Læsetid: 3 min.

Hallo ’Broen’, 2017 har ringet og vil have sine kvindemord tilbage …

Kan man egentligt angribe en krimiserie for effektivt at trykke på alle krimigenrens knapper? Efter andet afsnit af ’Broen’ svarer vores anmelders nyvundne irritation og ubehag: ja
Fjerde sæson af Broen er flot visuel, men har en triviel og forudsigelig brug af krimigenrens klassiske greb, ifølge Informations anmelder.

Fjerde sæson af Broen er flot visuel, men har en triviel og forudsigelig brug af krimigenrens klassiske greb, ifølge Informations anmelder.

Pressefoto/DR

8. januar 2018

Vores stolte tværskandinaviske nordic noir-krimi Broen er med sin aktuelle fjerde sæson blevet en skuffende parodi på sig selv. Sådan føles det i hvert fald, hvis man – som jeg – sidste efterår fik akut krimiperversions-forstoppelse, da virkelighedens drab på journalist Kim Wall de første par døgn i manges (og mine egne) øjne blev oplevet igennem et fiktionsslubrende nordic noir-filter.

Spektakulære mord, særligt på kvinder, er et gennemgående greb i krimigenren som sådan, men er af DR Dramas krimiproduktioner i særdeleshed blevet et nordisk varemærke for vores særlige sans for det hyggeligt uhyggelige: Vi kan så lidt lide grusom vold, at vi rigtig godt kan lide at gyse fremmedgjort over det. 

Derfor indrammer man gerne og ofte de nordiske krimiserier med et godt gysende kvindemord – i Forbrydelsen, for eksempel, og i Mord uden grænser og i første sæson af Broen med den todelte kvinde på, ja, broen mellem Danmark og Sverige.

Og Broens fjerde og sidste sæson gør altså akkurat det, man kunne forvente – selvom det på en måde er så forventeligt, at det chokerer, at de ikke gør noget andet: Første afsnit åbner med det mest spektakulære, gruindjagende kvindemord.

Rødt kvindekød

En kvinde vågner op under Øresundsbroen, begravet vertikalt fra brystet og ned, hun kigger sig forvirret omkring, hendes mund er lukket med gaffatape, så indser hun stønnende sin egen forfærdende situation: Hun er halvt levende begravet. Hun stirrer rædselsslagent på sin ukendte gerningsmand.

Kort efter ser vi hende igen i hullet, nu betragtet med professionelt ubehag af efterforsker Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) som et blodigt, rødt stykke kvindekød – stenet ihjel af gerningsmænd, som vi resten af sæsonen skal jage sammen med Henrik og hans autistiske elsker og kollega, Saga Norén (Sofia Helin). Sagen ender jo nok med at handle om den eller den anden dystre bagside af politisk perversion. Kvinden, Margrethe Thormod, er i hvert fald den skandaleramte direktør for Udlændingestyrelsen i Danmark.

Thure Lindhardt og Sofia Helin er tilbage som omdrejningspunkter i den nye – og sidste – sæson af ’Broen’.
Læs også

For at sikre sig, at vi hænger på til næste søndag, sluttes første afsnit så af med, at Saga Norén hakkes ned i ryggen med en kniv af en kvindelig indsat i et fængsel – netop som Saga til stor lettelse er blevet frifundet for mordet på sin mor. Kameraet betragter hende dramatisk oppefra, mens det mørke blod siver ud ad den kollapsede krop.

At denne sandwich af blodig kvindevold, først en stening og så en nedsabling, er banal lokkemad viser sig – igen nærmest selvparodisk – i andet afsnit, hvor Saga er kommet sig lynhurtigt på hospitalet. »Øj, du har eddermame været heldig,« konstaterer Henrik, og snart er Saga tilbage som stålsat, professionelt overlegen og socialt inkompetent efterforsker af mordet på Thormod.

Charmerende afstumpet

Der er to diskret-komiske motorer i fjerde sæson: Som i de andre sæsoner formildes man som seer løbende af Sagas underligt charmerende sociale afstumpethed – som når Henrik vil give hende et velkommen-tilbage kram, og hun står forvirret som et træ og kigger på ham. 

Og så er der, lidt mindre sjovt, kollegaen Jonas Langvad (Mikael Birkkjær), en bramfri hvid mand af den gamle skole, der kalder bøsser for bøsser og taler lige ud af posen til alles ubehag. Den traditionelle mand er en komisk effekt på lige fod med den utraditionelle kvinde.

I krimiopklaringssporet udrulles endnu flere tilsyneladende usammenhængende tråde – nu med teenagetricktyve (der – måske, måske ikke – kunne være Henriks for otte år siden forsvundne døtre. Hvis nu alt skal gå op i en vanvittig enhed i denne sidste sæson.)

Alt og alle gøres til suspekte brikker, mest – igen – selvparodisk Margrethe Thormods husbond Niels (Thomas W. Gabrielsson), der efter at have talt med efterforskerne foran sit hus kigger psykopatisk ud i luften, griber sin telefon i lommen på mest skurkeluskede vis og hvisler den platteste skurkemystiske: »Ja, hej, det er mig. Nej, nej, de ved ingenting. Ja. Fortsæt som aftalt.« Han er nu med sikkerhed IKKE skurken.

Og kan man så egentligt angribe en visuelt set vellykket krimiserie for at trykke på alle krimigenrens knapper? Kan man være bekendt sarkarstisk at kalde denne anmeldelse for ’Hallo ’Broen’, 2017 har ringet og vil have sine kvindemord tilbage …’? Min irritation og mit ubehag siger: ja. Det kan man godt. Men lad os nu se, hvordan det går. Om ikke andet er Saga stadig den nordiske noirs bedste efterforskerselskab.

’Broen 4’, afsnit 2. Serien sendes på DR 1 søndage kl. 20. Vi anmelder alle afsnit

Serie

Information anmelder ’Broen IIII’

Fjerde og sidste sæson af DR’s dansk-svenske krimiserie ’Broen’ er i gang. En ny ambitiøs seriemorder er på banen og spiller på de ideologiske spændinger, der findes i dagens Skandinavien.

Vi anmelder alle episoder. Følg med her.

’Broen’ sendes på DR 1 søndage kl. 20.

Seneste artikler

  • Vores anmeldere uddeler priser ved Broens slutning: Her overgik serien sit eget bizarre selvsving

    19. februar 2018
    DR’s tværskandinaviske nordic noir-søndagskrimi ’Broen’ er ved sin fjerde vanvittige sæsons ende nu omsider slut. Vores anmeldere har skiftevis hadet den for ufortrødent at dyrke en træls tradition for spektakulær vold som eneste motor for fortællingen og hevet sig i håret over et plot, hvis sammenhængskraft i overdreven grad var baseret på tilfældige sammentræf. Nu skal der uddeles priser for de gange, ’Broen’ overgik sig selv i spøjs og trættende typiskhed
  • Man kan næsten forestille sig en lykkelig slutning på ’Broen’

    13. februar 2018
    Når det dystre og makabre får lov at finde sted uden smålig skelen til sandsynlighed og plausibel sammenhæng, så skal det lyse og forsonlige også have lov. Ugens ’Broen’-anmelder ønsker sig en lykkelig slutning
  • Har man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ingen vej tilbage nu

    5. februar 2018
    De overspiller deres uskyld, og de overspiller deres skyld, og Saga overspiller ad absurdum rollen som en robot, der har fået følelser. Og det hele kan umuligt gå op. Og man kan jo bare slukke. Men har man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ubehageligt nok ingen vej tilbage nu
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu