den forældreløse dreng Oliver Twist, der vokser op på et børnehjem, indtil han bliver solgt som billig arbejdskraft.

Her er hele galleriet af skurke, sådan som børn frygter dem mest. Her er børnemishandlere og bedemænd, tyveknægte og mordere. Alle er klædt i vekslende nuancer af gråt og ekstragråt på evig flugt fra politiet i Catia Hauberg Engels funktionelle, men ikke særlig harmoniske drejescenescenografi – tilsat skøn gøglermusik af kapelmester Hal Parfitt-Murray med banjo, harmonika og violin, der hjælper publikums voldsomme følelser videre, scene for scene.

Dickens for børn

Iscenesætteren Madeleine Røn Juul har  fundet et overbevisende teaterudtryk for den svære og brogede handling, så den taler direkte til skolebørnene. Børnenes opmærksomhed bliver fastholdt ved indskydelsen af forklarende bemærkninger, og skuespillerne oversætter de gammeldags udtryk, som børnene ellers ikke kender – og de fortæller også, hvad et engelsk pund egentlig var værd og andet nyttigt fra dengang, Oliver Twist kunne have levet. Det er i høj grad med til at fastholde dynamikken i forestillingen

Undervejs appellerer skuespillerne endda til børnenes hjælp: »Kryds fingre for Oliver!« lyder det – og både børn og voksne krydser straks fingre. For vi kan ikke holde ud, at denne uskyldige dreng skal gå gennem så mange grusomheder. Ordet ’gadebarn’ får pludselig konkret betydning.

Fascineret af uskyld

Kristoffer Helmuth spiller Oliver Twist med blanke kinder og helt troskyldige øjne – med samme fine renhed, som han viste i rollen som Tvebak i Brødrene Løvehjerte. Denne stakkels dreng drømmer konstant om den mor, der døde, da han blev født. Og vi tror gerne på, at han helst vil opføre sig venligt – og at han overhovedet ikke har lyst til at lære at stjæle fra folk på gaden.

Peter Gilsfort spiller yderst interessant hans barske læremester Fagin, der har købt en hel bande af drenge, så han effektivt kan finkæmme gaden for værdigenstande. For Gilsfort bløder den barske Fagin op, så han samtidig viser en overraskende følsomhed. »Han ved ikke engang, hvad en tyv er. Gør du vel, Oliver?« siger han selvsikkert om sin nye yndlingsslave. Fascineret af uskylden som en tilstand, han ikke længere kan huske, at han selv har befundet sig i – og måske også med en fornemmelse af, at han en dag kommer til at betale for sin egen grusomhed.

Udødelig griskhed

Cecilie Gerberg spiller rørende den kærlige, unge kvinde, der så fatalt prøver at hjælpe Oliver Twist. Lige indtil hun bliver offer for sin egen medfølelse, fordi hun er i kløerne på den karismatiske Mikkel Bay Mortensens utilregnelige gangster med det opflammende temperament og den alt for hurtige hånd på kniven.

Men det er Hanne Hedelund, der renest rammer Dickens’ blodige fattigdomskynisme. Når hun flår smykket af en døende mor, så gør hun det uden at ryste på hånden. Hendes krop vugger fra side til side i triumf over andres nederlag. Selv når hendes griske strategi slår fejl, har hun altid en ny plan. Hun virker udødelig.

Undervejs kan de store børn og deres voksne så gyse over parallellerne til vor tids gadebørn og ikke mindst de gyselige overgreb på flygtningebørn lige nu. Så nej. Oliver Twist på Odense Teater er desværre ikke bare en velspillet, gammel teaterhistorie. Det er også en sørgeligt aktuel teaterfortolkning af drømmene hos de børn, der får stjålet både deres barndom og deres fremtid. Af voksne, der åbenbart ikke længere selv kan mærke noget.

’Oliver Twist’. Baseret på roman af Charles Dickens. Dramatisering: Neil Bartlett. Oversættelse: Jesper Kjær. Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Catia Hauberg Engel. Musik og kapelmester: Hal Parfitt-Murray. Lys: Simon Holmgreen. Lyd: Rudi Senf. Odense Teater, Store Scene. Anbefales fra 8 år. Til 6. januar 2018

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu