Læsetid: 4 min.

Skurkene hober sig op mellem Danmark og Sverige

Det persongalleri, der blev opridset i første afsnit af ’Broens’ sidste sæson, lægger op til udlændingepolitisk motiveret vold på begge sider af broen. Jeg håber på mindre plothuller og barndomstraumer og større ideologiske linjer end i sidste sæson
Thure Lindhardt og Sofia Helin er tilbage som omdrejningspunkter i den nye – og sidste – sæson af ’Broen’.

Thure Lindhardt og Sofia Helin er tilbage som omdrejningspunkter i den nye – og sidste – sæson af ’Broen’.

DR Presse

2. januar 2018

Blodet flyder igen i Øresundsregionen. Fjerde og sidste sæson af den dansk-svenske krimiserie Broen er i gang, en ny ambitiøs seriemorder er på banen og spiller på de ideologiske spændinger, der findes i dagens Skandinavien.

Det foregår som altid i grænselandet mellem Danmark og Sverige, denne gang på den lille, ubeboede ø Peberholm, der blev anlagt i Øresund til brug for Øresundsforbindelsen.

Her findes direktøren for den danske Udlændingestyrelse, Margrethe Thormod, ikke bare dræbt, men på makaber vis stenet – med reference til den islamiske sharialovgivning.

Udlændingepolitisk drama er oplagt

Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) fra Københavns Politi sættes på sagen sammen med sin kollega Jonas Langvad (Mikael Birkkjær), som kæmper den ærkedanske kamp for friheden til at kalde en bøsse for en bøsse i stedet for hans navn. Saga Norén (Sofia Helin) er i første afsnit ikke længere sig selv som repræsentant for »Länskrim Malmö«, hvilket ellers har lydt som en naturlig forlængelse af hendes navn, hver gang den Aspergers-diagnosticerede arbejdsnarkoman har præsenteret sig i de foregående sæsoner.

Saga er i fængsel, uskyldigt dømt for at have myrdet sin mor (deres forhold er kompliceret: Ifølge Saga iscenesatte moren sit selvmord som et mord begået af datteren som straf for dengang, Saga fik sine forældre uskyldigt dømt for seksuelt misbrug af søsteren, som Saga er overbevist om, at de mishandlede på anden vis). Sagen er anket, og der er en chance for frifindelse.

I mellemtiden besøger Henrik Sabroe jævnligt sin kollega, som også ville have titel af kæreste, hvis hun ville være ved det. Han har i øvrigt fået styr på sit stofmisbrug og går til møder i Anonyme Narkomaner, hvor han taler om at affinde sig med, at hans kone er død og begravet, mens han stadig håber på at finde sine to døtre, der forsvandt ved samme lejlighed otte år tidligere.

Det virker oplagt at lade udlændingepolitikken spille en rolle i denne sidste sæson. Det måtte næsten komme. I første sæson af Broen hærgede en socialpolitisk seriemorder Øresundsregionen, i anden sæson bekæmpede de danske og de svenske myndigheder sammen et storstilet økoterroristisk komplot mod EU’s miljøministre (hvis sande bagmand serien stadig skylder at afsløre), og i tredje sæson var det tilsyneladende opblødningen af traditionelle familieformer og kønsroller, der anfægtede gerningsmanden.

Det var dog kun gerningsmanden bag et enkelt af mordene, hvis motivation var så ideologisk funderet. De fleste af drabene blev begået af en ung forældreløs kunstentusiast, der ville hævne sig. Dels på de mennesker, der havde svigtet og krænket ham i hans barndom, dels på dem, der som henholdsvis stifter af en fertilitetsklinik og som det sæddonerende biologisk ophav bar skylden for hans blotte eksistens.

Skurkeophobning

Om manden (for det var, så vidt jeg kunne skimte i mørket, en mand, der stenede Margrethe Thormod) er vred over en nylig skandalesag, hvor sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen fejrede udvisningen af en homoseksuel mand til Iran med champagne, eller over den hjælp, andre asylansøgere tildeles, er endnu uvist. At blodtørsten kommer fra en mørk, psykologisk grød af personlige traumer er – som sidste sæson mindede om – også en mulighed. Indtil videre har en svensk venstreradikal gruppe ved navn Red October truet Margrethe Thormod, men det er kun det første spor af mange, hvis sidste sæson af Broen skal følge seriens tradition for vild skurkeophobning i plottet.

Jeg kan foreløbigt tælle til tre skurke, der næppe alle har noget at gøre med den centrale forbrydelse, men som dog bidrager til at gøre seriens Øresundsregion til et væmmeligt sted at være og et fascinerende univers at se på. Det er noget lusket ved Margrethe Thormods mand, Niels (Thomas W. Gabrielsson), som dog næppe er gerningsmanden.

For det første er det luskede ved ham alt for åbenlyst, for det andet har Thomas W. Gabrielsson allerede spillet gerningsmand i en stor nordic noir-serie. Som tidligere Forbrydelsen-skurke anser jeg både ham og Mikael Birkkjær i rollen som Jonas Langvad for at være uskyldige i mordet på Margrethe Thormod. Taxachaufføren Jan (Lars Ranthe), der kørte Thormod fra sit hjem til et hemmeligt møde ude i byen, inden hun angiveligt skulle videre til lufthavnen og et par dage i familiens hytte i Norge, er heller ingen fin fyr. Hans ondskab består dog indtil videre bare af at gøre livet utrygt for hans ekskæreste og deres teenagedreng, som prøver at skjule sig for ham.

Hans forfølgelse leder disse to desperate i armene på den lusket omsorgsfulde Frank (Anders Mossling), der er håndlanger for en endnu unavngiven, midaldrende kvindelig sektleder, som giver den forfulgte familie husly efter at være blevet informeret om, hvor »arrig og formbar« den unge mand er. Hendes ondskab venter jeg mig meget af.

Til at døje med al kynismen og brutaliteten i de skandinaviske samfund introducerer Broen (udover den nu afdøde direktør for Udlændingestyrelsen samt den forfulgte mor og hendes søn) to mindreårige hjemløse lommetyve og en samvittighedsfuld, homoseksuel afvist asylansøger fra Iran. At dømme ud fra det persongalleri, første afsnit har opridset, er der lagt op til ideologisk motiveret vold på begge sider af broen. Jeg håber på mindre plothuller og barndomstraumer og større ideologiske linjer end i sidste sæson.

’Broen’ sendes på DR 1 søndag kl. 20.

Serie

Information anmelder ’Broen IIII’

Fjerde og sidste sæson af DR’s dansk-svenske krimiserie ’Broen’ er i gang. En ny ambitiøs seriemorder er på banen og spiller på de ideologiske spændinger, der findes i dagens Skandinavien.

Vi anmelder alle episoder. Følg med her.

’Broen’ sendes på DR 1 søndage kl. 20.

Seneste artikler

  • Vores anmeldere uddeler priser ved Broens slutning: Her overgik serien sit eget bizarre selvsving

    19. februar 2018
    DR’s tværskandinaviske nordic noir-søndagskrimi ’Broen’ er ved sin fjerde vanvittige sæsons ende nu omsider slut. Vores anmeldere har skiftevis hadet den for ufortrødent at dyrke en træls tradition for spektakulær vold som eneste motor for fortællingen og hevet sig i håret over et plot, hvis sammenhængskraft i overdreven grad var baseret på tilfældige sammentræf. Nu skal der uddeles priser for de gange, ’Broen’ overgik sig selv i spøjs og trættende typiskhed
  • Man kan næsten forestille sig en lykkelig slutning på ’Broen’

    13. februar 2018
    Når det dystre og makabre får lov at finde sted uden smålig skelen til sandsynlighed og plausibel sammenhæng, så skal det lyse og forsonlige også have lov. Ugens ’Broen’-anmelder ønsker sig en lykkelig slutning
  • Har man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ingen vej tilbage nu

    5. februar 2018
    De overspiller deres uskyld, og de overspiller deres skyld, og Saga overspiller ad absurdum rollen som en robot, der har fået følelser. Og det hele kan umuligt gå op. Og man kan jo bare slukke. Men har man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ubehageligt nok ingen vej tilbage nu
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Selvom jeg er stor fan af "Broen", mest på grund af Sofia Helin, der er en af mine yndlingsskuespillere, og de hæsblæsende spændingselementer, vil jeg medgive at plottene ofte snor sig for meget til at give fuldendt mening.
Men til forskel fra serien "Bedrag", er der somregel en god forklaring på karakterernes ondskab eller godhed, og gråzonerne er også med.
Måske de løse ender nu endelig samles ?

Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg synes første afsnit af denne nye omgang er fremragende, stemningsmættet, godt fortalt og spillet af alle. Der smides selvfølgelig nogle tråde ud for at skabe dybde og forventninger hos os, men naturligvis også for at sætte personerne i karakter. Det kan være for mange, for få, de rigtige, de forkerte, men det viser sig henad vejen. Flot begyndelse

Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Personligt synes jeg, at første afsnit var lidt mat. Det er, som om serien, der ellers har været rigtig god, er ved at finde ind i den sædvanlige skabelon: Der nævnes en venstrefløjsorganisation, Red October, en afvist iransk asylansøger, der ikke tør tage hjem, fordi han er homoseksuel, og at forbrydelsen er udført, som var det en Sharia-stening. Men vi ved jo godt, at alt dette kun er "red herrings"; de virkeligt skyldige skal nok vise sig at være nogle højreorienterede skiderikker, der kun er ude på at skade muslimer og venstreorienterede.

Christian De Thurah

Nej, det er kun mit gæt, og det ville glæde - og overraske - mig, hvis det er forkert.
Nu får vi se.

Anne Koed Westergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar