Læsetid: 4 min.

Brinkmann-teater føles som en mellemting mellem sketchshow og brainstorm

Der er masser af komik og lidt kedsomhed i at gennemspille Svend Brinkmanns nejhat-/jahat-situationer og påbud om at sige nej til coach og nej til følelser og nej til kage og bare stå fast på scenen
Det er ikke let for de tre tidstypiske menneskeeksemplarer i forestillingen ’Stå fast’ at efterleve Brinkmanns råd til at stoppe med at tvangsudvikle sig selv.

Det er ikke let for de tre tidstypiske menneskeeksemplarer i forestillingen ’Stå fast’ at efterleve Brinkmanns råd til at stoppe med at tvangsudvikle sig selv.

Camilla Winther

2. februar 2018

Højskolesangbogen, Indfødsretsprøven, Helle Thornings skattesag og en blog om at løbe, det er bare nogle få eksempler fra det seneste år på, at der ikke findes den form for tekst, som i virkeligheden ikke kan dramatiseres og sættes op på en scene.

Derfor var det vel også bare et spørgsmål om tid, før turen kom til hele Danmarks huspsykolog Svend Brinkmanns bedstsælgende »antiselvhjælpsbøger« Stå fast og Ståsteder og den »tidens udviklingstvang«, han så fængende har formuleret både sin relevante kritik af og herligt lette, polemiske programmer for opgøret med.

Det driller instruktøren Kamilla Wargo Brekling heldigvis også Brinkmann godmodigt med i det stykke, hun i samarbejde med Karina Dichov Lund og resten af holdet bag forestillingen på Skuespilhusets Lille Scene har udviklet frit efter hans bøger, ligesom hun tidligere har gjort det med både Emma Gads Takt og tone og Kvinde, kend din krop.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu