Det er mørkt. Vi kommer ikke så meget ud. Det gør vi ikke. Hvem prøver vi at narre? Det regner jo også tit. Så. Nogen af jer ved godt det her, men til dem af jer, der ikke gør, så er dette onkel Ydes filmslaraffenlandsanbefaling numero uno: Filmstriben.
Bibliotekernes film og tv-streamingtjeneste tillader alle med biblioteksadgang at se tre film om måneden gratis. Og selv om hjemmesiden er decideret grim og meget lidt brugeruvenlig, så er udbuddet så fantastisk, at det er udforskningsudfordringen værd.
Alternativt kan du udnytte det overforbrug af film, som denne i-mørket-indsendte-filmanmelder har nydt gennem tiden, og bare søge på følgende anbefalinger fra hjertet:
Stanley Kubricks mesterværk Lolita, Federico Fellinis ditto 8 1/2, biografaktuelle Joachim Triers dito Oslo, 31. august, Woody Allens onde-sjove Match Point, sidste års sublime Oscarvinder Moonlight, det lammende stærke musikerportræt Amy, den amerikanske tudeperser om børnemobning Bully, Eva Mulvads unikke optagelser fra en dansk retssal om en vanvittig sag inklusiv samuraisværd, Med døden til følge, den underskønne dansedokumentar Pina, den bedste danske børnejulekalender nogensinde, Tidsrejsen, Janus Metz’ prægtige to dokumentarer, Fra Thy til Thailand og Fra Thailand til Thy, Eva Mulvads tåkrummende mor-datter portræt Det gode liv, Asghar Farhadis iranske parforholdsmesterværk En seperation, den amerikanske dokumentariske internetromancegyser Catfish, den vanvittige dokumentar om USA’s umenneskeliggørende opmagasinering af sexdømte, Pervert Park. Og nu nåede jeg kun fem procent igennem, før skrivepladsen randt ud.
Men altså: Alt ovenstående er filmguld. Sæt i gang! Bliv hjemme! Viva Filmstriben!
Redaktionen elsker
Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.
Seneste artikler
Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt
23. februar 2018Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energiTyler Cowen lefler aldrig for publikum
23. februar 2018Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verdenVillaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!
23. februar 2018Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Mener du virkelig, at hjemmesiden er meget lidt brugeruvenlig - eller mener du ikke snarere, at den er meget lidt brugervenlig?