Den anden dag bad min redaktør mig anmelde Vejret på DR1, og det var åbenbart så underlig en opgave, at jeg straks misforstod hende og ved en fejl så en masse gamle afsnit af satireprogrammet »Vejret på DR2«. Det fortryder jeg ikke.
Programmet er en lille perle i det ørkensand, som er DR’s humoristiske sans. Komiker Anders Grau giver os vejrudsigten med en kombination af depressivt sortsyn og den særlige joviale vejrværts-attitude, hvor der altid er kaffe på kanden, tydelig staccatodiktion og kunstige smil.
Skimter man en solstråle på femdøgnsprognosen, står Grau klar med en negativ kommentar: »Inden I rider ind i drømmelandet på jeres små enhjørninge, så kig her: nattefrost.«
Som det sig hør og bør i et vejrstudie laver Grau også ordspil: »Bornholm får et stykke med regn over Gudhjem. Og det er ikke engang med løg på.«
Og så brokker han sig mere eller mindre konstant. Som da han slet ikke havde lyst til at være på skærmen, fordi Scorpions spillede i Royal Arena: »Hvor er det bittert, at man ikke kan være der. Jeg ville jo have været afsted med min velklædte og meget overvægtige handelsskolekammerat, men det skulle ikke være denne gang.«
Hvert afsnit tager under tre minutter, og al den negativitet gør én helt varm indeni. Selv vejret virker lidt bedre. Og det har man brug for.
Som Anders Grau siger: »Ja, vi har jo selv valgt at bo her. Forstå det, hvem der kan.«
Programmet holder vinterpause lige nu, men hele oeuvret ligger klar på dr.dk. Det er den eneste vejrudsigt, man gerne vil se som genudsendelse.
Redaktionen elsker
Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.
Seneste artikler
Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt
23. februar 2018Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energiTyler Cowen lefler aldrig for publikum
23. februar 2018Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verdenVillaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!
23. februar 2018Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
I begyndelsen undrede man sig over, hvad der foregik. En vejrperson, der overhovedet ikke bevægede sig. Alvor? Sjov? Hvad skulle man med det efter kl. 23? Ok, det var så humor. Godt nok underspillet, men da ikke det fjerneste morsomt.
tænk, at vejrudsigten er blevet til et program, jeg taler ikke om den på DR2, den kommer jeg tilbage til - jeg taler om vejrudsigter generelt, my god - hvor er de kedelige, alt skriger i mig hvis jeg kommer til, at overvære en - de giver god mening, ved storm og orkan, som nu snart er flere gange om ugen / sne-tsunamier er aldrig mere længe væk. jeg har set et par stykker af overstående vejrudsigter, en befriende en af slagsen - desværre er jeg stadig personligt ja nærmest stressramt, af kedsomheden ved en almindelig vejrudsigt, at jeg aldrig helt kunne nyde DR2's (som, at se Signe Moldes program med politikerleden helt op til halsen)