Læsetid: 4 min.

’Loveless’ er en hypnotisk film om en spirituel søvngængertilstand

Den russiske film ’Loveless’ er et gribende portræt af mennesket som løsrevet fra enhver social sammenhæng anden end dets egen lille ego-boble. Og samtidig en brutalt smuk undersøgelse af Ruslands afsjælede legeme
Hovedpersonerne i russiske Andrey Zvyagintsevs nye film, ’Loveless’, er et middelklassepar i gang med at blive skilt og komplet ligeglade med alt andet end sig selv, deres job, deres Instagram-likes og nye kærester.

Hovedpersonerne i russiske Andrey Zvyagintsevs nye film, ’Loveless’, er et middelklassepar i gang med at blive skilt og komplet ligeglade med alt andet end sig selv, deres job, deres Instagram-likes og nye kærester.

Film Bazar

5. januar 2018

Alyosha græder på to forskellige måder i Loveless.

Der er den undertrykte måde, hvor tåren forræderisk undslipper fra øjenkrogen og hurtigt tørres væk. Og så er der den voldelige krampegråd bag døren ind til køkkenet, komplet lydløs, fordi forældrene for enhver pris ikke må opdage ham. De er begge lige knusende at overvære.

Alyosha er en uelsket dreng på 12 år, reduceret til et gidsel i sine forældres skilsmisse. Begge to i gang med nye forhold, begge kæmpende for at tørre deres afkom af på den anden. Som at slippe af med den hundelort, man er kommet til at træde i.

Men så forsvinder Alyosha, hvilket forældrene selvfølgelig først opdager efter mere end et døgn. En større eftersøgning kan begynde.

Drabet på fællesskabet

Andrey Zvyagintsev tager et langt og dundrende skridt ind i vores fællessjæl med sin nye film, Loveless.

Sidst han og hans medmanuskriptforfatter, Oleg Negin, rystede os, var i 2015 med Leviathan, der tegnede et blegt og illusionsløst billede af et bundkorrupt Rusland. En rystende skildring af et samfund, der ikke længere er et fællesskab, men blot en samling egoister, der meler deres specifikke kager til kollektivets generelle ulempe.

Drabet på fællesskabet har Zvyagintsev og Negin taget med over i Loveless, men de skyldige denne gang er ikke den rådne top i samfundet, det er det gennemsnitlige menneske. Zhenya (Maryana Spivak) og Boris (Aleksey Rozin) er et middelklassepar i gang med at blive skilt, komplet ligeglade med alt andet end sig selv, deres job, deres Instagram-likes, deres nye kærester.

De offentlige institutioner, herunder politiet, kan ikke hjælpe Zhenya og Boris i eftersøgningen og henviser i stedet til en frivillig organisation, der snart går på jagt efter drengen i det tidligere Sovjetunionens afsjælede legeme.

Det er disse – velorganiserede og dedikerede – volontører, der er filmens egentlige håb. Og det er Loveless’ pointe, at vi må tage ansvar for vores omgivelser i en tid, hvor demokratierne enten vakler eller har banet vej for højrepopulismens indtog eller de multinationale selskabers overstatslige grådighed.

Systemet er loveless, kærlighedsløst. Og det er hver enkelt menneskes ansvar at træde ud af ego- og SoMe-boblen.

Tyst mesterværk

Zvyagintsevs faste fotograf Mikhail Krichman leverer et forunderligt stykke arbejde i sit portræt af det moderne Rusland, der stadig bærer arrene fra kommunismens kollaps, men også har sat en rå neoliberalisme i dens sted. Kulden i det moderne byggeri, hvor Zhenyas nye kæreste bor – de nøgne kopulerende kroppe, der får et blyagtigt skær. Den forladte kulturbygning, hvor et smadret klaver står på en etage uden ydervægge. Menneskene, der ser på verden gennem ruder.

Og så leverer Krichman brutalt smukt fotografi i økotonen, i overgangen mellem natur og by.

I billederne af sivområderne mellem boligblokkene og de sparsomme pletter af skov og åer. Hvor mennesket træder ind i et hverken-eller, et ingenmandsland, på jagt efter drengen. Mens lyddesignet hele tiden sørger for, at storbytrafikken ligger som en lydlig smog over landskaberne.

I Evgeni og Sacha Galperines strålende soundtrack bevæger vi os omkring det klassiske orkestrale drama og frem til nyere, minimalistisk komposition – droner og repetitioner – og mest sigende i indledningen, hvor et repeterende tema spilles på et klaver, hvor en af tangenterne klinger dødt, noget forhindrer hammeren i at ramme strengen rent.

I stedet for at mobilisere de sidste rester af det forliste forholds ressourcer, så flår sønnens forsvinden bare kløfterne dybere mellem Boris og Zhenya og blotlægger deres nedarvede kærlighedsløse mønstre – ikke kun dem, de har fået, men også dem, de giver videre.

Loveless er et dundrende og alligevel tyst mesterværk om dét tab af empati, der opstår mellem os, hvis vi holder op med at se på hinanden som mennesker – og i stedet bare ser ressourcer eller forhindringer på vejen til en på forhånd defineret lykkedestination. En hypnotisk film om en moralsk og spirituel søvngængertilstand.

Lidt retfærdighed tilbage

Andrey Zvyagintsev er ikke overraskende ganske upopulær hos den russiske magtelite, men filmene ender alligevel med at blive vist på hjemmebane.

Det lykkedes for Leviathan, sandsynligvis grundet en kombination af international anerkendelse – Golden Globe-pris og Oscar-nominering for bedste udenlandske film, stor debat om filmen i hjemlandet, men også over 1,5 millioner illegale russiske downloads. Den endte med at blive vist i 638 biografer i 2015. Ikke noget, der ligner de premierer, som de storhittende, statsfinansierede, patriotiske film nyder i Rusland. Men alligevel.

Leviathan var statsfinansieret, men det er Loveless ikke. Det var simpelthen for bøvlet. Hvilket det også er at blive valgt som den russiske kandidat til Oscar for bedste udenlandske film, men ikke desto mindre er dette også lykkedes for Loveless – efter at filmen modtog Cannes Filmfestivalens Prix du Jury samt fremragende anmeldelser verden over.

Altså er der håb for en stor politisk bevidst, russisk instruktør som Andrey Zvyagintsev. Og dermed er der også stadig lidt retfærdighed tilbage i verden, på trods af at Zvyagintsevs film ikke efterlader meget af slagsen.

’Loveless’ – Instruktion: Andrey Zvyagintsev. Manuskript: Oleg Negin og Andrey Zvyagintsev. Russisk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu