Læsetid 1 min.

Redaktionen elsker (i det skjulte): Århus, simpelthen

Det kan være svært at få lov til at elske Århus selv på afstand, sådan som jeg gør. For Århus elsker sig selv så voldsomt, der kan næsten ikke klemmes mere kærlighed ind i verdens mindste storby. Senest med sangen ’Aarhus, simpelthen’
8. december 2017

Det er altid samme følelse, der rammer mig, når bussen (DSB er ikke en mulighed) ruller fra E45 til Viby J, til Frederiksbjerg og til Danmarks mest snollede rutebilstation: hjemmefølelsen. 8000 Århus. Ingenting bliver nogensinde så ukompliceret, som det var dengang i Århus (altid med å).

Byhusene er så lave, at solen rent faktisk når ned i gården, cykelisterne er ikke anarkistiske sociopater, folk har ligesom tid og taler vidunderligt langsomt.

På de dage ville jeg ønske, at jeg kunne kravle op i den lune jyske livmoder, men jeg ved jo godt, at det ikke længere er en mulighed, jeg skred og skiftede hold, sådan er det. 

Men det kan være svært at få lov til at elske Århus selv på afstand, sådan som jeg gør. For Århus elsker sig selv så voldsomt, at der næsten ikke kan klemmes mere kærlighed ind i verdens mindste storby. Man tør ikke bidrage til storhedsvanviddet (eller mindreværdskomplekset) og går stille med hengivenheden. 

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer