Det er godt set af Rasmus Seebach, at hans nye album, Før Vi Mødte Dig, skulle skrives som et åbent brev til sønnen Holger, der kom til verden i januar 2017. For selvom pladens ramme, hvor Rasmus Seebach ind imellem popsangene taler til sin søn, er ret tyk i kanterne, giver konceptet ham mulighed for at indtage rollen som lejlighedssanger.
Og det er han god til, Rasmus Seebach. Han er god til at henvende sig direkte og personligt i sine sange. Hans stemme har en helt særlig, ligefrem inderlighed, ja, med de fleste af numrene på Før Vi Mødte Dig, kan man tydeligt se for sig, hvordan han slår på glasset, rejser sig op i forsamlingshuset, siger et par ord og giver sig til at synge til sin søn.
Sangene på Før Vi Mødte Dig er således tænkt som små musikalske historier til sønnen. Om den familiehistorie, der leder frem til, at han kom til verden. Og det styrker Rasmus Seebachs popmusik, at han er tvunget til at være konkret. Der bliver længere imellem flosklerne, og indimellem får han endda banket en lille musikalsk pløk ned i den evigt populære nerve, ikke mindst når han synger om, og i duet med, sin egen afdøde far, Tommy.
Som far så søn?
Rasmus Seebach er en dygtig popsnedker. Han er god til at skrive mundrette sange, som går rent ind ved første gennemlytning, og som er forbandet svære at få ud af øregangene, når først de har fundet vej derind. Den evne har ført ham til at slå adskillige hitlisterekorder, og han mestrer det stadig: Det er helt afgjort de stærke ørehængerkvaliteter, der driver Før Vi Mødte Dig fremad.
Stilistisk springer Rasmus Seebach til gengæld over, hvor gærdet er lavest, og albummet er mildest talt lidt af en rodebutik. Letbenet pop på dåse går direkte over i et uambitiøst dancehall-arrangement, og ja ja, albummets ramme fungerer selvfølgelig som en undskyldning for denne frie tilgang til genrer. Men de enkelte stilarter bliver ofte kun berørt overfladisk, og lydbillederne er malet med den grove pensel og med alt for få lag maling.
Andeby
Det mest interessante i forhold til produktionerne på Før Vi Mødte Dig er derfor, at Rasmus Seebach og broren Nicolai Seebach, der har været medproducer på pladen, har valgt at bruge nogle af faderens, Tommy Seebachs, originaloptagelser.
På »Andeby« synger Rasmus duet med sin egen far i en fin version af Tommy Seebachs nummer af samme navn fra 1983, der til at starte med fremstår lidt renpoleret, men som i slutningen inddrager Tommy Seebachs knitrende elektroniske arrangement og slutter ringen ganske flot.
Og på den mere dystre »Luk Det Ned«, synger Rasmus ind over lydsporene til instrumentalnummeret »Bubble Sex« fra 1977, et af Tommy Seebachs sejeste numre i min bog.
Det er et fint greb, for referencerne tilføjer en musikhistorisk dybde til Før Vi Mødte Dig, som samtidig er en familiehistorisk dybde for Seebach-familien, hvilket underbygger pladens koncept. Men det har også den utilsigtede konsekvens, at det bringer nogle af forskellene imellem de to Seebachere helt frem til scenekanten. Og rent musikalsk set, kommer det ikke junior til gode.
For hvor Tommy Seebach var en pioner inden for elektropoppen, i hvert fald herhjemme, og hvor han dermed både var folkelig og stilistisk nyskabende, er Rasmus Seebach primært bare en fandens god lejlighedssanger. Det er han så til gengæld med hele landet som publikum. Og det er jo også noget.
Rasmus Seebach: ’Før Vi Mødte Dig’ (Universal Music)
