Læsetid: 3 min.

François Ozon forlader sort-hvid poesi til fordel for kulørt og kødelig tvillingethriller

Efter den poetiske perle ’Frantz’ skruer den frie filmfugl François Ozon igen op for blusset med den kulørte, kødelige tvillingethriller ’Dobbelt begær’
Chlöe (Marine Vacht) møder sin kæreste, Pauls, psykiatertvilling (Jérémie Renier), der benytter sig af sexbaserede behandlingsmetoder, i François Ozons drilske thriller, ’Dobbelt begær’.

Chlöe (Marine Vacht) møder sin kæreste, Pauls, psykiatertvilling (Jérémie Renier), der benytter sig af sexbaserede behandlingsmetoder, i François Ozons drilske thriller, ’Dobbelt begær’.

Camera Film

9. februar 2018

Der er altid store forventninger, når man sætter sig til rette i biografen til en ny film af François Ozon, for man ved helt enkelt aldrig, hvad der denne gang er kommet ud af hans franskkrøllede filmhoved.

Senest bød han på det smukke mesterværk Frantz, der er nomineret til en Bodil som årets bedste ikkeamerikanske film. Tidligere har han instrueret en skønt broget blanding af originale film med en imponerende spændvidde i både genrer og stil. Fra den bindegale musikfarce 8 kvinder over andre suveræne kvinderoller i dramaer som Under sandet og Swimming Pool til litteraturthrilleren Selv i de bedste hjem.

Ozon er en fri filmfugl. Han søger gerne inspiration i andres værker – f.eks. i et drama af Rainer Werner Fassbinder med Dråber på hede sten eller i en Ernst Lubitsch-film som Broken Lullaby med Frantz – men han gør altid materialet til noget nyt og særegent.

Der er to mænd i verden

Det har han også gjort denne gang, hvor han har kastet sin kærlighed på Joyce Carol Oates’ roman, Lives of the Twins, som hun udgav under pseudonymet Rosamond Smith. Romanen fremstår som det perfekte udgangspunkt for Ozons blik for erotik og mystik, som denne gang får sig en kulørt behandling fra første færd, når filmen åbner med en overtoning fra et nærbillede af de kvindelige kønsorganer til en ung kvindes tårevædede øje.

Så er vi effektivt i gang med en film, som hele tiden foregiver at ville længere ind – i kroppen, i orgasmerne, i mysteriet, i psyken – selv om det hele er for langt ude og for sjov.

Både kønsorganer og øje tilhører den tidligere model, Chloë (Marine Vacht fra Ozons Ung og smuk), som slås med tilbagevendende maveonder. Hun accepterer en forklaring om, at maven er vores anden hjerne, og beslutter sig for at gå i terapi for at se, om det kan hjælpe.

Således møder hun psykiateren Paul (Jérémie Renier), som lytter og forelsker sig, mens Chloë gradvis får det bedre. Ozon har sammen med fotograf Manuel Dacosse og klipper Laure Gardette en visuel fest med deres samtaleseancer, som leger med framing og klipning, spejle og splitscreens. Scenerne udforsker både fascination og flirt, og hvordan to mennesker over for hinanden i hver sin stol kan opleve vidt forskellige grader af intimitet.

Snart flytter Chloë og hendes kat ind hos Paul, og hun får et job med at holde styr på de voldsomt kødelige kunstværker i Palais de Tokyo. Alt virker godt, indtil hun en dag finder ud af, at den milde Paul i al hemmelighed har en psykiatertvilling med mere sexbaserede behandlingsmetoder. Dermed begiver vi os ind en twisted fortælling, hvor alt tilsyneladende kan ske og sådan cirka gør det blandt spiraltrapper, spejlinger og sexfantasier.

Filmterapi for fuld skrue

Den stilrene Frantz stod skarpt i sin kølige elegance, men her får både billeder og soundtrack fuld skrue, mens Ozon efterhånden gør det umuligt at skelne mellem virkelighed og verdensvridende vrangbilleder. Marine Vacht går smukt gennem det hele, og belgiske Jérémie Renier (som herhjemme især er kendt som socialrealistisk stjerne i Dardenne-brødrenes film) har en fest med at give den på alle tangenter som de vidt forskellige tvillingebrødre.

Dobbelt begær leder tankerne hen på både David Cronenberg, Brian de Palma og Roman Polanski, når der leges med tvillingetemaet, kødelig dobbelthed (som når Chloé også spaltes i en drømmesekvens med de to mænd) og en ung kvindes angst for at være gal.

Imens hober spørgsmålene sig op. Hvorfor lyver Paul om sin bror, og findes han overhovedet? Hvad skal vi lige med den strap on-sexscene? Hvad laver Jaqueline Bisset pludselig i filmen? Og hvad blev der egentlig af katten, som forsvinder hos den mystiske nabo (en vidunderligt spooky Myriam Boyer) med udstoppede dyr på hylden?

Ozon og Phillippe Piazzos manuskript kaster løbende mere brænde på bålet for at holde historien kørende, men svarene blafrer ofte væk med gnisterne. Til gengæld får man endnu en unik, ozonsk filmoplevelse, som overrasker og underholder – og helt sikkert ikke skaber den store tiltro til franske terapiforløb. Det virker sikrest at holde sig til fransk filmterapi på afstand i mørket …

’Dobbelt begær’. Instruktion: François Ozon. Manuskript: François Ozon og Phillippe Piazzo baseret på romanen ’Lives of the Twins’ af Joyce Carol Oates. Fransk-belgisk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Den vågne vil kigge på billedet og tænke over, hvordan det kan være at man ikke kan se kameraet...