Læsetid: 3 min.

Dansk elektroniker på jungiansk, normkritisk og politisk frigørelsesrejse

Soho Rezanejad – der har iranske rødder – albumdebuterer med en sort lysende stemme, der raser så smukt disciplineret mod normalitet, snæversyn, undertrykkelse og neoliberalisme
Soho Rezanejad – der har iranske rødder – albumdebuterer med en sort lysende stemme, der raser så smukt disciplineret mod normalitet, snæversyn, undertrykkelse og neoliberalisme

Frederik Heide

26. januar 2018

Lad os kalde det et mangfoldigt frigørelsesprojekt, dét som danske Soho Rezanejad er ude i på sit overvældende debutalbum Six Archetypes.

Mest politisk på afslutningsnummeret »Elegie,« hvor hun på farsi synger Irans nationalsang. Ikke dén anerkendt af den siddende regering, men dén, der er anerkendt af National Council of Resistance of Iran, der står i opposition til den islamiske republik.

Rezanejad er datter af iranske forældre, født i New York. Flyttede til Danmark som barn og holder nu til ude i det post-industrielle landskab på Refshaleøen i København. Hendes debutalbum er et majestætisk projekt med tårnende vokaler, monumental synth-arkitektur, svimlende højder, rungende dybder, ekspansive ideer og inspirationer. Og det kunne have været et graverende eksempel på at tomme tønder buldrer mest.

Men det er det uendelig langt fra. Rezanejad beånder tværtimod sine 14 sange med friktion og temperament. I dem lever en indædt vilje til at blande harmoniske forståelser fra forskellige kulturer og genrer, og selvom der er en vis kollektivt vedtaget skønhed over hendes projekt, så reserverer hun en knejsende personlig stolthed i hver en forsiring.

En protagonist skaber et drama med egensindig sturm und drang. Med elementer fra genrer og traditioner som industrial, ambient, techno, post-punk, bulgarsk korsang, opera og minimalistisk komposition.

Six Archetypes er et frigørelsesprojekt på flere niveauer. Ikke kun traditionelt politisk (også med en sangtitel som »Greed Wears a Disarming Face«), men også æstetisk, kønspolitisk, psykoanalytisk. Albumtitlen og flere sangtitler refererer til Jungs arketyper – og musikalsk kan man sige at Soho Rezanejad begavet danser med arketyper i især elektronisk, industrielt betonet vestlig musik og formulerer sit eget kritiske væsen meget klart herigennem.

Eksplicit kønspolitisk er der »Actor's Monologue,« hvor der er dømt bredside til den biologiske kategorisering af mennesker: »I don't want to be treated differently because of my body. The body is a trap, a physical matter. But the mind is something else, the mind is flexible,« lyder det med stålhårdt digi-manipuleret talestemme. »Normal is the language of external authority, but you're your own authority, goddammit.« På coveret til albummet ses et uniseksuelt eller ikkekønnet væsen og bag det en identisk skyggeudgave.

Der er også steder på Six Archetypes, hvor virkeligheden får lov at komme til orde. Hun stønner højfrekvent et sted, i affekt, som om hun pludselig træder ud af sin formidlende karakter, lader os høre hendes krop ufiltreret. »December Song« og »Soon« får lov at ebbe ud i reallyden af vind eller brænding. Og den danske luftsirenetest får lov at sprede sin uhygge på »Actor's Monologue.«

Six Archetypes er en mangfoldighed holdt i sorte toner. Albummet kan både læses som et forsøg på heling og som en dokumentation af arvæv. Og det kan læses som et oprør mod ydre omstændigheder og en forsoning med de indre.

Frigjort er Rezanejad så ikke fra 80'erne (og delvist 90'erne). Der er en gæld, hun ikke forsøger at skjule, til den (til tider gotiske) grandeur hos sangere som Sinead O'Connor (»Reptile«), Siouxsie Sioux (flere steder) og Lisa Gerrard fra Dead Can Dance (»Elegie«).

Men salig Nico og spillevende Fever Ray spøger også smukt. Smukt fordi det aldrig bliver kalkeret, og fordi hun finder sin egen sti gennem stemmernes musikhistorie. Nogle gange vildt rørende i sin emotionalitet, andre gange ærefrygtindgydende i sin distance.

Ja, ultimativt finder Soho Rezanejad frem til sin egen bemærkelsesværdige geografi i ny dansk musik – med en sort lysende stemme, der raser så smukt disciplineret mod normalitet, snæversyn, undertrykkelse og neoliberalisme.

Soho Rezanejad: 'Six Archetypes' (Silicone Records) www.siliconerecords.net

Frederik Heide

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu