Læsetid: 3 min.

Stellan Skarsgaard er tynget af billig melankolsk visdom i romantisk drama

Forspildte romantiske chancer er omdrejningspunktet for hovedpersonens litterære succes og dybeste længsler i det romantiske drama ’Tilbage til Montauk’, der konsekvent overvurderer, hvor spændende hovedpersonens midtlivskrise er
Forfatteren Max Zorn (Stellan Skarsgård) og advokaten Rebecca (Nina Hoss) genoplever en 17 år gamle kærlighedsaffære i Volker Schlöndorffs utroværdige ’Tilbage til Montauk’.

Forfatteren Max Zorn (Stellan Skarsgård) og advokaten Rebecca (Nina Hoss) genoplever en 17 år gamle kærlighedsaffære i Volker Schlöndorffs utroværdige ’Tilbage til Montauk’.

Another World Entertainment

8. december 2017

Montauk er et idyllisk fiskerleje yderst på Long Island med lave marehalmsklædte klitter og uhøjtidelige skaldyrsrestauranter, som den midaldrende forfatter Max Zorn (Stellan Skarsgaard) og den lidt yngre stjerneadvokat Rebecca (Nina Hoss), genbesøger, 17 år efter at deres kortvarige kærlighedsforhold kulminerede med en romantisk weekend dér.

Forud for denne vældigt ladede udflugt har man gennem første halvdel og lidt til af Volker Schlöndorffs Tilbage til Montauk fulgt Max Zorns bogpromoveringstur i New York. Her underholder han store imponerede selskaber med sin selvbiografisk funderede bog, der lader til at være romanversionen af Tove Ditlevsens digt De evige tre (»Den ene er den jeg elsker/den anden elsker mig«).

Med hviskende stemmeføring læser han en passage op, der både strejfer et faderkompleks og nævner den store chance for romantisk lykke, som jegpersonen lod passere, så han nu må leve i et forhold, som blot er en svag afglans af, hvad hans kærlighedsliv kunne have været.

Overalt modtages han med pomp, pragt og ærbødighed, også når han til forskellige interviewere udtaler sig i Gajolpakke-egnede vendinger om at være et foranderligt, modsætningsfyldt menneske med fødder i stedet for rødder.

Alle disse minder

Turen er planlagt af Max Zorns unge kone Clara (Susanne Wolff), der opfører sig som hans assistent og er flyttet fra Berlin til New York et par måneder i forvejen for at få styr på det hele (hvad det så end er, der tager så lang tid). Her har hun til sin fraværende mands mellemstore irritation fået et nært forhold til den mindre anerkendte forfatter Jonathan (Robert Seeliger). Kontrasten mellem Max’ tweedjakke og Claras hippe tøjstil samt ungdommelige frisure overkommunikerer, at der her er tale om et mismatch. 

Hvert et gadehjørne minder Max om forholdet til Rebecca 17 år tidligere, hvor intenst de havde det, hvor intenst han ikke længere har det, og hvordan alting kunne have været anderledes. Både Rebecca og Max havde forladt Østtyskland – hun for aldrig at vende tilbage, han på et midlertidigt arbejdsophold.

Med hjælp fra sin gamle ven og mæcen, den excentriske, fransktalende kunstsamler Walter (Niels Arestrup) og forlagets pr-kvinde, Lindsey (Isi Laborde-Edozien), prøver Max at opstøve sin gamle flamme. Walter giver deres fælles fortid et skær af mystik, og Lindsey udspørger Max om alle de ting, det er godt for publikum at vide (imens hun trækker rundt med filmens mest overflødige rekvisit: en retrosmart racercykel, der er alt for høj til hende).  

Billig melankolsk visdom

Tilbage til Montauk er dedikeret til den schweiziske forfatter Max Frisch, hvis roman Montauk (1975) filmen er løst baseret på. Volker Schlöndorff er nok mest kendt for sin grumme filmatisering af Günter Grass’ Bliktrommen fra 1979, men har her gang i et væsentligt mere poleret filmsprog, hvor alle karaktererne spontant opsummerer deres følelser og disses historik, når det er praktisk for plotafviklingen, og undlader at spørge hinanden om oplagte ting, når det er det, der er mest belejligt.

Stellan Skarsgaard og Nina Hoss er begge fremragende skuespillere, men det er sidstnævnte, der lykkes bedst med at give sin karakter liv. Muligvis fordi hun får en stor portion ambivalens og mørke at gøre godt med, mens Skarsgaard er tynget af al den billige melankolske visdom, der er skrevet ind i rollen som Max Zorn.

Der er gode scener med de to alene i Montauk, hvor de tester deres følelsers bæreevne og indvier hinanden i, hvordan livet så blev, når det blev hver for sig. Også fordi de her er afskåret fra filmens øvrige miljø, der sjældent virker troværdigt. Men da man endelig bliver indviet i den store bagvedliggende sandhed om Max og Rebeccas – for Max åbenbart livsdefinerende og til romanskrivning inspirerende – brud, som filmen indtil da konstant har lagt op til at afsløre, viser denne afsløring sig at være lidt af en fuser.    

’Tilbage til Montauk’. Manuskript: Colm Tóibín og Volker Schlöndorff. Instruktion: Volker Schlöndorff. Tysk-amerikansk (Udvalgte biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu