Det ligger bestemt inden for det rimelige, at Miguel gentagne gange er blevet sammenlignet med det musikalske fænomen Prince, der gik bort i 2016. For den Los Angeles-baserede sanger er i stil med Prince en flamboyant kunstner, der med ’funkadeliske’ guitarer og en androgyn vokal leger med grænserne for maskulinitet inden for R&B-genren. Men det er også tydeligt, at Miguel gerne vil føje nye lag til sin lumre popmusik.
Hans fjerde studiealbum, War & Leisure, er for så vidt Prince-inspireret. Der er en grundstamme af psykedelisk R&B, som alt gror ud fra, og som binder soul, pop og rock sammen. Men en af de mest frugtbare forgreninger, nummeret »Sky Walker«, som Miguel har lavet i samarbejde med rapperen Travis Scott, lander et spændende sted imellem R&B og southern hiphop-genren trap. Og i dette moment på pladen bevæger Miguel sig ud over det farverige stakit, der indrammer Princes paradishave.
Kælent mørke
Hvor Miguel og Travis Scotts tidligere samarbejde, »Waves«, der var med på Miguels hidtidige magnum opus, Wildheart fra 2015, havde rockede elementer i produktionen, er »Sky Walker« helt renskurret for mudrede guitarer.
Det lægger sig derimod tæt op ad prototypen for den hårde trap-genre med den syntetiske bas, der ulmer dystert i bunden af lydbilledet og prikkende hihats, der trækker os fremad i toppen. Men samtidig føjer Miguel R&B-kulører til billedet. Hans flødebløde vokal glider fra de dybere plateauer til de højeste i en elegant, sandblæst melodi. Og i det møde opstår der et særligt kælent mørke, der er tiltrækkende som de mest forbudne frugter, og som kan ses som et spændende bud på, hvor Miguel kan tage sine talenter hen på senere udgivelser.
Popfunk med frugttema
På mange af de resterende numre på War & Leisure trækker Miguel i det funky og psykedeliske arbejdstøj, indimellem faktisk med forvrængede guitarer, der åbner dørene til rocken. Her er vi i det store hele i Prince-land, uden at det betyder, at Miguel falder igennem.
Han mestrer det pop-soulede på den stærke åbner »Criminal« og finder fint sin plads i de mere tyndtskårne, frugttematiske popfunk-sange »Pineapple Skies« og »Banana Clip«. Og på »Wolf« folder han sig ud som fuldfed soul-sanger med krop og kærlighed i stemmen, mens han et øjeblik lyder lidt som Jeff Buckley på den følsomme intro til »Harem«.
Og hele tiden samler musikken sig i Miguel, sådan at han på intet tidspunkt fremstår som en billig kopi. Det er dog, når han tør udpege helt nye retninger, at det for alvor bliver spændende. Så nej, det er bestemt ikke galt at sammenligne Miguel med Prince, men det klæder ham afgjort at afsøge nyt land.
Miguel: ’War & Leisure’ (ByStorm Entertainment/Sony Music)
