Læsetid: 3 min.

Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer

Hver af novellerne i ’Mødre, døtre, søstre’ har sin egen stemning og ikke mindst temperatur. Og der er noget på spil i alle fortællingerne
Bag de almindelige situationer i Emma Bess’ noveller findes alt det usagte, som står og vibrerer mellem personerne som længslen efter en veninde, en søster eller en mor.

Bag de almindelige situationer i Emma Bess’ noveller findes alt det usagte, som står og vibrerer mellem personerne som længslen efter en veninde, en søster eller en mor.

Lea Meilandt

27. januar 2018

Novellen er en fantastisk genre, fordi den kan give et glimt af en stemning eller en tilstand i et menneskes liv, uden at det helt store rammeværk først skal rulles op. Den kan fortælle noget meget præcist og intimt om den måde, vi omgås hinanden på, og den kan skabe tætte, sanselige verdener, som man kan opholde sig i en tid.

I Emma Bess’ debut om mødre, døtre og søstre løber der en grundlæggende uro igennem teksterne. Novellerne handler om dynamikken imellem mennesker som står hinanden nær, men det er aldrig entydigt, om det, de føler, er intens kærlighed eller en slags sorg.

Der sker ikke så meget i fortællingerne, som er centreret om enkle hverdagsscenarier: En ung kvinde tager i svømmehallen med sin mor eller vinterbader med sin søster, en anden forsøger at få en rastløs sommerdag til at gå med eksamenslæsning. Hun ender med at gå alene rundt i Storcenter Nord i Aarhus, og senere er der nogle drenge, der har sidste skoledag, som tømmer en pose karamelpapir i hendes baghave.

Det lyder ikke af meget, men det er faktisk nogle af de steder i værket, som rørte mig mest. For bag de almindelige situationer findes alt det usagte, som står og vibrerer mellem personerne – længslen efter en veninde, en søster eller en mor. Man får fornemmelsen af, at noget skrøbeligt meget let kan gå tabt. Som det lyder i novellen »Akvaplaning«:

»Jeg har kun været flyttet hjemmefra i to dage, og alligevel er det som om, jeg allerede er ved at miste fornemmelsen for et eller andet vigtigt.«

Emma Bess: Mødre, døtre, søstre

Forankret i kroppen

Samlingen kan overordnet inddeles i tre temaer som følger hinanden: Der er barndomsportrætterne, fortællingerne om unge kvinder og til sidst novellerne som handler om at blive forælder. Kun to af de otte noveller er skrevet i tredjeperson, resten er fortalt af et jeg. Det er svært ikke at læse novellerne, som om de handler om den samme. Pigerne og de unge kvinder minder om hinanden, de har den samme sensibilitet, den samme stemme.

Det er som om, teksterne tager udgangspunkt i den samme krop. En del af det urovækkende i novellerne stammer netop fra denne krop, som hovedpersonen føler er forkert eller »urealistisk«; hendes blufærdighed står i kontrast til de andre kvinder omkring hende. Når pigen i den første novelle konfronteres med sin seksualitet i mødet med en ældre søsters, er det et tema, som løber igennem flere af fortællingerne.

Bess skriver sanseligt og opmærksomt, hele tiden helt tæt på, så fortælleren opfanger små nuancer i personernes humør og bevægelser. Prosaen er forankret i kroppen, og novellernes små handlingsrum er ofte udgjort af det, de kvindelige hovedpersoner kan se eller mærke på huden: døsig sommervarme eller koldt vinterhav, sult, slaphed, eller et lille barns tunge.

Stilen er til tider klar og elegant, hør for eksempel rytmen og den lydhøre bogstavklang i følgende beskrivelse: »… på tørresnoren hænger vores lagner lige ned, lyset kastes blåt og hvidt af dem, som kaskader af klart vand, det er hedebølge, der er sol overalt, overalt herude«. Andre gange kan billederne blive så omstændelige, at det er svært at se for sig. Beskrivelsen af, hvordan en person sidder i græsset, eller hvordan man lukker et øje – det kan næsten blive for detaljeret, mere sprog end handling.

Søgen efter tilhørsforhold

Hver af novellerne i Mødre, døtre, søstre har sin egen stemning og ikke mindst temperatur. Der er noget på spil i alle fortællingerne, men i de bedste er der en spænding i relationerne, dynamikken imellem hovedpersonen og hendes omverden står her hele tiden sitrende på vippen mellem savn og modvilje, eufori og afmagt.

Det er særligt stærkt i »Akvaplaning«, hvor den unge kvinde netop er flyttet hjemmefra. Forholdet imellem hende og moren er knugende latent, stemningen kan når som helst slå om – det hele ligger i kropssproget.

Alle noveller behandler overgangen mellem livets første tre markante faser. Fra det at være barn til det at blive teenager, fra det at være ung til det at blive voksen, og herfra til det at blive mor.
Læs også

Det samme er tilfældet i novellen med den sigende titel »Hjem«. Novellen sammenvæver flere tidsforløb, den er egentlig ret kompleks, men efterlader læseren med smukke, foruroligende billeder: Den tomme stue og et børneværelse som står tilbage, hvor et hus er ved at blive revet ned; det kolde vand ved en badeanstalt oplyst af mystiske underhavslygter.

Både i dialogerne og i de små skred imellem hovedpersonen og hendes søster er der en dragende, smertelig alvor. I de to noveller findes en sårbar og fuldstændig nådesløs søgen efter tryghed og tilhørsforhold, som ulmer under hele samlingen.

Emma Bess: ’Mødre, døtre, søstre’, Rosinante, 160 sider, 200 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Anker Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu