Læsetid: 2 min.

Becketts håbløshed, men uden humor

Glenn Christians nye bog er bedst, når hans ordknappe visioner får lov at lyse dystert og klart – alt for tit bliver de grødede og rodede i det
10. februar 2018

Når Glenn Christian er bedst, og det er han i et par af teksterne i sin nye bog månen atlas over sandparken avenue, så skriver han vildt og visionært. Så er hans knappe sætninger, nogle gange digte, nogle gange korte prosastykker, fyldt med et sitrende, elementært ubehag. De lader kroppens og naturens elementer bytte kvaliteter, sætningerne, og det på måder, der både er enkle og voldsomme.

»Udenfor/ stod sandregnen ned/ og gærede i vinden,« står der et sted. Verden er gået af led, regnen er på én gang tør – som sand – og levende, boblende, organisk. Naturen er gået itu. Men der kan også være en dyster skønhed i skriften, i denne bog især i dens første del, »atlas«, ti små siders prosa, der langsomt samler sig til billedet af en gammel, døende krop.

Den krop gennemstrømmes af sit ødelagte åndedræt og sine ødelagte knogler, men også af erindringsglimt fra et liv, der ikke er mere:

»Med udsigt til haven – fuglene i frugttræerne: kirsebær – æble. Jeg ser min afdøde hustru stå derude. Jeg ser hende stå i sine unge år – med hænderne ildrøde af kulde. Som frisktappet blod. Jeg ser hende og husker en drøm: Vi forlod huden og blev forenklet til skinnende skeletter. Overalt er natten. Et bælte af stjerner hænger lavt.«

Der er noget helt utroligt over det billede af den unge kones hænder. Det er så uventet en detalje at hægte sin ømhed ved, så foruroligende og samtidig trodsig – den livsenergi, der insisterer på trods, der slår ud midt i en verden, som ikke er gæstfri.

Glenn Christian: månen atlas over sandparken avenue

Grødet vision

Den slags visionære glimt kan gøre det værd at læse månen atlas over sandparken avenue, og måske også at læse de lange stræk af den, hvor det visionære ligesom bliver grødet og uklart, og hvor bogen trods sin knappe stil føles nærmest uøkonomisk.

Et langt spor er forhippet på at optegne nærmest Beckettske scenarier. Så opregner Glenn Christian skikkelser, der hverken er i stilstand eller bevæger sig noget sted hen, men mere sådan krabber og spjætter – og har navne som Fløj, Fejs, Lotte, Normm.

Den håbløshed, der hører til Beckett, vandrer også over i Glenn Christians skrift, men humoren gør det ikke. I stedet føles det i de passager, som om han vil vrænge af noget, men det er ærlig talt uklart hvad. Andre gange er månen atlas over sandparken avenue i en nærmest uigennemtrængelig dialog med andre forfatteres værker – der er, hvilket venligt oplyses i en afsluttende note, citater undervejs af blandt andet svenske Ann Jäderlund og Inger Christensen, men pointen forbliver uklar for i al fald denne læser.

Hvad mere? Kunstneren Lea Porsager har stået for omslag og sats, så visuelt er det en usædvanligt flot bog, med vilde og skarpe skift mellem noget meget skrabet og så en lille overflod på indersiden af omslaget – og en knivskarp brug af afskårne cirkler undervejs. Mange flere danske digtere burde få deres bøger sat op af billedkunstnere.

Glenn Christian: ’månen atlas over sandparken avenue’. Gyldendal, 104 sider, 150 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu