Læsetid: 3 min.

Underholdende og bidsk økothriller om magtfulde mænd, der misbruger mennesker

Polske Agnieszka Holland har helt bogstaveligt en høne at plukke med de såkaldte autoriteter, som hverken har hjerte eller hjerne til at kere sig om mennesker og dyr, i sin nye film, den sorthumoristiske og temmeligt usædvanlige økothriller ’Spoor’
Duszejko (Agnieszka Mandat-Grabka) sørger over endnu et af de smukke dyr, som jægerne har skudt, i Agnieszka Hollands økothriller, ’Spoor’.

Duszejko (Agnieszka Mandat-Grabka) sørger over endnu et af de smukke dyr, som jægerne har skudt, i Agnieszka Hollands økothriller, ’Spoor’.

Cinemateket

8. december 2017

»Det er Holocaust – og der er ingen, der ved det.«

Entomologen Boros er forfærdet, og hans nye veninde, Janina Duszejko, forstår ham godt. Hun er lige så vred over den ligegyldige, ja ligefrem foragtelige måde, som myndigheder og jægere behandler skoven omkring dem og dyrene og insekterne i den på. Noget tyder på, at de – dyrene og insekterne – også har fået nok. I hvert fald findes flere af områdets mest prominente jægere og magtmænd døde under mystiske omstændigheder og med dyrespor i jorden og sneen ved siden af.

Det lokale politi har svært ved at opklare drabene, og ingen af dem tager den aldrende, farverige Duszejko (Agnieszka Mandat-Grabka) alvorligt, da hun lufter sine teorier om, at naturen er i færd med at tage hævn over jægerne.

Engang byggede hun broer i Mellemøsten, nu bor hun alene i skoven med sine to elskede hunde, underviser den nærliggende landsbys skolebørn i engelsk, dyrker astrologi og horoskoper og kommer farende ind på politistationen og råber op om mord og lemlæstelse, hver gang jægerne plaffer løs i skoven og bjergene og markerne omkring den. Og det gør de tit.

Politiet gør dog ingenting, ikke mindst fordi en af jægerne er den velhavende og meget ubehagelige Wnetrzak (Borys Szyc), der driver et kasino og luksusbordel – en slags perverteret Playboy-klub – med både lokale og importerede piger, hvor politichefen og borgmesteren i tide og utide parkerer deres penge og uangribelighed. Wnetrzak opdrætter også ræve under aldeles forfærdelige forhold, og han skiftevis forkæler og mishandler den unge, smukke Zona (Katarzyna Herman) – endnu to ting, som gør, at Duszejko i dén grad afskyr ham.

Det store hjerte

Det er med andre ord en politisk ladet historie om magtfulde mænds misbrug af andre mennesker og af naturen, som den polske instruktør Agnieszka Holland fortæller i sin seneste, temmeligt usædvanlige film, økothrilleren og dramaet Spoor. Den sorthumoristiske film foregår nok i et bjerg- og skovrigt område i Polen tæt på den tyske grænse, men det er også en allegorisk fortælling om den tid og verden, vi alle lever i.

Duszejko er en herlig hovedperson. Hun er begavet og har sine meningers mod, men bliver også ofte så grebet af sine stærke følelser for naturen og dyrene, at hun ender med at spænde ben for sig selv med voldsomme udbrud. Hun er et på alle måder omsorgsfuldt, empatisk menneske, som uden tanke for sig selv også forsøger at oplyse og støtte andre, der har brug for det. Hun har en – magisk? – evne til at tyde dem, hun møder, og hun kan straks se, hvordan de er blevet gjort fortræd.

Det gør hende også i stand til at hjælpe dem i gang med en helingsproces, og alle de mennesker, hun kommer i kontakt med, synes at blive påvirket af det, nogle forandrer sig endda. Duszejkos indesluttede nabo, Matoga (Wiktor Zborowski), åbner sig f.eks. for hende som den eneste, og ligesom Boros (Miroslav Krobot) falder han for den livlige, engagerede kvinde med det kæmpestore hjerte.

Økologisk budskab

Handlingen i Spoor følger årstiderne og de forskellige jagtsæsoner – råvildt, vildsvin, ræv etc. – og filmen er fuld af aldeles vidunderlige naturbilleder, hvor solskin, varme, tåge og sne skiftevis indhyller marker, bakker og træer. Dyr ser man også mange af – nogle ude i det åbne landskab, andre gemmer sig mellem træerne, andre igen er på flugt fra jægerne – og man får en snigende og lidt frydefuld fornemmelse af, at de holder øje med jægerne og kommunikerer med hinanden for at udmanøvrere deres tobenede modstandere.

Spoor blander thrillerelementer – det sørger musikken blandet andet for – og højt drama, og samtidig er der strejf af en begsort humor, som ikke mindst har med Duszejkos grænseløse, frygtløse væsen at gøre og de mystiske måder, jægerne dør på.

Filmen er måske lovlig lang og løs i koderne, og jeg kunne f.eks. godt have undværet en kærlighedshistorie mellem Zona og den unge it-mand Dyzio (Jakub Gierszal), selv om den skal understrege, at Duszejko også bringer mennesker sammen. Men det er også en underholdende og bidsk film, og det er ikke svært at få øje på det humanistiske, økologiske budskab.

Da Agnieszka Holland lader byens præst koldt erklære – til Duszejkos store skræk – at dyr ingen sjæl har, og at det er en synd at bede for dem, forstår man, at instruktøren helt bogstaveligt har en høne at plukke med alle de såkaldte autoriteter, som hverken har hjerte eller hjerne til at kere sig om mennesker eller dyr.

’Spoor’. Instruktion: Agnieszka Holland. Manuskript: Agnieszka Holland og Olga Tokarczuk baseret på Tokarczuks roman. Polsk (Cinemateket i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu