Læsetid: 4 min.

Valeska Grisebachs ’Western’ er en stædigt humanistisk anti-western

Det socialrealistiske drama ’Western’, der handler om kulturmødet mellem tyske migrantarbejdere og bulgarske bønder, formår at være nøgternt uden at være køligt og følsomt uden at være sentimentalt
Det er på en hvid hest, at den fåmælte, stoiske og viljestærke hovedperson i dramaet ’Western’, Meinhard, første gang rider ind i landsbyen, hvor meget af filmen foregår.

Det er på en hvid hest, at den fåmælte, stoiske og viljestærke hovedperson i dramaet ’Western’, Meinhard, første gang rider ind i landsbyen, hvor meget af filmen foregår.

Cinemateket

19. januar 2018

I en tidlig scene i tyske Valeska Grisebachs drama, Western, bliver hovedpersonen Meinhard efterladt i det bulgarske vildnis, hvor det tyske arbejdssjak, han tilhører, har sin lejr. Det er aften og mørkt, og Meinhard og hans kolleger er på jagt efter nogle lokale mænd, der lidt forinden rumsterede i buskadset rundt om deres barakker. Uden held. Mens Meinhard af nysgerrighed kigger ind i en gammel bunker, hopper hans kolleger ind i bilen, griner og kører deres vej. Meinhard er ny i sjakket og som sådan på uformel prøve i fællesskabet af mandlige arbejdere fra Tyskland, der skal anlægge et vandkraftværk et sted nær den bulgarsk-græske grænse.

Meinhard bliver ikke vred. Han orienterer sig og når ud til en grusvej, hvor nogle mænd fra den nærliggende landsby samler ham op. Måske var det dem, der lurede på ham og hans kolleger, måske ikke. De sætter ham ikke af ved lejren, men kører videre ud for at møde nogle kammerater. Meinhard fortæller, at han har været i Fremmedlegionen. Han vil ikke fortælle, om han har dræbt nogen. Mændene sludrer. Efter et stykke tid er Meinhard hjemme i lejren igen og opfører sig, som om intet er hændt.

Anlægsarbejdet fortsætter, ligesom det varme vejr og gnidningerne mellem tyskerne og bulgarerne gør det.

Researchbaseret socialrealisme

Den måde at bygge konflikter op på for så at lade dem udfolde sig ganske antiklimatisk er karakteristisk for Western – og for Valeska Grisebachs metode. Grisebachs tredje spillefilm er som de foregående baseret på langvarig, grundig research og spillet af amatører, castet undervejs i researchprocessen.

Western er en film om kulturmødet mellem vesteuropæiske migrantarbejdere og et østeuropæisk landbosamfund, der udmærker sig ved hverken at male skønmalerier eller Fanden på væggen. Den drager ingen konklusioner, afsøger bare på nøgtern og følsom vis et felt af mulige måder at mødes på. I stedet for frontale, eskalerende sammenstød viser Grisebach gnidninger under stadig forandring.

Det meste af skuespillet er improviseret frem ud fra mundtlige instruktioner frem for at basere sig på et decideret manuskript. Engang i mellem er der en replik med et konkret og for handlingen vigtigt indhold, men ellers henvender karaktererne sig til hinanden med en virkelighedstro famlen efter fælles fodslag. Når arbejderne sludrer over frokosten, fornemmer man de underforståede rammer for det midlertidige fællesskab, som den tavse og fredsommelige Meinhard hele tiden er ved at glide ud af.

Meinhard gør ikke noget – ud over at passe sit arbejde – for at blive en del af fællesskabet. Klipningen gør ikke noget for ens overblik over, hvem der siger hvad på kryds og tværs af bordet. Tit tales der uden for billedet, mens kameraet fanger en næsten-reaktion fra en af de andre. Ikke at klipningen af den grund føles hektisk eller kaotisk, den formidler bare på diskret vis en desorientering, der hører med til at være på udebane.

Kamp om vand og jord

Titlen, Western, indikerer ikke så meget et genremæssigt tilhørsforhold som nogle tematiske punkter, der udgør udgangspunktet for Grisebachs socialrealistiske drama. Meinhard er som en klassisk westernhelt fåmælt, hårdfør og sorgfuld. I modsætning til, hvad man typisk ser i westernfilm, bliver der ikke foldet nogen vifte ud af karakterdefinerende smertefulde erfaringer. Sorgerne er der bare som noget, Meinhard forsøger at fortælle om hen over sprogbarrieren mellem ham og hans nye ven, Adrian, fra den nærliggende landsby.

Sammenlignet med en gængs westernhelt er Meinhard dog helt igennem en fredelig fyr, til trods for, hvad han har sagt om sin baggrund. Som de fleste westernhelte har Meinhard den kombination af stoisk ro og tydelig vilje, der giver hestetække, og det er på Adrians hvide hest, Tornado, Meinhard første gang rider ind i landsbyen. Meinhards chef og modstykke, Vincent, er i modsætning hertil udstyret med et mere iltert temperament.

Gennem filmen bliver der trukket en del knive, men der bliver trukket endnu mere på skuldrene, og skuldertrækkene viser sig at være mere afgørende for møderne og definerende for relationerne end de fleste andre gestusser. Der er ikke nok vand til både tyskernes lejr og bulgarernes tobakshøst. Indbyrdes strides de to grupper om, hvilke regler der skal gælde. Vincent skylder ikke de lokale nogen hensyn.

Tyskerne kommer jo med infrastruktur. Han tager det vand, han kan få, og lader et tysk flag vaje over arbejdernes interimistiske terrasse. Den mere pragmatiske Meinhard begynder at snige sig ind til landsbyen for at drikke øl foran den kiosk, hvor han til at starte med knap nok kan få lov til at købe en cigaret.

Det er ikke mindst skildringen af den langsomme og famlende forbrødring mellem Meinhard og landsbyboerne, der gør Western absolut seværdig. Den skildring er nøgtern uden at være kølig, og følsom uden at være sentimental, og det er en bedrift.

’Western’. Manuskript og instruktion: Valeska Grisebach. Tysk (Cinemateket i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu