Har man hængt på ’Broen IV‘ så længe, så er der ingen vej tilbage nu
At se Broen’s sidste sæson er som at have 30 mennesker til at råbe vrøvl ind i dit hoved på samme tid, alt imens de vælter rundt og skyder hinanden, forgifter hinanden, slår hinanden ned, lyver altid og hele tiden, sætter strøm til hinanden, bliver gravide med de forkerte, låner hinandens biler, gasser hinandens heste.
Broen IV er en hypervoldelig omgang kluddermor – og med en nu komplet socialt afstumpet efterforsker, Saga, til at udflette alle kroppe og stemmer og skabe mening i det meningsløse.
Virvarret af plottråde, af suspekte karakterers skumle blikke og mystiske telefonopkald, af forbløffende forbindelser mellem alle karakterer og den nådesløst belastende introduktion af endnu flere for hvert nyt afsnit skaber længsel efter at finde mening i noget, der for længst har tabt al mening. Det sidste løfte om en sådan, får vi nu at vide, hedder Tommy.
For det er ikke sæsonens spektakulært henrettede ofre, som den ukendte supermorderskurk har villet gøre ondt. Det er ofrenes nærmeste, indser Saga Norén. I afsnittets lange flashbacks forbindes alle ofrenes nærmeste pårørende fire år tidligere til denne Tommy. Han er/var en lidt forhutlet, godmodig kriminel, der forsøgte at snige sig ud af en slags bandekrig ved at være stikker for politiet. Men alle omkring ham svigtede ham dengang – skurkene, politiet i alle led, politipsykologen, journalisten. Og det er alle dem, der nu har mistet – eller frygter at miste.
Og så er der Henriks stadig forsvundne børn, den fredshigende landsby med den voldelige teenager og den mystiske faderfigur. Og der er Henriks unge ven fra Anonyme Narkomaner, der viser sig at være Tommys søn. Og de råber os i hovedet med deres underlige adfærd, og de overspiller deres uskyld, og de overspiller deres skyld, og Saga overspiller ad absurdum rollen som en robot, der har fået følelser. Og det hele kan umuligt gå op. Og man kan jo bare slukke.
Men har man hængt på så længe, så er der ubehageligt nok ingen vej tilbage. Nu er forløsningstrangen for voldsom. Så tæt på målet, så langt fra tilfredsstillet. Selv om man ikke regner med at blive det, så vil man nu gerne vide, at man ikke bliver det. Og nyde stilheden.
’Broen IV’ afsnit 6 af 8. Sendes på DR 1 søndag kl. 20.
Information anmelder ’Broen IIII’
Fjerde og sidste sæson af DR’s dansk-svenske krimiserie ’Broen’ er i gang. En ny ambitiøs seriemorder er på banen og spiller på de ideologiske spændinger, der findes i dagens Skandinavien.
Vi anmelder alle episoder. Følg med her.
’Broen’ sendes på DR 1 søndage kl. 20.
Seneste artikler
Vores anmeldere uddeler priser ved Broens slutning: Her overgik serien sit eget bizarre selvsving
19. februar 2018DR’s tværskandinaviske nordic noir-søndagskrimi ’Broen’ er ved sin fjerde vanvittige sæsons ende nu omsider slut. Vores anmeldere har skiftevis hadet den for ufortrødent at dyrke en træls tradition for spektakulær vold som eneste motor for fortællingen og hevet sig i håret over et plot, hvis sammenhængskraft i overdreven grad var baseret på tilfældige sammentræf. Nu skal der uddeles priser for de gange, ’Broen’ overgik sig selv i spøjs og trættende typiskhedMan kan næsten forestille sig en lykkelig slutning på ’Broen’
13. februar 2018Når det dystre og makabre får lov at finde sted uden smålig skelen til sandsynlighed og plausibel sammenhæng, så skal det lyse og forsonlige også have lov. Ugens ’Broen’-anmelder ønsker sig en lykkelig slutningPlottet i ’Broen’ er enten vildt indviklet eller båret af plotbelejlige sammentræf
29. januar 2018Paradoksalt nok bliver DR-dramaserien ’Broen’ sværere at følge med i, jo flere forbindelser der viser sig mellem alt og alle
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Fra første afsnit var focus på selve forbrydelsen og langsomt har den bevæget hen imod Saga´s dysfunktionelle univers af selvimodsigende oplevelser af de følelser hun ikke har. Hvis man tager Saga´s briller på med et autistisk filter vil fortællingen om handlingsforløbet give mening. Hun er ganske simpelt fejlplaceret som leder i et miljø der er fuld af irrationelle følelser og handlinger hun ikke KAN forstå som autist. Det må være et mareridt for et menneske som Saga at være sammen med en hallucinerende mand der aldrig vil kunne forstå hendes handicap. Hun prøver forgæves at nærme sig klovnen men bliver afvist på det groveste. Jeg tænker på en anden autist der var helt rigtigt placeret - Lisbeth Salander - der ville være en kapacitet på et område som økonomisk kriminalitet så måske skulle Saga skifte job inden hun går fuldstændigt i opløsning. Det ender galt.
Det må kunne blive et nyt begreb i manuskriptforfatteruniverset at "lave en Tommy". Noget man kan trække op af hatten, når man har godt og vel over halvvejs i historien har etableret 27 plotlinjer og ikke aner hvordan man skal få dem til at mødes. Var der ikke også en Douglas, der meget kortvarigt dukkede op i historien? Ham må vi have til gode til næste afsnit.
Douglas døde vist i episoden.
Den ene af de forsvundne døtre bor i "ikke fysisk voldslandsbyen", tror jeg og hænger bl.a. derfor stadig på
Der er gået lidt genbrug i mordplanerne. I den første broen tager en forsmået skvatmand den mest raffinerede hævn over alle, der har generet ham. Her er det tilsyneladende lidt det samme. Hævn over alle der har generet Tommy? Og hvem er så hævneren - m/k? Masser af sidespor, decoys. Typisk for script forfatter Hans Rosenfeldt. Historien om Saga Noren er desværre blevet fjollet. Hun er nærmest et comic sidekick. Seks afsnit med rundt om og ingenting. Strammere redigering og det kunne være tre afsnit i stedet.
Det er skisme da godt fundet på