Læsetid: 3 min.

’Wonderstruck’ er som at genopleve sit første besøg på et fortryllende museum

Todd Haynes fint og følsomt fortalte familiefilm, ’Wonderstruck’, handler om mange ting, ikke mindst det under, som naturen, kulturen og historien er
12-årige Rose (Millicent Simmonds) opsøger sin mor (Julianne Moore), en berømt skuespillerinde i New York, i den sort-hvide del af Todd Haynes’ fortryllende dobbeltfortælling, ’Wonderstruck’. 

12-årige Rose (Millicent Simmonds) opsøger sin mor (Julianne Moore), en berømt skuespillerinde i New York, i den sort-hvide del af Todd Haynes’ fortryllende dobbeltfortælling, ’Wonderstruck’. 

Myles Aronowitz

19. januar 2018

Fortid blandes med nutid, drømme med virkelighed, stumfilm med talefilm og sort-hvid med farve i Todd Haynes’ fortryllende nye film, Wonderstruck. Filmen er baseret på en bog (og et manuskript) af Brian Selznick, der også skrev bogen bag Martin Scorseses Hugo, og ligesom Hugo handler Wonderstruck om barndom, familie, venskab, fantasi og det at finde sin plads i verden.

Der fortælles to parallelle historier i filmen: Den ene foregår i filmens nutid i 1977, hvor 12-årige Ben (Oakes Fegley) har mistet sin mor (Michelle Williams) og nu er draget alene til New York for at finde den far, som moren aldrig ville fortælle ham om.

Filmens anden historie foregår i 1927 – og er fortalt som stumfilm – hvor en døv, 12-årig pige, Rose (Millicent Simmonds, der er lidt af et fund), stikker af fra sin strenge far for at opsøge sin mor (Julianne Moore), der er berømt skuespillerinde i New York. Rose ender i Det Naturhistoriske Museums raritetskabinet, hvor hendes storebror, Walter, arbejder, og hvor Ben også ender, bare 60 år senere.

Objekterne får liv

Og således flettes de to historier sammen på ganske underfundig, overraskende og bevægende vis i Wonderstruck, der nok så vigtigt også er titlen på en bog, som Ben finder blandt sin mors efterladte ting, og som fortæller om, hvordan gamle dages raritetskabinetter udviklede sig til det, vi i dag kender som museer. Vigtigheden af at kende og forholde sig til det, der går forud, er et gennemgående tema i Brian Selznicks forfatterskab, og når det er så flot omsat til film som i Hugo og nu også Wonderstruck, er det umuligt ikke at blive forført af.

Selznick – og Martin Scorsese og Todd Haynes – elsker fysiske objekter, det være sig bøger, fotografier, postkort, vinylplader og udstoppede dyr, og de personlige, dramatiske, sørgelige, humoristiske historier, der knytter sig til dem, og som er med til at give objekterne liv og gøre dem til et bindeled mellem fortid og nutid.

Wonderstruck er måske nok en smule rodet fortalt – man kan godt få fornemmelsen af, at Haynes har klippet en række scener ud – og den bliver lige vel sentimental mod slutningen. Men det gør ikke spor, når der er tale om så fint og følsomt fortalt en historie som her. Haynes og hans personer har hjertet på det rette sted, og de – og han – mener, hvad de siger og føler.

Genopleve barndommen

Desuden har det tydeligvis moret Todd Haynes at iscenesætte to så forskellige udgaver af New York – i 1920’erne og 1970’erne – og få lov til arbejde med henholdsvis sort-hvid-film og farvefilm. Det er to særegne discipliner, som han og hans faste fotograf, Edward Lachman, har styr på. Det er heller ikke første gang, at de sammen laver periodefilm, hvor de arbejder med en specifik tids filmiske udtryk – akkompagnereret af Carter Burwells stemningsfulde musik.

At se Wonderstruck er som at genopleve det øjeblik, hvor man som barn første gang trådte ind på et museum, og så nogle af dets eksotiske artefakter. Indimellem blev man bange, når man så et særligt drabeligt udstoppet dyr eller et kranium med store tænder, men ellers var man – jeg – mest fascineret af alle disse spændende, fremmedartede ting og sager fra andre lande og kulturer.

Begge dele stimulerede ens fantasi og blev til både leg, tegninger og små historier, når man kom hjem. Ja, det gør de faktisk stadig, i hvert fald når jeg besøger et museum. På den måde er Wonderstruck også den helt rigtige titel til historien: Man bliver ramt af det under, som naturen, kulturen og historien er, på én gang genkendelig, mærkelig, spændende og farlig.

’Wonderstruck’. Instruktion: Todd Haynes. Manuskript: Brian Selznick. Amerikansk (Biografer landet over)

Denne anmeldelse er en udvidet og redigeret udgave af Christian Monggaards Cannes-anmeldelse, som kun kunne læses online

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu