Læsetid: 1 min.

Fan til 19-årige Steve Lacy: ’Du fik faktisk mig og min kæreste til at knalde’

Han bruger kun sin iPhone til at indspille på‚ og det er på den, at han arrangerer en kullet erotisk stemning, der tilføjer noget nyt til L.A.’s moderne syremusik. Mød 19-årige Steve Lacy
Steve Lacy indspiller og arrangerer alt på sin iPhone. Elguitar og -bas hookes op via opladerporten, vokaler optages via mikrofonen, trommer programmeres direkte i musikprogrammet GarageBand.

Steve Lacy indspiller og arrangerer alt på sin iPhone. Elguitar og -bas hookes op via opladerporten, vokaler optages via mikrofonen, trommer programmeres direkte i musikprogrammet GarageBand.

Three Quarter

5. januar 2018

Steve Lacy har både blod, begær og noget godt syret i venerne, og det sætter sig i lytteren som en lettere døsig liderlighed. »Du fik faktisk mig og min kæreste til at knalde. Så god er den her sang,« lyder Aaron LaPointes kommentar under youtubevideoen til nummeret »Some« – ét af seks numre på Lacys debut-EP med den beskedne titel Steve Lacy’s Demo.

Knægten er vokset op i Compton, L.A. og er kun 19 år gammel. Han er medlem af den alternative hiphopgruppe The Internet og er medkomponist på »Pride« fra bysbarnet Kendrick Lamars seneste album DAMN. – sidste års vigtigste hiphopalbum.

Han indspiller og arrangerer alt på sin iPhone. Elguitar og -bas hookes op via opladerporten, vokaler optages via mikrofonen, trommer programmeres direkte i musikprogrammet GarageBand.

Lacy har tilføjet noget kullet elegant til den voksende scene af moderne syrehoveder, som i disse dage blomstrer i Los Angeles. De seks sange på Steve Lacy’s Demo benådes af frække rytmer, der hellere slæber sig hen over asfalten end kører på hiphopcruisecontrol.

Som på Frank Oceans seneste album, Blonde, men også som hos et blegt indiekid som Mac DeMarco, så er Lacys sange ofte yderst spartansk klingende, kun bygget af guitar, bas, trommer, kor. Men der er også strygere og keyboards indimellem.

Overordnet er der en doven erotisk stemning, ja, faktisk ganske kort med akkordmindelser om klassikeren »The Girl From Ipanema«. Og så kommer jeg også til at tænke på både Ariel Pinks og Steve Miller Bands harmonier undervejs. Ikke dårligt for en teenager bevæbnet med en iPhone.

Steve Lacy: ’Steve Lacy’s Demo’ – EP (Three Quarter)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu