Læsetid: 4 min.

Ny film om multifænomenet, kommunikatoren, seniorstandupperen Johannes Møllehave

Ny film portrætterer multifænomenet, seniorstandupperen Johannes Møllehave, som har levet et liv i og med litteratur og anekdoter og ikke er i tvivl om, hvad livets mening er
Meningen er at elske livet, siger præsten Johannes Møllehave, en omvandrende underholdsningsafdeling, der portrætteres i Peter Klitgaards nye film, ’Møllehave – hellere forrykt end forgæves’.

 

Meningen er at elske livet, siger præsten Johannes Møllehave, en omvandrende underholdsningsafdeling, der portrætteres i Peter Klitgaards nye film, ’Møllehave – hellere forrykt end forgæves’.

 

Camera Film

5. januar 2018

Da Johannes Møllehave var en ung og ny præst, fik han en underskrevet opfordring fra 21 af de hårdest belastede kriminelle fanger i Vridsløselille om at blive deres fængselspræst. Den ville han ikke sidde overhørig. Ud over at være sjælesørger for dem, fortalte han dem om Sokrates og andre svære emner, men lærte til gengæld af dem at gøre det enkelt og ikke sige ’kompliceret’, når man lige så godt kan sige ’indviklet’. Keep it simple, som en engelsksproget talemåde lyder. Han lærte også, at det er bedst at tale uden manuskript.

Siden er han kommet på hat med hele Danmark, endda på bowlerhat, som han gerne promenerer med på sine daglige fem-seks-kilometers spadsereture på Frederiksberg, som han betragter som sin hjemstavn, og hvor han nu tilbringer otiummet. Samme dag, som Møllehave fylder 81 år, er der premiere på Peter Klitgaards portrætfilm om fænomenet, Møllehave – hellere forrykt end forgæves.

Det er nemlig, hvad han er.

Tophumoristerne

Danmark har aldrig før set en præst som ham, en præst, der i en af sine mange bøger kunne berolige menneskeheden med, at Gud ikke regner med, at folk ikke begår synder, tværtimod. Det er derfor, begrebet syndsforladelse findes. En præst, der engang blev lagt i håndjern, fordi han førte lidt for højrøstet tale under en middag på d’Angleterre. En præst, der nogle gange optræder med tryllekunst og heller ikke går af vejen for at optræde i brillereklamer.

Camera Film

En præst, der noget overraskende som yngre bekendte sig til det såkaldt åbne ægteskab, hvor man godt kan have erotiske oplevelser ved siden af ægteskabet. Endda på hustruens tilskyndelse, siger han i filmen, hustruen Herdis, som heller ikke selv holdt sig tilbage. Alt det har danskerne givet ham syndsforladelse for. Hvis han taler i en kirke eller holder foredrag andesteds, er der fulde huse. Hvorfor?

Det viser Møllehave – hellere forrykt end forgæves med tydelighed: Fordi præsten er en glimrende kommunikator og performer, en seniorstandupper, en litteraturformidler, der leger med dem, de andre ikke vil lege med, nemlig de mere alvorstunge litterater, nok fordi forfatterskaberne ikke er komplicerede, undskyld, indviklede nok, og så er der jo ikke noget at rive i for dem. Men så snupper Møllehave cremen af danske humorister som Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Piet Hein, Habakuk og Storm P.

Han har gjort sig den ulejlighed at lære lange passager og især korte citater udenad og fyrer dem af i rablende hurtig rækkefølge samtidig med, at han vender og drejer udsagnene som sproglige prismer og lokker alt ud af dem, eksistentielle betragtninger, som andre har det med at overse. Hvilket udmærket kan have at gøre med hans maniodepressive diagnose, som han også fortæller om i filmen.

Men også sværvægtere som Kafka, Kierkegaard og H.C. Andersen (som Møllehave kalder for Danmarks største mønsterbryder) formidles gennem Møllehaves filter med sans for både det livsnære og det anekdotiske, som også hans eget liv har været og er en blanding af.

Kan han ikke noget selv, siden han kobler sig på andres forfatterskaber, vil nogle måske spørge? Som om det ikke er nok i sig selv, men jo, faktisk er han superb til revyviser, taler, essays og lejlighedssange, og han kan næsten digte sidstnævnte lynhurtigt og på stedet.

Mild og lattermild

Peter Klitgaard, instruktøren bag Møllehave – hellere forrykt end forgæves, synes at have annammet det med to keep it simple. I hvert fald lader han Møllehave tale løs uden al for megen styring. Hvor svært kan det være? Meget af filmen er optaget i hjemmet på Dalgas Boulevard, men også enkelte andre locations, som i hans andet domicil på Langeland, hvor han afholder litterære saloner. Herfra vises en rørende scene med vennen Benny Andersen, der diverterer med klaver og lun snak.

Camera Film

Ikke overraskende fortæller Møllehave også om sin tredobbelte bypassoperation, som han har levet med i mange år, og som fik den følge, at lægen, der opererede, bad ham om at være hans private ’lægepræst’, for det sker jo, at læger som alle andre mennesker begår fejl, selv om, som det siges i filmen, patienterne jo ikke kan klage bagefter, hvis de er døde! Selv har Møllehave sagt, ikke i filmen, men i en tv-udsendelse, at han er ovenud spændt på, hvad der sker efter døden!

Har livet overhovedet en mening? Svaret kommer i filmen uden tøven: Det er da klart! Meningen er at elske livet.

»Mild, lattermild og gavmild,« synger Anne Linnet i den sang, der indrammer filmen, skrevet af dens hovedperson, her brugt som karakteristik af netop ham. Møllehave, en omvandrende underholdningsafdeling.

’Møllehave – hellere forrykt end forgæves’. Instruktion: Peter Klitgaard. Dansk (Grand i København og en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skulle engang modtage Johannes Møllehave som foredragsholder.
Jeg mødte ude ham ved taxaen, hvor han, mens han steg ud, fortsatte den tale, der allerede havde været i gang under køreturen. Mens han stadigt talte, men nu til mig, gik vi sammen ind til foredragssalen, hvor han, mens han steg op på podiet, fortsatte med at tale, men nu til forsamlingen, og her fortsatte han så i veloplagt stil gennem to stive timer med at tale om alt fra Hitler til Monroe og Storm P og sine fluer, og mens folk klappede, gik han stadigt talende ned af podiet og smilede og talte videre til mig, som bød på kaffe, men han fortalte smilende, at han skulle videre til et andet foredrag, så vi gik ud til taxaen, mens han stadig talte, og den sidste pointe, med et yderligere smil fra ham, nåede mig akkurat inden taxadøren smækkede, og han smilende vinkede farvel bag ruden.
En uforglemmelig mand.

Møllehave må være mere end almindelig irriteret over sprogets udvikling. Behøver ingen nærmere beskrivelse.