Læsetid: 3 min.

Troels Kløvedal har skrevet en af de smukkeste bøger om drømmen fra 1968

Fra sit aftenland glæder Troels Kløvedal sig uhæmmet over det fantastiske liv, han har haft i sin ungdom som hippie i kollektivet Maos Lyst og senere som skipper på sejlskibet Nordkaperen. Det er historien om en usædvanlig mand, der designede sit eget liv fra skibsværft til kongeslot
Titlen på Troels Kløvedals bog er en let omskrivning af Pascal Quignards roman ’Alle morgener på jorden’, en yndlingsbog, for mest af alt har han holdt af morgenerne, og som ung traf han en mental beslutning om, at alle morgener skulle være poetiske.

Titlen på Troels Kløvedals bog er en let omskrivning af Pascal Quignards roman ’Alle morgener på jorden’, en yndlingsbog, for mest af alt har han holdt af morgenerne, og som ung traf han en mental beslutning om, at alle morgener skulle være poetiske.

Jørgen Sperling

9. december 2017

Da globetrotteren og eventyreren Troels Kløvedal var knægt, blev han sendt på kostskole i Nordsjælland. Han stak ofte af og gemte sig i skovens ensomhed, hvor han fandt sig bedre tilpas. Det var ikke bare det, at de en gang om ugen skulle synge »Vor gud han er så fast en borg« til morgensang, men det autoritære system i den sorte skole, som han ikke kunne med. Så en lys sommeraften fik han næsten hele sovesalen med på et oprør. Sendt i seng kl. 21 tog alle drengene deres slåbrokker på og gik i samlet flok fire kilometer langs stranden til Kronborg i et herligt humør.

Han blev smidt ud af skolen, men så altid senere Kronborg som et symbol på frihed.

Det og meget andet har han skrevet om i en erindringsbog, Alle mine morgener på jorden – mit autodidakte liv. Hans historie er H.C. Andersensk, men modsat eventyrdigteren, der i sine erindringer er noget af en grædekone, er han i stand til at glæde sig uhæmmet over det fantastiske liv, han har haft, i sin ungdom som hippie i kollektivet Maos Lyst og senere som skipper på sejlskibet Nordkaperen. Alt sammen velkendt fra de mange tv-udsendelser, der også kom ud af det.

Eventyreren Troels Kløvedal skal snart dø. Han har fået ALS. Når tankerne i denne tid vandrer, tænker han på alle de dejlige kvinder, han har elsket med, pesticider i agurker, og hvornår havet i grunden er smukkest
Læs også

Den vilde dreng

Mellem venstre- og højrefløjen i Danmark er der i nogle tilfælde længere afstand, end der behøver at være, hvis parterne er villige til at møde hinanden åbent med hands across the sea. Det er Kløvedal et slående bevis på. Superhippien fik sine rejseartikler bragt i Jyllands-Posten i et 30-årigt samarbejde, der først sluttede med Muhammed-tegningerne, som de var uenige om. I de fleste af de år dyrkede han et privat venskab med avisens chefredaktør. 

Troels Kløvedal: ’Alle mine morgener på jorden – Mit autodidakte liv’.

Der er et mylder af anekdotiske fortællinger i bogen som f.eks. den om drengen Per, som Tine Bryld bad ham tage med på et togt, en vild dreng, som man havde fundet på et rangerterræn bag Københavns Hovedbanegård. Nogle gange stak han af fra Nordkaperen, en gang for at opsøge ligesindede drenge i et slumkvarter i en stor havneby.

Per gjorde senere karriere i militæret og i ingeniørbranchen og skrev et takkebrev til skipper. Sejlturen havde givet ham mod på tilværelsen. På den læste han også ivrigt i bøger fra skibets bibliotek, akkurat som hans nye mentor havde elsket god litteratur på kostskolen og senere, da han kom i lære som elektriker på skibsværftet i Helsingør og fik et par grundoplevelser af et overdanmark, der så ned på håndens arbejde.

Berømt ’overnight’

Titlen på Troels Kløvedals bog er en let omskrivning af Pascal Quignards roman Alle morgener på jorden, en yndlingsbog, for mest af alt har han holdt af morgenerne, og som ung traf han en mental beslutning om, at alle morgener skulle være poetiske.

Han nød at stå op før de andre i kollektivet, og så var der morgenerne på skibet, hvor han vågnede, ikke på jorden, men på havet for åbent koøje med et raskt dyk i bølgerne og vand over til kaffe, såvel som dem på den gård på Djursland, hvor han bor nu, og hvor en tam mus fik for vane at ønske ham godmorgen.

Så skrev han en rejsebog. Han mente, Gyldendal var for fint et forlag og henvendte sig ydmygt til Lademann, der ville have ham til en skære en tredjedel, hvilket han ikke ville. Uden hans vidende, han var på sejltur i det fjerne, gav en af kollektivvennerne manuskriptet til Gyldendal, der udgav den ubeskåret.

Da Kløvedal kom hjem, var han blevet verdensberømt i Danmark, og bogen stod på fornemste plads i boghandlerne. Den blev fulgt af flere, som solgte godt, og han har siden holdt 18-1900 foredrag.

Kan stadig skrive

H.C. Andersen var søn af en vaskekone. Troels Kløvedals forældre tilhørte den øvre middelklasse, men på grund af koks i familien blev han sendt på kostskole og derefter til plejeforældre på Lolland.

Dog, ligesom hos Andersen ender det med invitationer fra kongehuset og endda et par hofballer, og flere af dets medlemmer har været gæster om bord. De har haft den samme fascination af den rejsende autodidakte som hans venstrevendte venner og mange andre danskere.

Skipper Kløvedal lider lige nu af en alvorlig sygdom, som med en stigende grad af lammelse på sigt er terminal. Han får sondemad og ånder gennem respirator. Han kan ikke længere tale, men han kan stadig noget andet, nemlig skrive. Her en af de smukkeste bøger, der er skrevet om drømmen fra 1968.

Troels Kløvedal: ’Alle mine morgener på jorden – Mit autodidakte liv’, Gyldendal, 448 sider, 300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Torben K L Jensen
  • Morten Johansen
  • Odin Rasmussen
  • Oluf Husted
  • Jørn Andersen
Stig Bøg, Torben K L Jensen, Morten Johansen, Odin Rasmussen, Oluf Husted og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Respekt for Søfareren, der har givet mange af os fantasiens vinger at flyve med og havduftens utallige variationer af salt.

Mange, er dem der har fået lov til at sejle med ham og har stået i læ af hans rolige gemyt og fortælleevne.

Han har nu anduvet sin sidste ankerbøje og ligger for svej, men livets ubønhørlighed gnaver huller i ham. Hvis nogen fortjener en vidtskuende statue, så er det ham Danmark skal ære med en.

Jørn Andersen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Herdis Weins, Anders Reinholdt, olivier goulin, Niels Bent Johansen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Troels Brücker

Kære Kristen,
En rørende og fuldt fortjent anmeldelse af en unik persons testamente.

Mit korrekturgen får mig til at anholde din sætning: “Mellem venstre- og højrefløjen i Danmark er der i nogle tilfælde længere afstand, end der behøver at være, hvis parterne er villige til at møde hinanden åbent med hands across the sea.“ er der ged i, der bør vel stå ‘...medmindre parterne er villige til at møde hinanden....’