Læsetid: 2 min.

Becketts håbløshed, men uden humor

Glenn Christians nye bog er bedst, når hans ordknappe visioner får lov at lyse dystert og klart – alt for tit bliver de grødede og rodede i det
10. februar 2018

Når Glenn Christian er bedst, og det er han i et par af teksterne i sin nye bog månen atlas over sandparken avenue, så skriver han vildt og visionært. Så er hans knappe sætninger, nogle gange digte, nogle gange korte prosastykker, fyldt med et sitrende, elementært ubehag. De lader kroppens og naturens elementer bytte kvaliteter, sætningerne, og det på måder, der både er enkle og voldsomme.

»Udenfor/ stod sandregnen ned/ og gærede i vinden,« står der et sted. Verden er gået af led, regnen er på én gang tør – som sand – og levende, boblende, organisk. Naturen er gået itu. Men der kan også være en dyster skønhed i skriften, i denne bog især i dens første del, »atlas«, ti små siders prosa, der langsomt samler sig til billedet af en gammel, døende krop.

Den krop gennemstrømmes af sit ødelagte åndedræt og sine ødelagte knogler, men også af erindringsglimt fra et liv, der ikke er mere:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu