Læsetid: 4 min.

’Den lille prins’ er uopslidelig

Saint-Exupérys ’Den lille prins’ er efter Kapitalen og Biblen den mest oversatte bog i verdenslitteraturen og findes nu i fin nyudgave på dansk
Den vemodige undertone i hele Antoine de Saint-Exupérys ’Den lille prins’ er som én lang afsked. Selv døde forfatteren som jagerpilot i krigen i juli 1944.

Den vemodige undertone i hele Antoine de Saint-Exupérys ’Den lille prins’ er som én lang afsked. Selv døde forfatteren som jagerpilot i krigen i juli 1944.

Albert Harlingue/Polfoto

16. december 2017

Ifølge tilgængelige oplysninger er den tredje mest oversatte og udgivne bog i verdenslitteraturen, kun overgået af Karl Marx og Bibelen: Antoine de Saint-Exupérys Le Petit Prince, Den lille prins fra 1943, nu i genudgivelse på dansk, fint nyoversat af Bjørn Bredal, der som sidegevinst har kreeret et supplerende hæfte med personlige kommentarer og realnote om forfatteren.

Umiddelbart kan man undre sig over den enorme succes Saint-Exupérys lille prins allerede fra begyndelsen opnåede; et spinkelt værk, under 100 sider med forfatterens angiveligt naive (naivistiske) tegninger. Utvivlsomt fordi fortællingen i sin afdæmpede uskyld ved lanceringen i 1946 et par år efter Saint-Exuperys tragiske forsvinden med sit fly, udfyldte et behov for dén resignerede poesi og den trøst og det håb, den nu klassiske fortælling tilbød læseren.

Næppe for meget sagt, at Anden Verdenskrig havde rystet troen på menneskeheden; trangen til at genfinde både troen og den tabte uskyld meldte sig siden.

Poetisk fascination af fly

Antoine de Saint-Exupéry (1900-44) markerede sig allerede før krigen som en betydningsfuld bidragsyder til fransk litteratur. Med romanerne Blæsten, sandet og stjernerne, Postflyveren og Flyvere i natten placerede han sig centralt og føjede alen til berømmelsen med krigsromanen: Krigsflyver fra 1942.

Forfatterens foretrukne emner understregede hans poetiske fascination af flyvemaskiner og flyvning, hans delvise levevej – og den håndtering, der blev hans død som jagerpilot i krigen i juli 44.

For få år siden kunne det ved fund endeligt bevises, at Saint-Exupéry blev skudt ned i sit amerikanske hypermoderne, i øvrigt ubevæbnede, rekognosceringsfly. Skæbnens ironi, eftersom den flyvende forfatter var nogenlunde lige dele skeptisk over for det moderne som over for Amerika.

Her opholdt han sig – i New York – efter det franske nederlag mod tyskerne og led af ubeskrivelig hjemve i denne hektiske strømlinede fremmede verden. I Den lille prins’ møde med businessmanden, der grådigt kun kan lægge tal sammen anes forfatterens modvilje mod the American way of life. I 1942 vendte Saint-Exupéry tilbage til Europa for at genoptage kampen.

Centrum af eget univers

I eksilet havde Saint-Exupéry påbegyndt sin lille eventyrroman om piloten, der – han havde selv prøvet det ­ – må nødlande midt i Saharas ørken. Piloten forsøger desperat om kap med tørsten at reparere maskinen, men det trækker ud.

Midt i fortvivlelsen og angsten vækkes den forulykkede en morgen af en lille lys stemme, der beder ham tegne et får. Befippet ser han for første gang den lille prins.

Bjørn Bredal: 'Elsk den lille prins'.

Det går hurtigt op for ham, at denne spinkle gammelkloge uskyldige dreng ikke er af denne verden, men må stamme fra en anden planet. Rigtigt nok, men mildt sagt ikke nogen stor planet, man kan således gentage oplevelsen af solnedgang døgnet rundt ved blot hele tiden at flytte sin stol; man kan være centrum i sit eget univers.

Trangen til at vide mere om verden og om verdens voksne, mere end den lillebitte planet med to aktive og en udslukt vulkan kan byde på, fører den lille prins ud på en rejse til andre småplaneter. Her bor de særeste personer: kongen, der ikke har nogen at herske over, businessmanden, lygtetænderen, osv. Voksne er underlige, må være prinsens standende konklusion.

Til sidst havner den lille prins i Sahara på planeten Jorden, hvor han møder den forulykkede pilot, forfatteren, der omvendt i prinsen møder sig selv i sit yngre jeg og erkender at noget, måske det vigtige, er gået tabt. Ved barnets visdom indser piloten: at fejer man ikke sin udslukte vulkan og river man ikke baobab-rødderne op i tide, breder vulkanerne sig og ikke mindst de farlige baobabtræer, der truer med at søndersprænge planetens indre og opæde den.

Saint-Exupéry var i fuld sving med at bekæmpe jordens udbredte baobabber, der nær havde opædt hele verden, da han beskrev sit møde med den lille prins.

Den lille prins synes uopslidelig i sin lette poetiske tone, sine mystiske møder med de altid underlige voksne, som tilsyneladende gør deres ting, som de skal, men gør dem uden at huske meningen med at gøre dem og derfor har forglemt sig selv.

Den lille prins må fortsætte sin rejse uden at finde gådens løsning. Ej heller på den jord, der dog forløser hans indsigt, fordi han jo der møder sin forfatter – og tegner. Ikke fordi Saint-Exupéry i sin egen erindring i den forstand er noget særligt; da han som seksårig tegnede en slange der havde spist en elefant, så de voksne kun en hat – de så ikke elefanten inden i det, de heller ikke så som en slange, og hvad stiller man så op!

Døden med ombord

Ensomt er barnet, ensom er den voksne. Ensomheden afbrydes i korte stunder i rette selskab. Men en skønne dag hører også disse stunder op. Da piloten har ordnet sit havarerede fly, må den lille prins vende hjem til sin planet, hvor han lever og dør.

Med prinsen tager piloten endeligt afsked med barnets uskyld, og med sig selv dengang han tegnede slangefortærede elefanter ingen forstod, og er nu parat som den lille prins til at flyve mod en anden verden. At risikoen for den tur var nærliggende i de tider Saint-Exupéry gennemlevede, siger sig selv.

Døden var med ombord. Den vemodige undertone i hele historien er som én lang afsked. Den tone har Bjørn Bredal ramt præcist i et mundret dansk, der indbyder nye generationer til at læse en af vor tids fineste små store bøger højt for børn – ifølge med voksne.

Antoine de Saint-Exupéry: 'Den lille prins'. Ill. Oversat af Bjørn Bredal. Lindhardt og Ringhof. 96 sider,  paperback 69 kroner, hardback 129 kroner.

Bjørn Bredal: 'Elsk den lille prins'. Lindhardt og Ringhof, 64 sider, 49 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
  • Malan Helge
  • Niels Duus Nielsen
Grethe Preisler, Malan Helge og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer