Læsetid: 4 min.

Tune-Yards mediterer sig til ubehag over egen hvidhed

Det er ikke tematiseringen af den hvide amerikaners skyld i forhold til racisme, der får Tune-Yards’ nye album i mål, tværtimod. Til gengæld er duoens skift til en mørk indie-disko og forsanger Merrill Garbus’ sublime arbejde med musikalsk ubehag afgjort værd at lægge øre til
26. januar 2018

Der er så mange facetter i hendes stemme, og hun er ikke bange for at bruge dem klogt, Merrill Garbus, forsanger og sangskriver i den opfindsomme indieduo Tune-Yards.

Så når helheden kræver følsomhed, lægger hun sin vokal helt blødt i lydbilledet og glider glat rundt i de mørke disko-arrangementer. Og når helheden så kræver noget andet, noget mere barskt for eksempel, synger hun i stedet mekanisk som en følelsesløs fembot eller får sin stemme til at skære skingert, men kontrolleret igennem lydbilledet, mens hun tapper direkte fra ubehagets dybe brønde.

Ja, hun er en farligt alsidig sanger, 39-årige Merrill Garbus, men hun er også optaget af stemmer på andre planer end det rent sangtekniske. Faktisk handler den amerikanske duos nye album, I Can Feel You Creep Into My Private Life, netop om stemmer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu