Den her lov: »§4b. Det er for alle både offentlige og private uddannelsesinstitutioner alene tilladt at tilrettelægge undervisning i tidsrummet fra kl. 10 til 16.«
Mon ikke en del folkeskoleelever ville klappe i hænderne, hvis den blev vedtaget? Og måske også nogle forældre, hvem ved? Man behøver ikke være B-menneske for at ønske sig en times ekstra søvn på en mørk og kold januarmorgen i Danmark. Når vækkeuret ringer, og det ligner bælgmørk nat, kan man synes, det burde være en menneskeret, at undervisning tidligst kan begynde klokken 10.
Loven er desværre ikke en realitet. Men den er et af de indkomne forslag, som kunstneren Stine Marie Jacobsen (født 1977) har fået fra publikum via sit projekt Law Shifters, som for tiden kan opleves i Nikolaj Kunsthal. Det er en skulpturel maskine, som opsluger og bearbejder publikums forslag til, hvordan verden kunne indrettes på andre og nye og bedre måder.
Værket bliver præsenteret som en lovmaskine. Men det er egentlig en drømmefanger, som opfanger menneskers længsler og ønsker og frustrationer. Law Shifters er både et dybt alvorligt politisk projekt og en poetisk og humoristisk omfavnelse af al den uret – stor som lille – mennesker lider under.
Stine Marie Jacobsens værk er en rigtig maskinel anordning og samtidig en skulptur. Den udfylder tårnrummet i Nikolaj Kunsthal på meget smuk vis. Midt i rummet står en stor, sort boks med blændende lysstofrør og monitorskærme på siderne. Den er via lange, gennemsigtige slanger forbundet med henholdsvis fem skrivepulte og fem transparente opsamlingsbokse, som er placeret på hver sin side af den centrale boks. Alt er udfærdiget i en elegant, industriel finish, men de bløde slanger får skulpturen til at ligne en levende organisme – en maskinkrop, hvis hjerne lyser op i det hvælvede tårnrum.
Fungerer kun med indspark
De fem skrivepulte har hver deres tema: Ligestilling, uddannelse, ytringsfrihed, privatliv og klima. Kortfattede tekster redegør for, hvad temaerne dækker over. Efterfulgt af spørgsmål, som skal inspirere til publikums egne lovforslag inden for de fem temaer.
Law Shifters fungerer nemlig kun med indspark fra de besøgende, som på en måde er kernen i værket. Publikum bliver opfordret til at bidrage med lovforslag, der skal skrives i hånden på små papirark, som man finder i skrivepultene. Papiret skal rulles sammen og er så klar til at blive sendt af sted som rørpost gennem de gennemsigtige slanger.
Et tryk på en rød knap sender papiret på en rask tur gennem maskinens centralnervesystem, hvorefter forslaget ender i en af opsamlingsboksene, der ligesom pultene har navne efter de fem temaer.
Som der malende står i anvisningen: »Din lov suges nu ind i maskinen til juridisk retssprogsoversættelse og vil offentliggøres på www.law-shifters.eu.«
Stine Marie Jacobsen samarbejder med et hold jurister og forfattere, der omformulerer de indkomne forslag til enten lyrik eller lovsprog, hvorefter de kan ses på den nævnte hjemmeside. De bearbejdede forslag kan også ses på monitorerne i den centrale black box i skulpturen.
Senere vil forslagene også kunne ses i Europarådets hovedbygning i Strasbourg, hvor ministerkomiteen frem til maj 2018 er under dansk ledelse.
Stine Marie Jacobsens Law Shifters er kunstnerisk hovedprojekt i forbindelse med det kulturelle program, som i den anledning bliver afviklet. Så nogle af de beslutningstagere, der laver de rigtige love og regler, vi er underlagt, vil måske læse de forslag, du sender af sted gennem Stine Marie Jacobsens lovmaskine.
Sælsomt poetisk
Law Shifters er med andre ord et aktivistisk værk, som med enkle virkemidler inviterer publikum til at tænke og handle.
Potentialet i værket ligger nok mere i denne publikumsaktiverende del, end i muligheden for at påvirke den lovgivende forsamling i Europarådet, der næppe vil nærstudere de indkomne forslag særlig grundigt.
Måske tager jeg fejl. Det kan man håbe, for nogle af forslagene er både tankevækkende og sælsomt poetiske, netop fordi de ikke er forfattet i et juridisk sprog og måske slet ikke giver nogen logisk mening.
Som for eksempel følgende forslag: »Efter min idé til retten, er at man ikke må krænke folk. Man må ikke gå ind og krænke personen eller personer med private og personlige ting, som man må heller ikke tage vidner om personen og åbne gammel sorg.«
Ikke det mest syntaktisk korrekte forslag – faktisk er det dejlig tæt på volapyk – men det rummer en rørende appel til at vise hensyn til andre. Det burde være et temmelig påtrængende anliggende inden for den aktuelle politiske scene og i dagens debatkultur i det hele taget.
De følelsesmæssige dimensioner af menneskers adfærd bliver i mange af forslagene understreget – måske fordi de typisk er helt fraværende i den gældende juridiske diskurs, hvis sproglige overmagt i sig selv er en slags lov.
I et forslag lyder det for eksempel: »Den følelsesmæssige situation, som parterne – den anklagede eller den forurettede – har befundet sig i, kan gyldigt indgå i en afgørelses bevismæssige og retlige grundlag.«
Sjældent velfungerende værk
Stine Marie Jacobsen, der til daglig bor i Berlin, har arbejdet på Law Shifters igennem et par år. Projektet har blandt andet tidligere været realiseret som workshops for immigranter i Tyskland. Her har projektet fremkaldt forslag, der vedrører basale rettigheder til at bosætte sig og arbejde i et nyt land.
Ideen er at skærpe bevidstheden hos især unge mennesker, som bliver underlagt love, som de ikke selv har været med til at udforme eller øve indflydelse på. Stine Marie Jacobsen bruger til det formål ikke mindst rollespil og samtale til at gennemspille erfarede situationer. Men altså også invitationen til at udforme egne lovforslag.
Law Shifters er et sjældent velfungerende aktivistisk værk. Ikke kun af navn – som så meget såkaldt relationel æstetik – men af gavn. Værket uddelegerer den lovgivende myndighed til alle og enhver. I første omgang ikke så meget med henblik på at ændre den gældende lovgivning som for at ændre vores tænkning om loven.
Når vi fodrer lovmaskinen, giver vi også næring til de grundlæggende – og kritiske – spørgsmål om, hvorfor noget er tilladt, og noget andet er forbudt. Næring til forestillingen om, at alting kunne være anderledes indrettet. Næring til juraens etiske implikationer, til spørgsmålene om, hvorfor lovene findes, og hvorfor de er formuleret, som de er.
Det er sådan en filosofisk lovmaskine, Stine Marie Jacobsen har installeret i Nikolaj Kunsthal. Værket ansporer til leg med fundamentale juridiske temaer. Og gennem legen ansporer værket videre til refleksioner over, hvordan vi opfører os over for hinanden. Det er sjovt og det er tankevækkende.
Humoren som en adgangsbillet til kritisk tænkning har i mange år været kendetegnende for Stine Marie Jacobsens praksis. I Law Shifters genfinder man denne blanding af det dødsensalvorlige og det underfundige.
Jeg håber, at alle københavnske skole- og gymnasieelever kommer en tur i lovmaskinen i de kommende måneder. Så er der mere håb for fremtiden.
Stine Marie Jacobsen: ’Law Shifters’. Nikolaj Kunsthal. Nikolaj Plads 10. København. Indtil den 1. april
