Læsetid: 5 min.

’The Last Jedi’ hører til blandt de bedste Star Wars-film

Supreme Leader Snoke og Den Første Orden er i hælene på oprørerne i Rian Johnsons mere end vellykkede ’Star Wars: The Last Jedi’, hvor unge Rey også prøver at lokke en aldrende Luke Skywalker til at droppe tilværelsen som pensionist
Rey (Daisy Ridley) opsøger en modvillig Luke Skywlaker (Mark Hamill) for at få hans hjælp til at overvinde den onde Snoke (Andy Serkis) i Rian Johnsons ’Star Wars: The Last Jedi’. Foto: Jonathan Olley/Walt Disney

Rey (Daisy Ridley) opsøger en modvillig Luke Skywlaker (Mark Hamill) for at få hans hjælp til at overvinde den onde Snoke (Andy Serkis) i Rian Johnsons ’Star Wars: The Last Jedi’. Foto: Jonathan Olley/Walt Disney

Jonathan Olley

13. december 2017

Advarsel: Denne anmeldelse er skrevet af en Star Wars-fan, der får tårer i øjnene, når John Williams’ musik slås an, og åbningsteksten begynder at rulle over lærredet.

At skulle løfte arven efter George Lucas og Star Wars er i sig selv en frygtindgydende opgave. At det så lykkes Disney, der har købt Lucas Films, og Kathleen Kennedy, der er sat i spidsen for selskabet, på fremragende vis, er noget nær et mirakel.

Med Star Wars: The Last Jedi, der onsdag har premiere i Danmark og er nummer otte i filmseriens kronologiske rækkefølge, sætter Kennedy endnu en tyk streg under, at hun er den rigtige til at forvalte Lucas’ enorme skaberværk, der betyder så meget for så mange – denne anmelder inklusive.

Det er min barndom og opvækst, de så at sige piller ved, og fra og med J.J. Abrams’ The Force Awakens og Gareth Edwards’ Rogue One – der hører til universet, men strengt taget ikke kronologien – har de videreført sagaen på en på én gang nænsom og opfindsom måde.

Der refereres til de tidligere film og sagaen i det hele taget, ligesom der introduceres nye verdener, personer og begivenheder, som kun er med til at gøre verdenen endnu større.

Og det fortsætter i Rian Johnsons gådefuldt betitlede The Last Jedi, der begynder akkurat, hvor The Force Awakens sluttede: Republikken og oprørerne er truet af Den Første Orden og mystiske, onde Supreme Leader Snoke (Andy Serkis) og hans højre hånd, Darth Vader-wannabe Kylo Ren (Adam Driver), der også er Han Solo og prinsesse Leias søn.

Unge Rey (Daisy Ridley), hos hvem Kraften er stærk, er efter Han Solos død og sammen med Chewbacca (Peter Mayhew) draget ud for at finde og søge hjælp hos selveste Luke Skywalker (Mark Hamill). Han er oprørets sidste håb.

Mistet troen

Men det er en modvillig Luke, som Rey finder. Han har mistet troen på jediriddernes mange tusinde år gamle religion, og han har ikke i sinde at følge med hende tilbage for at hjælpe oprørerne – og sin søster, general Leia Skywalker – med at bekæmpe Den Første Orden.

Det var nemlig Luke, der var Ben Solos jedimester, og som mistede ham til den mørke side af Kraften, hvorefter Snoke tog drengen under sine vinger og forvandlede ham til Kylo Ren.

Luke plages af hændelserne dengang, som i The Force Awakens resulterede i Han Solos død for sin egen søns hånd. Han taler desillusioneret om jediriddernes mange fejltagelser og en tusind år lang udvikling, som er endt i fiasko, og han anklager sig selv for at have været blind og arrogant i sin uddannelse af Ben Solo.

Meget tyder således på, at det er forgæves, at Rey er rejst til den anden side af galaksen for at finde Luke.

Imens kæmper oprørspiloten Poe Dameron (Oscar Isaac), hans kuglerunde robot, BB-8, og Reys gode ven, den tidligere stormtrooper Finn (John Boyega), for at finde en løsning på oprørshærens mange problemer.

Snokes monstrøse hær, der anføres af den magtgale general Hux (Domhnall Gleeson), er lige i hælene på dem og har naturligvis et uhyggeligt arsenal af planetødelæggende våben med sig. Gode råd er dyre, ikke mindst da det viser sig, at Snokes uendelige ondskab matches af hans strategiske evner.

Store overraskelser

Mange brokkede sig over, at The Force Awakens i sin handling mindede så meget om Star Wars. Det gjorde den også, men den bød samtidig på en ny, kvindelig helt – Rey – og en ny skurk med store faderkomplekser – Kylo Ren – og var i det hele taget en veloplagt og brillant film.

Det samme er The Last Jedi. Det er tilmed en af de mere komplekse film i sagaen, fordi den både tillader sig at grave dybt i jedireligionen og fortolkningen af den og Lukes tvivl om, hvordan man bruger den, og fordi den byder på flere psykologiske og handlingsmæssige overraskelser, hvor vigtige diskussioner omkring godt og ondt bringes i spil.

Jeg skal naturligvis ikke afsløre, hvad der sker, men det er ikke alle personerne, man kan stole på, og for Rey med det unge, naive sind og de store kræfter er det ikke ganske indlysende, hvem der taler sandt, og hvem der forsøger at manipulere hende.

På den måde bygger Rian Johnson, der både har skrevet og instrueret The Last Jedi, videre på George Lucas’ tanker og filosofi fra de første seks Star Wars-film: De handler nok om den store kamp mellem godt og ondt, men de rummer også fascinerende gråzoner i en fortælling om ethvert menneskes indre kamp med lys og mørke.

En moderne helt

Det turde næsten være overflødigt at skrive, hvor flot The Last Jedi er. Men det er den selvfølgelig, ikke mindst på grund af en lydefri blanding af praktiske og digitale effekter. Det er lige fra de forblæste, græsklædte klipper på Lukes jediplanet til den saltplanet, hvor en af de store kampe udkæmpes.

Saltet dækker hele planeten og er hvidt på overfladen, men rødt nedenunder, hvorfor det ser ud, som om planeten bløder, da der under et voldsomt sammenstød rodes op i det.

Humor er der også en del af i filmen, takket være både robotterne BB-8, C-3PO og R2-D2 og de små porgs, der er en slags bevingede gnavere med meget store øjne. Der bydes på rørende gensyn og afskeder med elskede personer, og midt i det hele træder Daisy Ridley og Rey endnu mere i karakter som dem, det hele drejer sig om.

’Orker vi mere Star Wars,’ spurgte Jyllands-Posten forleden i en artikel. Og selvfølgelig gør vi det. Men efter 40 år med stjernekrige kan det være svært at brillere med viden, som alle ens venner ikke i forvejen ved. Så i anledning af dagens premiere på ’Star Wars: Rogue One’ nørder Information i bund med oplysninger, der vil overraske de fleste
Læs også

Rey er en moderne helt og i dén grad i konflikt med sig selv, og Ridley har fået flere psykologiske strenge at spille på denne gang.

Jeg vil ikke rangordne The Last Jedi i forhold til de øvrige Star Wars-film, men den hører bestemt til blandt de bedste. Rian Johnson, der tidligere har lavet flere opfindsomme, menneskeligt engagerede genrefilm, blandt andre Looper og Brick, forholder sig vidende og respektfuldt til den arv, han for en tid har fået ansvaret for.

Men fordi han også selv har skrevet manuskriptet, har han haft mulighed for at give materialet et personligt strejf og en særlig tone og intimitet, som kun er med til at berige denne fantastiske, fortsatte rumopera.

Star Wars: 'The Last Jedi'. Instruktion og manuskript: Rian Johnson. Amerikansk (Biografer overalt, også i de fjerneste galakser)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jonathan Larsen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Thomas Overbye
Jonathan Larsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Thomas Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er jo vidunderligt, at dette rum-epos fortsætter med uformindsket KRAFT !
Kampen mellem det gode og det onde er ongoing, i såvel nutiden, som i en fremtid langt, langt væk :-)

Med så høje priser på biografbilleterne, så foretrækker jeg at se film hjemme med en god kop te og uden støj fra nabosæder.

Torben K L Jensen

Så filmen i torsdag - Bang#svuuish¤klonkk - en fantastisk oplevelse der bør ses af alle barnevenlige sjæle og et moderne H.C. Andersen-eventyr i indhold. Ironi og humor er ikke til at overse.

Filmen var fantastisk! Jeg så den i Imperial, og jeg græd 3 gange. Skuespil, manus, udtryk - alt spillede perfekt sammen. Det var stort. Jeg bliver helt rørt af at tænke på det, for jeg var hensat til min oplevelse i slut 70erne, hvor titlen var 'Stjernekrigen' . Jeg er solgt.