Læsetid: 5 min.

Aaron Sorkins debutfilm ’Molly’s Game’ kuer den kvinde, der skulle tales op

Manuskriptmester Aaron Sorkins debut som instruktør er lækkerglittet og retorisk velsmurt underholdning fra vilde tider med poker og Hollywood. Men med den lidt for kække fart underminerer han autoriteten hos den stærke kvindelige hovedrolle, Molly Bloom, som han ellers så ivrigt forsøger at give genoprejsning
Aaron Sorkin forsøger med Molly’s Game at give moralsk oprejsning til Molly Bloom (spillet af Jessica Chastain) med et stærkt kvindeportræt, men Sorkin glemmer undervejs, hvad en stærk kvinde er.

Aaron Sorkin forsøger med Molly’s Game at give moralsk oprejsning til Molly Bloom (spillet af Jessica Chastain) med et stærkt kvindeportræt, men Sorkin glemmer undervejs, hvad en stærk kvinde er.

Michael Gibson

22. februar 2018

Der findes vist ikke den manuskriptforfatter i den vestlige verden – det skulle da lige være Woody Allen, Quentin Tarantino eller Erik Clausen – der er så markant genkendelig i munden på sine skuespillere som Aaron Sorkin.

Hver en kommentar, refleksion, ironisk omvending af det netop proklamerede, hvert et snappy comeback i hver en musikalsk sammenflettet dialog, hver en kæk reference og storladen, mangefacetteret enetale fyres afsted som velplacerede tennisbolde med ekstra skru hen over nettet og ned langs linjen, smæk, wow!

Sorkins altid hyperbegavede karakterer i tv-serier som The West Wing og The Newsroom og i film som The Social Network, Steve Jobs og Moneyball er de mest skrivebordskreerede konstruktioner i fiktionsland. De siger alt det fede, vi arme virkelighedsmennesker først kan sammenstykke oppe i hovedet, længe efter at en samtale er slut. Det er nemt nok, når det hele er gennemtænkt og nedfældet på forhånd af en rutineret filmhåndværker. Faren for de karakterer er derimod, at de drukner i retorisk selvbegejstring.

Aaron Sorkin debuterer som filminstruktør med ’Molly’s Game’, der er fotograferet af danske Charlotte Bruus Christensen. Her ses de to under optagelserne til filmen. Foto: Scanbox
Læs også

Således også i Sorkins debut som instruktør, Molly’s Game, der tager afsæt i bestsellererindringerne Molly’s Game: The True Story of the 26-Year-Old Woman Behind the Most Exclusive, High-Stakes Underground Poker Game in the World (2014) om den olympiske skihopper og mønsterelev Molly Bloom og hendes afvej fra en lovende studiekarriere og ind i et glitret liv som selvstændig værtinde for verdens mest eksklusive, hemmelige pokerspilsklub for Hollywoodstjerner og milliardærer.

Sorkin udvider bogens historie om Bloom, der spilles af Jessica Chastain, til at omfatte det efterspil, der fulgte bogudgivelsen: FBI ønskede at fælde Bloom for at stå bag ulovligt hasardspil, men mest for at kunne slå ned på den russiske mafia, som de mente, hun plejede professionel omgang med.

Med stot besvær overtalte hun stjerneadvokaten Charlie Jaffey (Idris Elba) til at tage sin sag. Og filmen bygges således op af dels Jaffeys og Blooms mange samtaler og så tilbageblik på Blooms meget eksotiske 20’ere, hvor hun med elegance, opkvikkende stoffer og (hot) moderlig omsorg opbyggede en forretning på ludomane mænds grådighed.

Pokerdramatik de luxe

Som den slags instruktør, der skal realisere et Sorkin-manuskript, er Sorkin ret god, selv om filmen er lidt lang. Man er lige så meget på, som man var i klassikeren Casino, når de vilde pokerdramaer udspiller sig i det lækre, glitrede A-kendismiljø, som Molly Bloom passer og plejer med snilde. Og både Idris Elba som advokat Jaffey og Jessica Chastain er prima kameraguf, om end Chastain bliver forceret i de mere humoristiske dialoger.

Jaffey og Bloom etableres som stærke og imponerende karakterer i kraft af deres verbale overlegenhed, hvor samtaler iblandes komplekse teknikaliteter om jura og pokermatematik, astronomi og litteratur, og således sendes vi på en sproglig rusketur, der giver os indtryk af at have at gøre med særlige dybder, med mennesker, der i kraft af deres overlegne intellekt og skarpsyn kan bibringe en slags intelligensens moral.

Først når man er tumlet ud af biografen efter at have fået hjernen bombarderet, når man som virkelighedsmenneske har fået lidt ro i hovedet til eftertanke, begynder kluntetheden under overfladen at materialisere sig.

For Molly’s Game ønsker meget tydeligt at give Molly Bloom moralsk oprejsning med et stærkt kvindeportræt – et af Sorkins første – men Sorkin glemmer undervejs, hvad en stærk kvinde er – at det ikke er nok at understrege, hvor nemt hun har ved at tilegne sig viden og videregive den.

Blå bog: Aaron Sorkin

  • Aaron Sorkin (f. 1961) er vokset op i en forstad til New York. Som ung var han forelsket i teatret og ville gerne være skuespiller, men han fandt snart ud af, at hans passion og talent var for at skrive.
  • Efter at have haft en vis succes med sine første teaterstykker, skrev han retssalsdramaet ’A Few Good Men’, som i 1992 blev til en film instrueret af Rob Reiner med manuskript af Sorkin selv og Tom Cruise, Sandra Bullock og Jack Nicholson i hovedrollerne.
  • I de efterfølgende år slog Sorkin primært sine folder på tv, og han fik succes med serier som ’Sports Night’, ’The West Wing’ og ’The Newsroom’. Siden begyndte han igen at skrive manuskripter til film, heriblandt David Finchers ’The Social Network’, Mike Nichols’ ’Charlie Wilson’s War’ og Danny Boyles ’Steve Jobs’. ’Molly’s Game’, som han også har skrevet, er hans debut som instruktør.

Filmografi

  • ’A few Good Men’, 1992, manuskript
  • ’Malice’, 1993, manuskript
  • ’The American President’, 1995, manuskript
  • ’Sports Night’, 1998-2000, tv-serie, manuskript/producent
  • ’The West Wing’, 1999-2006, tv-serie, manuskript/producent
  • ’Studio 60 on the Sunset Strip’, 2006-07, tv-serie, manuskript/ producent
  • ’Charlie Wilson’s War’, 2007, manuskript
  • ’The Social Network’, 2010, manuskript
  • ’Moneyball’, 2011, manuskript
  • ’The Newsroom’, 2012-14, tv-serie, manuskript/producent
  • ’Steve Jobs’, 2015, manuskript
  • ’Molly’s Game’, 2017, instruktion og manuskript

Tilknappet kvindehyldest

Bloom ankommer for eksempel til Jaffeys kontor iført pushup-bh og løsthængende silkeundertrøjer og ligner sådan en langbenet opportunist, der skruppelløst har rodet sig ud i samarbejder med russere og forsøgt at gøre sig rig på en bestseller på bekostning af sine gamle klienter.

Jo klarere vi derfra får udlagt hendes historie, og jo mere sympati han og vi får for den smukke kvinde, der – som det så ofte er tilfældet med Sorkins karakterer – viser sig at have moral og principfasthed, desto mere smagfuldt og tilknappet går hun klædt. I sit forsøg på at understrege en eksistentiel retning, bliver Sorkin gammelmandligt reaktionær i sine virkemidler.

Og hvor Molly selv bærer monologen i filmens kække åbning, der beskriver en fortid som olympisk skiatlet med en grotesk præstationskrævende faderfigur, er det ikke Molly, der i sidste ende har styring over den moralske renselse, som filmen så gerne vil give hende. Det er derimod Jaffey, der i en Sorkinsk enemonolog over for to halvslatne FBI-efterforskere, fremstiller hende som det gode og retskafne menneske, hun trods år med stoffer og hasardspil, er.

Og det er gudhjælpemig Mollys patriark af en far – helt rigtigt og rigtigt irriterende spillet af Kevin Costner – der i egenskab af svigtefar og psykologiprofessor konfronterer hende i hendes depression og forklarer hende, hvorfor hun har det så dårligt.

Nu skal det ikke afsløres, hvad det er for en hændelse i hendes barndom, der har skabt en kløft imellem de to og åbenbart forårsaget hendes hang til at dominere magtfulde mænd og leve et køligt og relationsløst liv. Men jeg kan godt sige, at det handler en hel del mere om ham og hans egen navle end om hende.

I sit portræt af en stærk og speedsnakkende og hyperintelligent kvinde ender Sorkin således med at gøre hende til en ret kedelig og ret lille og sagesløs figur i hendes egen fortælling. Og den kluntede misforståelse er svær at tale sig ud af – uanset hvor dygtig man er til at slå til ordene.

’Molly’s Game’. Instruktion og manuskript: Aaron Sorkin. Amerikansk. (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu