Læsetid: 4 min.

Vi skal huske Pia Arke

Billedkunstneren og forfatteren Pia Arkes ’Scoresbysundhistorier’ er et overset hovedværk i dansk litteratur, som forlaget Gladiator med genudgivelsen af bogen vil huske litteraturhistorien på. Det er der al god grund til
’Scoresbysundhistorier’ er som en slags kommenteret fotoalbum på mange måder først og fremmest et fotografisk værk. Fotoet er fra 1926.

’Scoresbysundhistorier’ er som en slags kommenteret fotoalbum på mange måder først og fremmest et fotografisk værk. Fotoet er fra 1926.

Fotograf ukendt

24. februar 2018

Pia Arkes fantastiske Scorebysundhistorier passer perfekt ind i forlaget Gladiators såkaldte Sandalserie af »klassikere på kanten«.

Bogens »samling af lokale historier, vævet af trådene fra andre historier, dels personlige og familiære, dels de meget større koloniale og verdensomspændende historier« kommer ikke bare fra den geografiske udkant, som Østgrønland er.

Bogen, som Arke selv kaldte sit »forsinkede og uafsluttede opgør med kolonihistorien«, er også på kanten af det litterære.

Pia Arke, der døde som kun 48-årig i 2007, var billedkunstner af uddannelse, og bogen er som en slags kommenteret fotoalbum på mange måder først og fremmest et fotografisk værk.

»Kun de kongelige er blevet fotograferet lige så meget, som grønlænderne er det,« skriver Arke i dens forord. Scoresbysund er den by »i midten af ingenting«, »det ene af blot tre beboede steder af den 3.000 km lange og drivis-hærgede østkyst«, som grønlandsk-danske Arke selv blev født i, men også så tidligt flyttede fra, at hun ingen egen erindring havde om stedet. I den officielle danske historie om byen, der blev bygget og befolket i 1920’erne som del af den dansk-norske rivalisering om ejerskabet til det øde Østgrønland, optrådte Arkes ukendte grønlandske familiemedlemmer ikke desto mindre også kun »i afbilledet form, som afbilleder.«

Scoresbysundhistorier er en bog, der både udstiller og reviderer det ulige forhold mellem billeder og ord. Det er misforholdet mellem de poserende personer, som fotografierne forestiller, og de dårlige materielle forhold, som billederne ved nærmere granskning vidner om, og det er brudfladerne mellem den iscenesatte fantasi om dansk kolonialisme og grønlandsk virkelighed, den beskæftiger sig med.

Pia Arke: Scoresbysundhistorier

Et historisk værk

Ved at tale med familiemedlemmer og fremmede om fotografierne, hun finder »i offentlige samlinger, som illustrationer i historiske, etnografiske og journalistiske udgivelser samt rundt omkring i private hjem i Danmark«, kan Arke fortælle nogle af de andre og hårdere historier fra Scoresbysund, som billederne selv kun taler tavst om.

Det er både historierne om de mere og mindre kompetente og sympatiske danske kolonibestyrere og om Arkes egen familie. Det er historien om den ukendte dreng med to tommelfingre, som med sin usle påklædning ellers er »bemærkelsesværdigt fraværende på illustrationssiden af ‘de gode gamle dage’«, men som det lykkes Arkes mor at identificere som Jaariussi Danielsen, der døde 12 år gammel den 3. juli 1941, da han faldt i en brønd i isen.

De historier stiller Arke op over for forskellige uddrag fra den mere positive og polerede historie om det danske kolonieventyr, som er blevet fortalt i danske dagbøger og avisartikler, og den svenske forfatter og forsker Stefan Jonsson bidrager med otte tekster, der fortæller den helt hårde geopolitiske historie om kortlægningen af Grønland.

Det er, som Arke skriver, både slægtshistorie og verdenshistorie. Det er ikke altid lige skønt skrevet, men det er godt skrevet – og lige så elementært spændende, oprivende og rørende, som arbejdet bag har været møjsommeligt.

Pia Arkes bog er altså også et historisk værk. Der igen passer perfekt ind i Sandalserien, fordi det er så eksemplarisk for den form for kritiske historieskrivning, serien som en alternativ litteraturhistorisk kanon selv udgør.

Et litterært værk

Det er ikke mere end otte år siden, at Scoresbysundhistorier, der oprindeligt udkom på Borgens forlag i 2003, blev genudgivet på både engelsk, grønlandsk og dansk af Pia Arke Selskabet og kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion i forbindelse med den store retrospektive udstilling Tupilakosaurus: Pia Arkes opgør med kunst, etnicitet og kolonihistorie 1981-2006. En udgivelse, der, så vidt jeg ved, stadig er i handlen.

Men mens udstillingen først og fremmest ville kanonisere Arke som billedkunstner, vil Gladiator kanonisere hende som forfatter. Scoresbysundhistorier er, som forlægger og forfatter Hans Otto Jørgensen skriver i bogens efterord, også et skønlitterært værk, der bl.a. benytter (kriminal)romanens og montagens former. Men bogen er ikke bare et hovedværk i et forfatterskab. Den er også et hovedværk i dansk litteratur, der, som Jørgensen kategorisk formulerer det, ikke er »anerkendt som litteratur« og ikke findes »nogen steder i litteraturhistorien.«

Urene varer

På nogle måder er det måske lige meget, om en bog som Arkes er at betragte som skønlitteratur eller ej, fordi det tværæstetiske og interdisciplinære arbejde, den udfører, i alle tilfælde er interessant.

Og så er det alligevel ikke. Som Arke skriver i det essay om sin metode, betitlet »Etnoæstetik«, der også er medtaget i Gladiators genudgivelse, er især postkoloniale kunstværker tit blevet kritiseret for ikke at være »den rene vare«, sådan som romanen, »uanset hvor den måtte komme fra, hvad den end måtte handle om,« omvendt skulle være. »Og ligesom med en belærende eller terapeutisk kunst«, der sammenblander æstetik og politik, fortsætter hun, »er det ubehageligt at skulle høre tale om en etnisk æstetik; for det eneste, der virkeligt er værd at beskæftige sig med, er den æstetiske æstetik.«

Det postkoloniale kunstværk kan netop ikke længere ’bare’ være æstetisk, er Arkes pointe. Når den historie, Arke fortæller netop er kendetegnet ved at være »sublim og grænseløs«, fordi bl.a. slægtshistorie og kolonihistorie ikke lader sig skille, må værket reflektere det.

I dag er der mere og mere, også mindre direkte postkolonial litteratur, der ikke er og kan være »den rene vare«. Både helhjertede hybridværker, som for eksempel Christina Hagens besværlige Boyfrind og Jungle, og halvhybride og tværdisciplinære værker, der ligesom Arkes bog bedriver en form for skønlitterær historieskrivning: Amalie Smiths roman Marble, Christina Hesselholdts Vivian og Harald Voetmanns Sulpicia for at nævne nogle få.

Det gør det kun desto mere oplagt at få Pia Arkes Scoresbysundhistorier indskrevet bedre i dansk litteraturhistorie. Gladiator gør det rosværdigt på sin måde.

Pia Arke: ’Scoresbysundhistorier. Fotografier, kolonisering og kortlægning. Med otte kartografiske afsnit af Stefan Jonsson’. Forlaget Gladiator. 100 sider. 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Odin Rasmussen
  • Carsten Munk
  • David Zennaro
Odin Rasmussen, Carsten Munk og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu