Læsetid: 2 min.

Radiohead-mesters soundtrack river i tårekanalerne, flår i nostalgien

Jonny Greenwood er til daglig den centrale instrumentale solist i Radiohead. Men nu har han skabt sit fjerde soundtrack til den amerikanske instruktør Paul Thomas Andersons film. Det er strygerlæsset, nostalgisk og romantisk overload, så det batter
Jonny Greenwood er til daglig den centrale instrumentale solist i Radiohead. Men nu har han skabt sit fjerde soundtrack til den amerikanske instruktør Paul Thomas Andersons film. Det er strygerlæsset, nostalgisk og romantisk overload, så det batter

Shin Katan

26. januar 2018

Jeg har ikke set den mesterlige, amerikanske instruktør Paul Thomas Andersons nye film Phantom Thread endnu, men jeg tror det er en højromantisk og emotionelt dramatisk og også nostalgisk betonet film. Ja, jeg føler på en måde, at jeg har set den.

For soundtracket er i sig selv sigende – også for os, der ikke har set traileren eller sat os ind i plottet. Det er skabt af britiske Radioheads 46-årige centrale instrumentale solist Jonny Greenwood, der også har komponeret til Andersons tre forrige film, Inherent Vice, The Master og There Will Be Blood.

Greenwoods soundtrack er en strygerlæsset, nostalgisk, romantisk flammende overload, så det batter. Partiturmusik med fokus på strygere – violin, cello, bratsch – men også med harpe, træblæsere og især klaver i mixet. Alt i alt er det et 60 personer højt orkester, der forløser Greenwoods rigt harmoniske og rørende melodiske samtalet med romantiske dramatiske soundtracks fra 1950’erne eller 1960’erne. Og det er hans mest traditionelle, pastichebevidste soundtrack til dato.

P.T. Anderson og Jonny Greenwood.

Shin Katan

Med åbningsnummeret, »Phantom Thread I«, bølger violinerne mod jorden i duvende mønstre. Det er lange melodiske fraser, der først slutter, når nummeret gør. Længsel? Erkendelse? I hvert fald en fornemmelse af, at noget findes frem og vækker en smertefuld nostalgi til live. Et fotografi? En perlekæde? En kælk?

Allerede på det andet nummer er der rotter på loftet og ugler i mosen. En dramatisk fremdrift i strygere og klaver. Dernæst opstår der nye muligheder for hovedpersonen på den underfulde »Sandalwood I«. Mon de gribes?

Et svimmelt musikdrama

Der opstår en intrikat call and response mellem strygere og klaver på »Alma«, og jeg forestiller mig, at et væld af komplekse måske selvmodsigende følelser vælder op i hovedpersonen.

»Boletus Felleus« dyrker flydetoner i dissonans, der nogle gange grænser til tinnitus’ hyletone. Mens »Phantom Thread II« kan lyde som svenske Jan Johanssons nordisk melankolske klaver i duet med ungarske Béla Bartóks Balkan-folkemusikalske violinpartitur. Her stå to temperamenter over for hinanden, om de forenes, eller om de skilles står uklart for denne lytter.

Der er noget, der afgøres i »Phantom Thread III« – et svimmelt musikdrama med Hitchcock på læberne – måske noget, hovedpersonen ankommer til eller stikker af fra. Og så hedder næste stykke »I’ll Follow Tomorrow« – en slags nulrende Debussy – med en titel, der lover svigt og skuffelse.

Vi når et monumentalt klimaks på »Sandalwood II«, en gennemlysning af individet, der synes at nå en højere erkendelse. Mens »Phantom Thread IV« og dens råt skårne soloviolin har stærke mindelser om Bartóks fortolkninger af rumænske folkedanse.

Det lykkes smukt med sit møde mellem romantik og folkemusik, men det lyder også som om hovedpersonen efterlades med et brutalt klarsyn. Alene. Det lyder ikke som om at Phantom Thread ender lykkeligt, men det har Paul Thomas Andersons film heller ikke for vane at gøre. Så det er et kvalificeret gæt.

Jonny Greenwood: ’Phantom Thread – Original Motion Picture Soundtrack’ (Nonesuch Records)

Filmen ’Phantom Thread’ – på dansk ’Den skjulte tråd’ – har premiere 15. februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu