Læsetid: 2 min.

Gymnasielærer i krig

Den danske mand savner spænding i Jesper Bugge Kolds ’Krigsturisten’. Det gør romanen desværre også
13. januar 2018

Udgangspunktet for Jesper Bugge Kolds Krigsturisten er den moderne mands krise. Niels er en 43-årig gymnasielærer, der er gået i stå. Børnene er blevet teenagere, konen er begyndt til pilates, og dagene i forstadskvarteret ligner mere eller mindre hinanden.

»Torsdag er ligesom tirsdag, bare med o, og fredag aften ser vi fjernsyn, hvis der er en god film. Tidligere var søndag den dag, hvor vi elskede, men den ordning løb ud i sandet for en del år siden,« som Niels selv udtrykker det.

Bedre går det ikke på jobbet, hvor kollegerne i pauserne kun taler om triatlon og maratonløb, og han konstant skal forlige sig med utilfredse forældre, forkælede elever og en travl rektor, der går mere op i økonomi end pædagogik.

»Indimellem drømmer jeg bare om at få fred,« siger Niels.

I stedet vælger han, som titlen antyder, at drage i krig.

Jesper Bugge Kold (født 1974) debuterede i 2014 med Vintermænd, om to tyske brødre, der iført SS-uniform begår uhyrlige handlinger under Anden Verdenskrig. Dette gennembrud, der i øvrigt rundede både tyske og amerikanske bestsellerlister, blev i 2016 fulgt op af den ligeledes anmelderroste Land i datid, hvori en ung dansk mand i Berlin sendes på sporet af sin Stasi-fars fortid. Begge romaner er båret af forfatterens interesse for, hvad krig og kriser gør ved mennesket, samt et imponerende stykke researcharbejde. 

Jesper Bugge Kold: ’Krigsturisten’.

Samme afsæt har Krigsturisten, der dog savner de to titlers karakteristiske stemning, spænding og sproglige nerve.

Blodfattige krigskulisser

Vi har mødt ham før, manden, der drager i krig. Som soldat, nødhjælpsarbejder, journalist eller fotograf og for at vise, hvilket stof han er gjort af, for at glemme en ulykkelig kærlighed, for at genfinde en gud eller kæmpe for sin religiøse overbevisning.

Niels tager afsted, fordi han keder sig, og den kedsomhed forplanter sig desværre til læseren.

Vores fortæller og hovedperson er en helt igennem passiv mand, der først formår at træffe en beslutning, da hans gamle ven, krigsfotografen Michael, spørger, om han vil med på opgave til Beirut. Niels vælger at sige ja. Og det gør han bogen igennem.

Hver gang Michael siden spørger, om han vil med – til Libyen, Mali, Ukraine og Syrien – siger Niels ja, med det resultat, at han pludselig føler sig levende. Det postuleres i hvert fald. Det er ikke det indtryk, Niels efterlader læseren. Jo, han pirres af frygten, men for det meste betragter han blot de kriseramte områder eller tænker tanker, der lyder som noget fra et nyhedsindslag.

»Boligforholdene, sanitet og alt det, jeg hjemme i Danmark tager for givet, er under al kritik. På trods af alle disse kendsgerninger er det livsbekræftende at se, hvordan både børn og voksne i lejren formår at finde en mening i det hele,« observerer han eksempelvis om en flygtningelejr.

Andetsteds hedder det, at »Donetsk er den største by i Donbassregionen, hvor også den tidligere premierminister Viktor Janukovitj kommer fra«.

Intrigen forsøges piftet op med en prolog, hvor Niels erkender, at turen til Syrien »kan være min bedste og min værste beslutning«. Sikkert. Men nogen egentlig spænding byder Krigsturisten ikke på. Dertil er både hovedperson, pointe og plot i denne omgang og trods kulisserne for blodfattige og forudsigelige.

Jesper Bugge Kold: ’Krigsturisten’. People’s Press, 316 sider, 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu